Prøv avisen

I kamp for ordet med ytringsfrihed som sværd

Chefjurist i Cepos Jacob Mchangama har siden Muhammed-krisen kæmpet for ytringsfriheden og fortsætter sin kamp i ny film. – Foto: Cepos.

Jacob Mchangama havde en lovende karriere som advokat med fokus på selskabsret. Men i dag fylder værdikampen og ytringsfriheden mest for den liberale debattør

Den unge jurist fordybede sig i efteråret 2005 i virksomhedsoverdragelser og venture-kapital og skænkede ikke islams profet, Muhammed, og muslimers følelser langt fra Danmark mange tanker. I september samme år trykte Morgenavisen Jyllands-Posten nogle karikaturtegninger, som fik stor betydning for tegnere og Danmark.

De ændrede også Jacob Mchangamas liv. Den unge advokat havde allerede dengang en stærk interesse for menneskerettigheder, men da Muhammed-krisen kort efter brød ud, koncentrerede han sig stadig om erhvervs- og selskabsret som advokatfuldmægtig på et anerkendt advokatkontor. En lysende karriere her blev dog valgt fra, og frem voksede en insisterende og principfast forkæmper for ytringsfriheden. Erhvervsjuraen blev skiftet ud med en titel som menneskerettighedsjurist og fra 2008 en stilling som chefjurist i den liberale tænketank Cepos.

Mchangama har siden optrådt utallige gange i medierne for at forsvare den enkelte borgers rettigheder i mange sammenhænge, blandt andet i diskussionen om mere åbenhed og kontrol med efterretningstjenesterne. Men det er retten til at sige sin mening, der er hans vigtigste kamp, og den kulminerer nu i en dokumentarfilm.

Jeg er født og opvokset i sikre og liberale København og havde aldrig regnet med, at det centrale kald for mig ville blive at forsvare retten til ytringsfrihed, siger 35-årige Jacob Mchangama som det første i den 18 minutter lange film, hvor han blandt andet besøger forskellige steder i verden, hvor netop religiøse følelser og ytringsfrihed har stødt sammen.

Mchangama blev chokeret over reaktionerne på de famøse tegninger også herhjemme, hvor politikere og intellektuelle efter hans mening bøjede sig for kravet om respekt for muslimers følelser på bekostning af den dyrebare menneskeret til at sige sin mening. Mchangama lader forstå, at han tror på retten til at kritisere alt og alle uden at risikere at blive slået ihjel. Ytringsfrihed og religionsfrihed er ikke hinandens modsætninger, men de komplementerer snarere hinanden, lader han forstå.

LÆS OGSÅ: Pressen var hårdere end Taleban

Mchangama er aktiv modstander af blasfemiparagraffen, men respekterer i samme vending religiøse følelser bare ikke religiøs følsomhed, hvilket også var en central del af manifestet for foreningen Fri Debat, som han var med til at stifte i 2010 sammen med blandt andre professor, redaktør Frederik Stjernfelt. Foreningen skulle være et alternativ til Dansk Pen og Trykkefrihedsselskabet, der ifølge initiativtagerne var alt for partiske.

Det kendetegner Jacob Mchangama at være kontrolleret, hvilket personer nær ham bekræfter, og han har en mere afdæmpet tone end de mere højtråbende værdidebattører på højrefløjen. Han hylder den enkeltes frihed, men har aldrig været partipolitisk aktiv.

Jacob Mchangama er ikke vokset op i et udpræget borgerligt-liberalt hjem, snarere det modsatte. Han er født i 1978 og boede de første seks år af sit liv i et venstreorienteret kollektiv og siden med sin mor i et byggeforeningshus på Østerbro i København. Her gik han på Skt. Josephs Skole, blev senere cand.jur. på Københavns Universitet og tog en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter-University Centre med ophold i Venedig og Strasbourg.

Jacob Mchangamas borgerlighed kommer mest af alt til udtryk i en ideologisk værdikamp om at fratage venstrefløjen ejerskabet til kampen for menneskerettigheder, og i den kamp er ytringsfriheden blevet hans sværd.

Det specielle efternavn har debattøren og nu også filmdokumentaristen fra sin far, der kom til Danmark som politisk flygtning fra østaten Comorerne. I dag bor Jacob Mchangama i København med sin kæreste og deres to børn.