Hun foretog op til 14 aborter om dagen og så det som en trist del af jobbet. Indtil hun talte med sine kolleger i udlandet

Hvorfor skal kvinder bløde, føde og være begrænset af deres krop – hvis det ikke er det, de vil? Fødselslæge og kvindesagsforkæmper Charlotte Wilken-Jensen fylder 70 år i dag

Da fødselslæge Charlotte Wilken-Jensen mistede et barnebarn ved en dødfødsel, tvivlede hun på, om hun skulle kunne fortsætte som læge.
Da fødselslæge Charlotte Wilken-Jensen mistede et barnebarn ved en dødfødsel, tvivlede hun på, om hun skulle kunne fortsætte som læge. . Foto: Leif Tuxen.

Charlotte Wilken-Jensen ved, hvordan det er at foretage en abort. I perioder af sit arbejdsliv har hun gjort det op til 14 gange om dagen. Engang syntes hun, at det var ”en mærkelig deprimerende del af vores fag som gynækologer”, sagde hun i et interview med Kristeligt Dagblad i 2003. Det krævede ”en effektiv fortrængningsmekanisme”. 

Sådan har hun det ikke i dag. 

”Jeg har altid gået ind for fri abort, men jeg føler ikke mere, at det er deprimerende at foretage aborter. Det har ændret mit syn at tale med kolleger i udlandet, der fortæller om, hvad der foregår i lande, hvor kvinder ikke kan få sikre aborter,” siger hun. 

Charlotte Wilken-Jensen har altid haft sit øje på målet. Og målet har altid været kvinders sundhed og vilkår.

Hun er cheflæge på Danmarks største fødeafdeling på Amager og Hvidovre Hospital og engageret i en lang række faglige organisationer, selskaber og myndigheds-arbejder samt en hyppig stemme i debatten, når journalister vil vide noget især om emner, der lander i feltet mellem kvinders biologi og rettigheder. 

I dag fylder hun 70 år. 

Charlotte Wilken-Jensens bedste karaktertræk er hendes optimisme, vedholdenhed og flid, hvis hun selv skal sige det. 

De værste er den anden side af samme mønt: hendes utålmodighed og målrettethed. Hun har skullet øve sig ”på processer”, men aldrig på at drage en konklusion eller træffe en beslutning, og kolleger og medarbejdere har nogle gange haft svært ved at følge med.

Tidligt i livet fandt hun den røde tråd, hun har fulgt siden. Hun er yngste datter af fire. Mens den søster, hun var tættest på i alder, var ordentlig og feminin, var Charlotte Wilken-Jensen en drengepige. Hun legede udenfor, havde sorte negle og var ærgerlig, da hun efter puberteten ikke mere kunne løbe rundt i bar overkrop og ”hver måned skulle mindes om mit køn”. 

Hendes mor var sygeplejerske og hjemmegående, hendes far var læge på Rigshospitalet, og hans arbejdsglæde blev hendes kald: 

”Jeg tænkte, at hvis man kan være så glad for det, man laver, så må det være et godt job,” siger hun.

Hun valgte specialet gynækolog og obstetrik, fordi det på én gang var lægefagligt spændende og et felt, ”hvor jeg kunne arbejde videre med mine forestillinger om kvinders sundhed samt muligheder for at konkurrere med mænd på lige vilkår og for at slippe for gener fra det, der er vores vilkår på grund af vores køn,” siger hun. 

Som læge anbefaler hun for eksempel kvinder at spise p-piller uden pause, så de helt slipper for at have menstruation – selvom nogle andre fagfolk har den holdning, at det kan give kvinder et fremmedgjort forhold til deres krop. Hun mener, at abort er en grundlæggende rettighed – men er endnu mere optaget af sit arbejde, for at ingen kvinde overhovedet skal opleve at blive ufrivilligt gravid.

“Abort bliver ikke brugt som præventionsmiddel, hvilket er en forestilling, jeg jævnligt må afvise. Alle gravide kvinder ved, at de bærer noget i sig, der kunne blive til et lille liv. De skal have mulighed for abort, men allerhelst for at have et trygt og godt sexliv uden risiko for at blive gravide,” siger hun. 

Rædselshistorier om fortvivlende graviditeter og illegale aborter kender hun bedst fra udenlandske kolleger. 

Men hun har som fødselslæge haft én personlig og skelsættende oplevelse, der også satte retning for hendes virke. I 2008 mistede hun et barnebarn, en lille pige, som døde i uge 37 i sin moders mave.

“Jeg syntes, jeg skulle have opfanget, at tingene ikke var, som de skulle være, selvom jeg reelt ikke havde nogen chance for det. Hele familien var lagt ned af sorg. Det tab fik mig til at overveje, om jeg kunne fortsætte i det her felt og passe på mange tusinde gravide kvinder, hvis jeg ikke engang kunne passe på min egen datter,” siger hun. 

Men Charlotte Wilken-Jensen er et handlingsmenneske. Hun handlede sig ud af sorgen, blandt andet ved at omsætte den til et fagligt engagement: Hun var blandt bannerførerne for nye retningslinjer, der blev indført i 2011 om at sætte fødsler i gang, så alle kvinder har født inden udløbet af graviditetens uge 42, hvilket mindsker risikoen for dødfødsler. 

Charlotte Wilken-Jensen har tre voksne døtre og otte børnebørn samt et på vej. Blandt andet fik den datter, som mistede en datter, siden tre døtre. Hver tirsdag spiller Charlotte Wilken-Jensen basket, det har hun gjort i 40 år, og selv ikke en 70-årsfødselsdag kan pille ved dét arrangement. Hun holder dog også en stor fest og ved, at der er en overraskelse i vente fra familie og venner.