Det var i foråret 1992. Antallet af højskoler og højskoleelever var rekordhøjt, og på Rødding Højskole i Sønderjylland traf en historieinteresseret ung mand fra København en kunstinteresseret ung kvinde fra Sydslesvig, og sød musik opstod.
Femten år senere er højskolekæresterne stadig sammen, nu som ægtepar med fem børn. Femten år senere er de interesser, der blev prøvet af på højskolen, omsat til henholdsvis en universitetsgrad i historie og filosofi og en eksamen som skaftevæver fra Kunstakademiet. Og femten år senere vender parret nu tilbage til deres gamle højskole. Denne gang ikke som ubekymrede elever med livet foran sig, men som forstanderpar på en post, der må betragtes som Sønderjyllands sværeste job.
Parret er 37-årige Mads Rykind-Eriksen og 41-årige Anja Rykind-Eriksen. I dag tiltræder de som forstandere på den højskole, som blev grundlagt helt tilbage i 1844 og dermed indledte hele højskolebevægelsen.
De tager over efter Nis Gellert, der kun fik en kort tid som leder af højskolen, for ganske vist lykkedes det ham i efteråret at redde Rødding Højskole ud af de værste økonomiske trængsler gennem en indsamling, der indbragte tre en halv million kroner. Men elevtilmeldingen til hans nye globale højskole udeblev. Derfor vender Rødding nu tilbage til at være en traditionel, almen højskole med fokus på fag som historie, politik, journalistik og kunst – og med et par erfarne højskolemennesker som afløsere for Gellert, der kom til Rødding fra et job i Udenrigsministeriet.
Hvad angår højskoleerfaring er Mads Rykind-Eriksen ligefrem arveligt belastet, idet hans morfar var med til at grundlægge både Engelsholm Højskole og den tidligere Københavns Folkehøjskole. Hans livsprojekt var dog Bordings Friskole i København, hvor også barnebarnet var elev.
I sit voksne liv har Mads Rykind-Eriksen været højskolelærer, de seneste seks år på Ry Højskole, hvor hans fag er historie, filosofi, politik, journalistik og fortælling. I 2004 indtrådte han i Folkehøjskolernes Forenings bestyrelse og kender derfor alt til de vanskelige økonomiske og elevrekrutteringsmæssige udfordringer, højskoler som Rødding står over for i dag.
Inden de flyttede til Ry, var Anja og Mads Rykind-Eriksen lærerpar på Baaring Højskole. Anja er dels uddannet folkeskolelærer, dels har hun taget eksamen fra Kunstakademiet, og i de seneste år har hun studeret magisterkonferens i kunsthistorie på Aarhus Universitet – et studium, hun dog lægger på hylden, nu hun skal være forstander.
At parret kan arbejde sammen, erfarede de allerede på Baaring Højskole. At de har en passende blanding af entusiasme og engagement i højskoleliv er også ubestridt. Men de ved samtidig, at det bliver hårdt arbejde at få eleverne til at vende tilbage til Rødding Højskole. For selvom hele Sønderjylland står klar til at hjælpe med støtte og ligefrem penge, når dette nationale klenodie er lukningstruet, er der ingen elever, der træffer deres valg af højskole efter, hvem der har den mest mindeværdige fortid.
Det gjorde 22-årige Mads og 26-årige Anja heller ikke i 1992. Dengang var det Mads' interesse for politik og lyst til at komme langt væk fra hovedstaden og Anjas mulighed for at tage sit etårige barn med på højskole, der afgjorde sagen.