Hurra for Høeck: 80-årig digter med pegefingrene fulde af poesi

Den anerkendte digter Klaus Høeck har gennem sin karriere skrevet omkring 15.000 digte med to fingre på samme gamle skrivemaskrive. På tirsdag fylder den produktive poet 80 år

Klaus Høeck udgav digtsamlingen ”My Heart – Poems Galore” i sidste måned, og hans 80-årsfødselsdag bliver også markeret med udstillingen ”Haiku for Høeck” i Kunsthal Nord i Aalborg. Her ses han ved hjemmet i Veflinge på Fyn. – Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Klaus Høeck fylder først 80 år på tirsdag, men han tog allerede hul på fejringen i sidste måned ved at udgive den på alle måder store digtsamling ”My Heart – Poems Galore”, der fik fem stjerner her i avisen:

”Når Klaus Høeck med års mellemrum udgiver en ny digtsamling, er det altid en begivenhed, fordi ingen andre forfattere laver noget, der ligner denne digters poesi,” skrev Kristeligt Dagblads poesianmelder Peter Stein Larsen.

Sådan beskrives Klaus Høeck også andre steder som en dygtig digter, der går sine egne veje – både ved at skrive helt unikke systemdigte og ved at skrive enorme digtsamlinger, der hver for sig kan ligne anden digters samlede værker.

Den seneste samling fyldte således næsten 600 sider, og gennem tiden har han skrevet omkring svimlende 15.000 digte. Og de er alle skudt ud fra hans to pegefingre. For siden 1965 har han skrevet alle sine digte med de samme to fingre på den samme gamle Torpedo-skrivemaskine. Og Klaus Høeck nyder stadig lyden af knaldet, når han rammer bogstavet på skrivemaskinen derhjemme i Veflinge på Nordfyn.

Høecks digte er ofte også inspireret af områdets natur. Og han har aldrig fortrudt, at han og hans poesikyndige professorhustru, Anne-Marie Mai, valgte at flytte ud i skaberværket, som han siger med en slet skjult reference til, at han også tror på en skabende Gud, der også har fyldt den fynske digter med en stor skaberglæde.

”Jeg vil ikke leve i en secondhand-skabning som København, men hellere direkte herude i skabningen, hvor jeg hver dag går analogt ud i skoven og glædes over ravnenes skrig og årstidernes udsmykninger af skovbunden, der aldrig er helt den samme. Skabningen er stor, og hvis man skal forholde sig til den som digter, må man også skrive stort,” sagde Klaus Høeck for nylig her i avisen og fortsatte:

”Jeg har ofte fået kritik for at skrive så meget, men sådan ville man jo uden sammenligning aldrig sige til Mozart og bede ham stoppe, efter at han for eksempel lige havde skrevet ’Eine kleine Nachtmusik’. Hvis man har skabertrangen i sig, skal den også bruges.”

Med tiden har Klaus Høeck skrevet over 30 store værker, der har sikret ham en position som en af landets mest anerkendte digtere. Det kan bogstaveligt talt også ses i Kunsthal Nord i Aalborg i øjeblikket, hvor kunstneren Morten Stræde og professoren Frederik Stjernfelt har lavet den fælles hyldest-udstilling ”Haiku til Høeck”.

Gennem årene har Klaus Høeck også modtaget mange priser for sine bøger – blandt andet Gyldendals Boglegat (1980), Beatrice Prisen (1987), Søren Gyldendal Prisen (1989), Emil Aarestrup Medaillen (1989), Johannes Ewald Legatet (1999), Kritikerprisen (2008) og F.P. Jacs Mindelegat (2014). Og siden han i 1985 blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, har han også været medlem af Det Danske Akademi.

Som ung var han dog længe om at blive digter. Han forsøgte sig både som medicin- og jurastuderende og stak til søs, inden han i mange år blev ekstrapostbud, så han valgte også at husstandsomdele sin første digtsamling for at få læsere. Men de er altså kommet af sig selv siden.