Prøv avisen

Hvordan kunne det dog ske?

37-årige Morten Brask drømte allerede i en ung alder om at blive forfatter, og allerede i niende klasse begik han sin første, men uudgivne bog. – Foto: Christopher Grant.

Morten Brask er debuteret som skønlitterær forfatter med en roman, der foregår i koncentrationslejren Theresienstadt. Anden Verdenskrig og holocaust blev tidligt et uomgængeligt emne for ham

I 1993 fortalte forfatteren Ralph Oppenhejm den 23-årige Morten Brask om sin tid i koncentrationslejren Theresienstadt. Beretningen gjorde et stort indtryk på den unge skribent og blev en understregning af, hvad et vigtigt ærinde for ham skulle være: at udforske, hvordan mennesket gebærder sig under ekstreme forhold. Et resultat af denne udforskning er romanen Havet i Theresienstadt om en dansk-jødisk læges fangenskab i lejren. Oppenhejm har læst bogen og finder det eminent fantastisk, at en mand, der ikke personligt har oplevet kz-virkeligheden, kan skildre den så indfølt, som han angiveligt gør.

Romanen er Morten Brasks skønlitterære debut, men hans sjette bog hvoraf nogle er blevet til i samarbejde med andre. Den syvende på ny en fagbog udkommer til foråret og handler om nazisternes antisemitiske filmpropaganda. Titlen er Jøden må væk.

Morten Brask blev tidligt optaget af Anden Verdenskrig og holocaust. Ikke ud fra en jødisk baggrund, men drevet af en overbevisning om, at verdenskrigens uhyrligheder må man nødvendigvis forholde sig til. Også i dag så længe efter. Det, der skete, er en del af vor bagage. Et nulpunkt, vi har skullet rejse os fra.

For Brask som for så mange andre var det et chok at blive konfronteret med filmoptagelser for eksempel af opstablede lig, som bulldozere skubbede ned i massegrave. Hvordan kunne det dog komme så vidt? Hvad var det, der forledte mennesker til en ondskab, der dræbte mennesker i millionvis? Om disse spørgsmål kredsede Brask. Uden at nå frem til endegyldige svar.

I øvrigt er det slet ikke, hvad han forsøger med romanen. Det, der har interesseret ham i denne, er at skildre, hvordan det er at være udsat for uhyrlighederne. Han genskaber et stykke fortid og mener, at den derved bliver mere nærværende for i særdeleshed unge mennesker end ældre skildringer af samme.

Morten Brask kvier sig ved at betegne Havet i Theresienstadt som en historisk roman. Han siger, at hovedpersonen på mange måder er ham selv, og, som han tilføjer, man kan ikke komme meget længere end til sig selv. Det, han har gjort, er at placere sig i en historisk situation.

Den 37-årige Morten Brask stammer fra København, hvor han stadig bor. At blive forfatter var en tidlig drøm, og allerede i niende klasse begik han sin første, men uudgivne bog. Ellers skrev han i begyndelsen mest kronikker til dagbladene og noveller til forskellige tidsskrifter. Blandt de forfattere, der har haft stor betydning for ham, er to danske, der begge udfoldede sig inden for det historiske, nemlig Henrik Stangerup og Thorkild Hansen. Læsning om verden af i går udvider hans forståelse af livet generelt og af tiden i dag.

Efter studentereksamen i 1989 fra Zahles Gymnasium studerede Brask til cand.mag. i filmvidenskab og historie og emnet til sit speciale fandt han naturligvis i Anden Verdenskrig.

Nu arbejder han som tekstforfatter og kreativ chef i reklame- og kommunikationsbureauet Tabula Rasa, som han i 2001 var medstifter af. Tidligere har han været redaktør af det politisk-satiriske site Snapstinget og webredaktør ved den politiske portal Altinget.dk samt mediekonsulent i fødevarebranchen. Også filminstruktør er han og ophavsmand blandt andet til dokumentarfilmen Jøden & Arieren samt den guldprisvindende kampagnefilm Slagteren.

grymer@kristeligt-dagblad.dk