Hun har gjort legen til en videnskab

Legeforsker Helle Marie Skovbjerg har i mere end 10 år forsket i legen som væsen og taler for, at leg har en værdi i sig selv og ikke bør være et læringsredskab. Nu skal hun være Danmarks første professor i leg

40-årige Helle Marie Skovbjerg bliver den 1. februar næste år den første danske professor i leg. For hende er det særlig vigtigt at tale imod mantraet om læring som leg. –
40-årige Helle Marie Skovbjerg bliver den 1. februar næste år den første danske professor i leg. For hende er det særlig vigtigt at tale imod mantraet om læring som leg. – . Foto: Aalborg Universitet.

Det lyder måske modsætningsfyldt at konceptualisere og akademisere noget så umiddelbart og abstrakt som leg.

Ikke desto mindre har lektor Helle Marie Skovbjerg forsket i leg, legens natur og legens filosofi i mere end 10 år.

For hvad er leg? Vi har alle sammen leget, været optaget af legen, været sammen om legen, men hvad består legen af? Det spørgsmål har været et af de helt centrale for 40-årige Helle Marie Skovbjerg, siden hun færdiggjorde sit ph.d.-projekt i leg i 2010. I dag forsker hun i leg ved Aalborg Universitet, og den 1. februar næste år bliver hun Danmarks første professor i leg, når hun påbegynder en ny ansættelse ved Designskolen i Kolding.

For Helle Marie Skovbjerg er der i den grad brug for en debat om leg. Og i særdeleshed et brud med mantraet om leg for læringens eller udviklingens skyld.

”Den trend taler jeg imod. Jeg vil hellere fokusere på den mening og værdi, som legen kalder på. Hvis vi bliver ved med at tale om læring, mens vi taler om leg, stopper vi med at tale om det, som det i virkeligheden handler om. Legen har en værdi i sig selv,” siger Helle Marie Skovbjerg.

Hun har en baggrund som idéhistoriker fra Aarhus Universitet og en særlig interesse for menneskets natur og dannelsesbegrebet. I forbindelse med sit speciale stødte hun ind i 1700-talsforfatteren og humanisten Friedrich Schiller, der talte om, hvordan leg som udtryksform kan forene vores følelser med fornuft. Derigennem blev hun ”enormt optaget af, hvordan leg kan bruges som en slags livspraksis”, fortæller Helle Marie Skovbjerg.

Hun har selv tre børn og spørgsmålet er, om hun selv gennem sine årelange studier af legens natur er blevet ekspert i at lege.

”Jeg tror, at jeg er god til at tage børnenes idéer seriøst. Men de synes også, at det er pinligt, når jeg er for pjattet. Jeg er på udkig efter de sprækker, hvor legen kan føre nye steder hen. Og det er også et forskningsspørgsmål, der handler om, hvad legen kan. Legen griber jo en, og i de situationer bliver man opmærksom på andre dimensioner af en person. Det er sikkert også tilfældet for mine børn. De finder også ud af, at jeg ikke bare er mor, men også er nysgerrig og legende,” siger Helle Marie Skovbjerg.

Med fremkomsten af iPads, smartphones og andre digitale enheder er der føjet nye dimensioner til diskussioner om børns leg. Eksempelvis viste en en undersøgelse fra Børnerådet i 2015, at et flertal af de adspurgte børnehavebørn foretrak iPad’en over leg med andre børn, men også, at 63 procent af børnene ville foretrække en sjov legeplads frem for en iPad.

Helle Marie Skovbjerg ser ikke selv noget problem i, at børn ind-imellem sidder med en tablet i hånden.

”Men ligesom vi ikke gider at have, at børnene hele tiden spiser leverpostejmadder, men smager forskellige ting, lige sådan tænker jeg også omkring iPads. Børn skal både være i stand til at lege sammen med andre og alene, og de skal være i stand til at bruge en i-Pad eller at lade være. Opdragelsesopgaven handler om at give dem et så stort repertoire som muligt. Men det er klart, at jeg som forælder og forsker ikke synes, at børn skal lave det samme i flere år ad gangen. De skal have erfaring med, hvad teknologi kan, men andre gange er det også fedt at have en pind med i tasken, som man kan lege er et lyssværd,” siger Helle Marie Skovbjerg.

Når hun har et ledigt øjeblik i Odense, slapper hun gerne af med musik og litteratur. Særligt gerne poesi eller lyrik.

”Fordi poesien eller lyrikken prøver at sige noget usigeligt. Det er i virkeligheden det samme, jeg er interesseret i omkring legen. Hvis jeg har læst et godt digt, kan jeg næsten se det som en leg og omvendt,” siger hun.