Prøv avisen

Idealist på farefuld færd i Østeuropa

Uretfærdigheden er til at føle på i diktatorstater. Derfor tiltrækker de også idealister, og danske Jens-Kristian Lütken er en af dem. - Foto: Privatfoto.

28-årige Jens-Kristian Lütken (V) bliver beskrevet som en glødende idealist, der også kan se en sag fra to sider

Forleden blev den danske ungdomspolitiker Jens-Kristian Lütken - igen - anholdt af det hviderussiske sikkerhedspoliti KGB i hovedstaden Minsk. Det har han prøvet før.

For allerede i 2006 var den dengang 24-årige formand for Europæisk Ungdom leder af valgobservationen i Minsk. Dengang blev de seks danske valgobservatører - med Jens-Kristian Lütken i spidsen - anholdt og afhørt på den lokale politistation, inden de fik lov til at tage tilbage til Danmark igen.

KGB's aktion havde dog den stik modsatte effekt af, hvad der var meningen. For op mod 600 europæiske medier omtalte pludselig det hviderussiske valg, og regeringen blev mistænkt for valgsvindel allerede inden valget.

Hviderusland bliver stadig kaldt for "Europas sidste diktator", selvom Lukasjenko officielt "vandt" valget med 82 procent af stemmerne. Uretfærdigheden er til at føle på i diktatorstater. Derfor tiltrækker de også idealister, og danske Jens-Kristian Lütken er en af dem.

Den unge dansker er formand for den liberale ungdomsorganisation Silba, der med støtte fra det danske udenrigsministerium kæmper for demokrati i de gamle østlande. Men nu er han officielt uønsket i Hviderusland, og i sidste uge måtte han oven i købet overnatte i lufthavnsfængslet i Minsk. Han var tydeligvis ventet, da han landede i Minsk torsdag aften. Og det blev ikke nogen sjov nat for den unge dansker, der måtte dele celle med typer, som han kun kunne mistænke for at være hårde kriminelle personer, inden han fredag blev sat på et fly til Riga.

- Nu kan jeg nok ikke komme tilbage til Hviderusland, før systemet bliver skiftet ud. Men det var dumt af dem at anholde mig. For det er jo begrænset, hvor meget skade jeg kan gøre i landet, men den her slags anholdelser vil kun skabe dårlig omtale af Hviderusland, siger Jens-Kristian Lütken, der i øjeblikket befinder sig i Moldova for at følge valget.

- Det var hele tiden meningen, at jeg skulle til Moldova, efter at jeg havde besøgt vores hviderussiske partnere. Og jeg ville synes, at det var ærgerligt, hvis de hviderussiske myndigheder skulle ødelægge min rejseplan. For de ville jo ikke være bange for os, hvis vi ikke gjorde en forskel. Men det var da bestemt ikke nogen behagelig oplevelse at sidde i lufthavnsfængslet. For selvom jeg rationelt kunne tænke mig til, at jeg ikke skulle sidde der på livstid, var det en skræmmende tanke, om jeg mon skulle sidde der i en uge. For både vagter og indsatte talte kun russisk, så mine engelske og danske indvendinger hjalp ikke noget. Omvendt har det også givet mig en større forståelse for, hvad de lokale oppositionspolitikere må gå igennem. Jeg kan huske, at jeg talte med en studerende fra Brest, der var blevet smidt ud af universitetet, fordi han var medlem af oppositionen. Det gør indtryk, at man er villig til at ofre så meget, siger han.

Jens-Kristian Lütken stillede selv - uden held - op til Europa-Parlamentet for nylig, og han har både læst statskundskab og været landssekretær for VU, ligesom han stadig er underviser på Europahøjskolen. Og interessen for politik kom tidligt:

- Jeg har altid set TV-Avisen sammen med mine forældre. Det gjorde jeg allerede, før jeg kunne læse. Og da jeg kunne læse fra 1.klasse, var det også avisen, jeg læste. Min far var præst nord for Viborg i Tostrup og Roum Sogne, og hjemmet var altid åbent for alle mennesker, så det har da også været med til at præge mig, siger Jens-Kristian Lütken, der stadig drømmer om at komme i EuropaParlamentet en dag.

Og det skal han nok komme, mener Jakob Knudsen, der er projektleder for Silba. Han beskriver Jens-Kristian Lütken som en idealist, der kan se en sag fra to sider, ligesom han kan åbne døre som få andre.

- I Moldova har han fået en personlig rundvisning af den kommunistiske parlamentsformand. Det er ikke engang lykkedes for nogen dansk journalist endnu. Men den slags gåpåmod har givet ham en unik indsigt i de gamle sovjetrepublikker. Og selvom han er idealist, har han også en god fornemmelse for, hvem det kan betale sig at samarbejde med for at skabe resultater. For ofte kan et lands opposition jo være lige så fuld af propaganda som regeringsmagten. Og med den slags egenskaber kan man kun ende som en god politiker, siger Jakob Knudsen.

navne@kristeligt-dagblad.dk