Hun havde modet til at tage kampen mod nazisterne

Tilbageholdende, men smilende og nysgerrig. Sådan beskrives Bente von Führen West, der var modstandskvinde under Anden Verdenskrig. Sammen med sine søskende hjalp hun jøder og modstandsfolk, men blev i 1944 anholdt af Gestapo. Efter krigen konverterede hun til katolicismen, hvilket udstak kursen for hendes senere liv

Bente von Führen West var en del af den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Efter krigen konveterede hun til katolicismen, som havde en stor betydning for hendes videre liv. Hun blev 99 år.

Bente von Führen West skiltede ikke med det, men hun havde en betydningsfuld rolle i den danske modstandsbevægelses historie. Hun blev 99 år, inden hun sov stille ind den 10. oktober.

Hun var nummer tre ud af en søskendeflok på fem, hvoraf de fire ældste – Bente, Elsebet, Jørgen og Flemming – var engageret i modstandskampen mod tyskerne under Anden Verdenskrig, mens den yngste søster Lida var for ung til at engagere sig, da krigen brød ud.

Barndomshjemmet i Horsens var kærligt, borgerligt og dansksindet, hvor faderen var læge, og moderen klinikassistent i faderens klinik. Forældrene var en del af det bedre borgerskab, hvor der ofte blev diskuteret politik og filosofi, ligesom der blev læst højt af klassisk litteratur om aftenen, beretter broderen Jørgen Kieler i bøgerne ”Hvorfor gjorde I det?”.

Det var på en af sine mange rejser, at Bente West første gang stiftede bekendtskab med nazismen. I et interview med Berlingske i 2014 fortalte hun, at hun under et studieophold i Tyskland så nazister på gaden, der stod og heilede til lyden af Hitlers stemme i radioen. Et syn, hun aldrig glemte.

Efter at have bestået sin studentereksamen i 1940 flyttede Bente West med de tre ældste søskende ind i en lejlighed i indre København. Den kom senere til at fungere som skjulested for frihedskæmpere og jøder, hvorfra de blev bragt til afskibningssteder i København og transporteret til Sverige. De fire søskendes beslutning om at gå aktivt ind i modstandsbevægelsen var fælles, og således kom de med i Frit Danmarks studentergruppe, som udgav det illegale blad, der skulle motivere befolkningen til modstand.

”Langt de fleste kvinder i modstandsbevægelsen havde en mere tilbagetrukken rolle. Men Bente West var mere aktiv end de fleste, fordi hun var med i det illegale arbejde, hvor hun trykte bladene, transporterede dem rundt i pakker i byen og distribuerede dem,” fortæller forsker i modstandsbevægelsen Peter Birkelund.

Det var de to søstre Elsebet Kieler og Bente Wests opgave at rede op og lave mad til de mange jødiske flygtninge og andre modstandsfolk, der benyttede deres lejlighed. Men i 1943 kom det til en uoverensstemmelse i søskendeflokken, da brødrene Jørgen og Flemming Kieler ønskede at bruge hårdere metoder i modstandskampen og blev en del af modstandsgruppen Holger Danske, der blandt andet udførte større sabotageaktioner. Derimod ønskede Bente West og Elsebet Kieler ikke at bruge vold, da det i deres øjne var imod de kristne værdier, de havde med fra barndomshjemmet, ikke mindst det kristne bud om, at man ikke må slå ihjel.

I 1944 indtog Gestapo de fire søskendes lejlighed. Overboen nåede dog at advare de to søstre, som i stedet fik husly hos Elsebet Kielers lærer, Magrethe Møller, der boede med sin 80-årige mor. Men alle fire blev senere anholdt og sat i Vestre Fængsel, ligesom også Jørgen og Flemming Kieler blev sendt til Vestre Fængsel.

”Vi følte os skrækkeligt bedrøvet over, at vores handlinger førte med sig, at Magrethe Møller og hendes mor blev taget af tyskerne, og at Margrethe Møller derpå blev deporteret til en kz-lejr i Tyskland. Det var en tragedie, som tyngede mig siden,” sagde Bente West i interviewet med Berlingske.

I fængslet blev Bente West og Elsebet Kieler udsat for hårde forhør, men gik fri efter tre måneder. Derimod blev begge brødre efter et ophold i Vestre Fængsel deporteret til koncentrationslejren Porta Westfalica i Tyskland, som de overlevede med nød og næppe.

Efter løsladelsen fik de to søstre husly i klostret i Sankt Kjelds Gade på Østerbro i København, hvor de blev stærkt inspireret af pastor Hubert Messerschmidt. Det kom til at præge deres efterfølgende liv, da både Bente West, Elsebet Kieler og Flemming Kieler konverterede til katolicismen, hvilket førte til en del diskussioner med den øvrige familie.

Bente West blev gift med Christian West, der var gymnasielærer, og parret var meget aktivt inden for det katolske samfund. Således underviste Bente West i en årrække på den katolske Rygaards Skole.

”Hun var en meget engageret person, der gik højt op i skolens værdigrundlag og dyrkede fællesskabet,” siger Rygaards Skoles skoleleder, Charles Dalton.

Parret fik aldrig børn, men Lisbeth Rütz, redaktør på Katolsk Orientering, fortæller, at de holdt kontakten med deres tidligere elever.

”Bente var en baggrundsfigur, men hun kunne godt være skrap, hvis det var nødvendigt. Ellers var hun meget dejlig, smilende og altid interesseret i en,” fortæller Lisbeth Rütz og tilføjer, at den tidligere modstandskvinde var mærket af krigen i form af tegn på ptsd.

Bente og Christian West efterlod sig et testamente, der om kort tid træder i kraft med oprettelsen af en fond, der blandt andet skal lave undervisningsmateriale om den katolske tro til børn og unge, oplyser Torben Riis, som er engageret i det dansk-katolske miljø og sidder i bestyrelsen for den nye fond.