Anne Knudsen satser på, at den tredje karriere er nu

Anne Knudsen begyndte sin karriere som antropologisk forsker og blev siden journalist, chefredaktør og direktør i mediebranchen. Torsdag fylder hun 70 år

Anne Knudsen har tidligere modtaget flere priser for sine formidlingsevner, som Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris og Modersmåls-Prisen. Nu har hun haft tid til at skrive en bog om sin barndom i Øst-grønland i 1950’erne. – Privatfoto.
Anne Knudsen har tidligere modtaget flere priser for sine formidlingsevner, som Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris og Modersmåls-Prisen. Nu har hun haft tid til at skrive en bog om sin barndom i Øst-grønland i 1950’erne. – Privatfoto.

Når Anne Knudsen hører mennesker på sin alder beklage sig over, at de har småskavanker og får ondt i ryggen, undrer hun sig. For hende er det bare virkeligheden.

Faktisk bør man glæde sig over, at man overhovedet er i live og være overordentlig glad, hvis man endda kan se, gå og høre lidt, synes hun.

Selv lader den tidligere chefredaktør på Weekendavisen sig ikke slå ud af lidt gigt i hænderne. På trods af at hun i morgen runder de 70 år, føler hun sig ikke gammel, men finder det først og fremmest interessant at iagttage, hvordan mændene ikke længere kigger to, men kun én gang efter hende.

Det er halvandet år siden, at Anne Knudsen stoppede på Weekendavisen efter 18 år som chefredaktør og 14 år som direktør. Hun glæder sig over, at hun nu har tid til at drikke tre kopper morgente i stedet for to og tid til at læse endnu flere bøger og nærlæse tidsskrifter som Scientific American og Nouvel Observateur. Og så har hun haft tid til at skrive en bog om sin barndom i Østgrønland i 1950’erne.

Idéen har ligget på lur i mange år, men det travle lederjob levnede ikke tid. Og da først tiden var der, væltede minderne frem. Bogen udkommer til september, og står det til Anne Knudsen, bliver det den første af en række bøger fra hendes hånd.

For selvom Anne Knudsen fylder 70 år, har hun ikke tænkt sig at holde op med at arbejde foreløbig. Og hun har heller ikke tænkt sig at holde op med at iagttage verden gennem antropologiske briller. For i virkeligheden har hun ”været antropolog, siden jeg som 13-årig kom til Danmark fra Grønland.”

Anne Knudsens familie flyttede til Grønland i 1955, da faderen fik job som byggeleder. Da de flyttede tilbage til Danmark, virkede alting fremmed for Anne Knudsen. Ikke mindst var det et kulturchok at flytte til Danmark fra et sted i verden, hvor døden konstant var nærværende, fordi små børn blev ædt af slædehunde, folk drev bort på en isflage eller brækkede benet og frøs ihjel i fjeldet.

I 1981 blev Anne Knudsen magister i antropologi og i 1989 dr.phil. Herefter havde hun i en årrække forsker- og undervisningsstillinger og publicerede akademiske artikler i både ind- og udland.

Fra 1991 var hun anmelder og klummeskribent ved Weekendavisen, og i 1996 udgav hun bogen ”Her går det godt”, om at kvindedominansen i den offentlige sektor havde medført en ”moderlig” formynderisk kultur, som pressede drenge og mænd ud i karikeret maskulinitet.

Bogen affødte heftig debat ligesom den EU-begejstrede ”Fanden på væggen”, der udkom to år senere. Samme år blev hun – efter nogle år som kronikredaktør på Politiken og en periode som redaktør på Danmarks Radios Deadline – chefredaktør på Weekendavisen, hvor hun fortsatte med at skrive klummer. Blandt de mere kontroversielle emner var Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, som hun var varm fortaler for.

Emnet berørte hende personligt, da hendes to sønner, som begge er ansat i Den Kongelige Livgarde, var udsendt til Afghanistan.

Og nu har den tidligere chefredaktør altså rettet sit fokus mod Grønland og minderne fra en barndom med døden som et nærværende faktum, der fik livet til at virke som en gave. Selv vågner Anne Knudsen de fleste dage med energi, glæde og taknemlighed – uden dog at koble det til en personlig religiøs tro. For selvom hun sætter pris på kristendommen og betaler kirkeskat med glæde, kan hun ”hverken tro på Gud eller Fanden”.

Anne Knudsen bor med sin mand Otto Jul Pedersen på Frederiksberg og har tre børn og fire børnebørn. Næste gang, familien samles, bliver på søndag, hvor den runde dag skal fejres.