Fra Jydske Dragonregiment i Holstebro til Christiansborg i København hyldes danske soldater, der har været eller er udsendt, i dag med hejst flag, når den officielle flagdag finder sted over hele landet.
Flagdagen kan i år fejre 10-års-jubilæum. Og selvom hyldesterne foregår i Danmark, opstod idéen langt væk fra de trygge rammer herhjemme. Tanken om en dag til ære for landets soldater fik stifter og veteran Kim Eg Thygesen en dag i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2006 sammen med ”Hold 1”.
”Mange før os havde været ude og gjort rigtig meget godt. Det var dem, der havde lagt fundamentet for, at mange samarbejdede med os danske soldater. Men når du kom hjem fra missionen, afleverede du tingene, og så var du færdig. Der var ikke et skulderklap eller noget som helst fra andre end forsvaret,” siger Kim Eg Thygesen.
Han skrev derfor til daværende forsvarsminister Søren Gade (V) med en række forslag til at hylde de udsendte og minde de faldne. Det blev til en officiel flagdag, som fandt sted første gang i 2009. Kim Eg Thygesen var ikke hjemme. Han var endnu engang udsendt på mission i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Det har han været tre gange. Første gang, erkender han, var det mest for eventyrets skyld, for militærlivet havde trukket i ham siden den tidlige ungdom. Men på de næste ture kunne Kim Eg Thygesen se, hvilken forskel de danske soldaters arbejde havde gjort. Men ofte kan soldaternes indsats gå lidt i glemslen i Danmark. Flagdagen skal sørge for at huske os på den.
Kim Eg Thygesen kæmper selv med ptsd (posttraumatisk stresslidelse) efter sine udsendelser. Og han ved, at mange andre gør det samme. Men netop her kan anerkendelse og respekt gøre livet lettere.
I dag har fejringen vokset sig stor og bredt sig til hele landet. Men selv har Kim Eg Thygesen lagt den militære karriere bag sig. Han er i dag 36 år, bor på Bornholm med sin kæreste og sine to børn og arbejder i tøjbutikken Jack & Jones.
Selvom Kim Eg Thygesen stadig lider af efterveerne fra sine udsendelser, har han det efter omstændighederne godt og finder stolthed i dagen, 10 år efter den blev holdt for første gang.
”Jeg tror stadig ikke, det er sunket ind endnu, at jeg har så stor en andel i det. Man kan kalde det ærefrygt på en eller anden måde,” siger han.
Han indvender dog, at han ikke bryder sig om den parade, som soldaterne skal stå i til de forskellige arrangementer, og opfordrer til, at man fokuserer mere på at fortælle og vise for familie og venner, hvad soldaterne har oplevet og er gået igennem.
”Det skal være en dag, hvor man ikke behøver være afskåret fra familie og venner. Hvor man kan være sammen,” siger Kim Eg Thygesen og tilføjer:
”Men selvfølgelig er jeg super stolt af det, og det er jo et paradigmeskifte inden for veteranverdenen. Og som man kan se, er der også blomstret rigtig meget veteranarbejde op ud fra det.”