Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Portræt

I kristendommen fandt Leonora Christina Skov noget, som ville hende det godt

Den bibelfortælling, forfatter Leonora Christina Skov bedst kunne forestille sig at skrive fiktion over, er fortællingen om Guds ødelæggelse af Sodoma og Gomorra i 1. Mosebog i Det Gamle Testamente, har hun tidligere fortalt til Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Forfatter, litteraturanmelder og debattør Leonora Christina Skov har siden barnsben haft et nært forhold til den kristne tro, ”at der er noget større, som vil mig det godt”. I dag fylder hun 40 år

Når Leonora Christina Skov som ganske lille pige besøgte sin mormor, blev Børnenes Bogbibel hevet ned fra hylden. Først for at blive læst fra ende til anden, siden så Leonora Christina Skov selv kunne vælge, hvilke historier hun ville høre. Mormoderen tog også sit barnebarn med i kirke, lod hende lytte, når der var bibelkreds, og lærte hende Fadevor og trosbekendelsen, når de to sammen bad aftenbøn.

Siden har forfatteren, litteraturanmelderen og debattøren, der i dag fylder 40 år, haft troen med sig. Her fandt hun støtte, da hun som ung pige fik en kvindelig kæreste, hvilket betød at hun i perioder ikke så sine forældre.

”Da jeg var i 20’erne, og mine forældre havde brudt kontakten med mig, følte jeg mig ufattelig alene, men så var der en følelse af, at der var noget, som var større end mig, og noget, jeg havde, når jeg ikke syntes, jeg havde så meget andet. Jo, jeg havde min mormor i Vamdrup, men hende ville jeg heller ikke gøre alt for bekymret. I kristendommen fandt jeg noget, som ville mig det godt. Det er noget, jeg tror, men jeg vil også sige, at det er en erfaring. Jeg har ikke nogen børn, jeg har ingen søskende, og min kæreste er 20 år ældre end mig. Så også når jeg tænker på fremtiden, er det godt med erfaringen af, at der er noget større, som vil mig det godt,” har Leonora Christina Skov tidligere fortalt til Kristeligt Dagblad.

Også i sit forfatterskab har Leonora Christina Skov ladet sig inspirere af Bibelens fortællinger, men ligeledes har hun uden for fiktionens verden valgt at tage stilling til livets store spørgsmål. I april satte hun med et debatindlæg i Politiken fokus på behovet for bedre lægesamtaler om døden som følge af sin mors sygdomsforløb.

Leonora Christina Skov voksede op som enebarn i byen Helsinge nord for Hillerød. Hun blev student fra Helsinge Gymnasium i 1995 og mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 10 år senere med afsluttende speciale om Frankenstein, gotisk litteratur og ny feministisk litteraturteori.

Netop det feministiske har siden været udgangspunktet i hendes rolle som debattør. Et virke, hun de seneste år dog har sat mere i bero for at hellige sig forfatterskabet. I 2003 udkom hendes debutroman, ”Rygsvømmeren”, som siden er fulgt op af romanerne ”Champagnepigen” fra 2007, ”Silhuet af en synder” fra 2010, ”Førsteelskeren” fra 2012 og ”Hvor intet bryder vinden” fra sidste år.

Derudover redigerede hun i 2002 antologien ”De røde sko – feminisme nu”, ligesom hun i 2006 og 2008 udgav henholdsvis en gendigtning af ”Alice i Eventyrland” og børnebogen ”Glashuset.”

Fra 2000 sad hun tre år som bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab. Året efter kom hun til Politiken som litteraturanmelder, inden hun i 2006 rykkede videre til Weekendavisen, hvor hun har været siden. I 2008 blev hun af Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner kåret som Årets Regnbueperson, og to år senere modtog hun Statens Kunstfonds treårige stipendium.

Leonora Christina Skov bor på Frederiksberg ved København, men tilbringer årligt mellem fire og seks måneder i udlandet på skriveophold. Hun er gift med videnskabsjournalist Annette K. Nielsen.