Han havde hipsterskæg i 1960’erne, længe før hipsterskægget blev opfundet. Han brød igennem med et brag i 1970’erne og fik en decideret menighed af tilhængere, der passioneret studerede hver eneste ny udgivelse fra hans hånd. Han blev kendt for at kunne fylde en sal med så stor personlig autoritet, at de tilstedeværende nærmest var lidt bange for ham. Siden er han blevet kendt af de nære omgivelser for sine faste rutiner, sin egenrådighed og sin hang til tobaksrygning og dyre biler. En stor berømthed i den brede offentlighed er han ikke, men han udgiver fortsat sine værker med faste intervaller og har en kreds af tænksomme mennesker, især midaldrende mænd, der ser ham som deres idol.
Dette kunne måske lyde som beskrivelsen af en amerikansk undergrunds-rockstjerne fra genrens storhedstid, eller måske en jævnaldrende dansk pendant som C.V. Jørgensen. Men det er det ikke. Hans seneste optræden var ikke en koncert med greatest hits, men et foredrag i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med overskriften ”Kristendom og modernitet”.
Dette er et portræt af Hans-Jørgen Schanz, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, som på søndag fylder 70 år.
Han var ikke født ind i en akademisk familie, idet han voksede op på Als som søn af en slagtermester. Men interessen for kloge tanker i kloge bøger blev tidligt vakt, og i gymnasietiden på Sønderborg Statsskole opstod der den fortælling om ham, at når de andre i det store frikvarter gik til bageren og købte et wienerbrød, gik Hans-Jørgen til boghandleren og købte en uglebog, forlaget Gyldendals serie af kloge billigbøger om filosofi og samfundsforhold.
”Hans tendens til næsten alvidenhed blev grundlagt tidligt. Allerede dengang læste han forfattere som Kafka og Hermann Hesse,” beretter Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole, som har kendt Hans-Jørgen Schanz siden gymnasiedagene i Sønderborg.
Carlsen gik et klassetrin under og overtog redaktørposten på skolebladet Valhal fra Schanz, som senere inspirerede ham til også at studere det nye, spændende universitetsfag idéhistorie i Aarhus. Mens Carlsen blev højskolemand, blev Schanz på universitetet i alle årene, fra 1973 som lektor og siden 1992 som professor.
Dengang i årene omkring 1968 var autoritetsopgør og marxisme på mode, og Hans-Jørgen Schanz fik placeret sig centralt i begge dele. Faderautoriteten på idéhistorie i Aarhus var professor Johannes Sløk, som han både beundrede og gik i rette med, og den udgave af marxisme, som kaldes kapital- logik, blev han efter et studieophold i Frankfurt am Main den fø- rende danske bannerfører for.
Dette var baggrunden for, at han tidligt i karrieren opnåede noget nær guru-status blandt venstreorienterede akademikere, det vil sige stort set alle de unge, der befolkede de humanistiske fakulteter i 1970’erne. Ifølge Hans Hauge, lektor og mangeårig kollega med Hans-Jørgen Schanz på Aarhus Universitet, kan det dog diskuteres, om betegnelsen marxist helt passer på Schanz.
”Han var aldrig politisk aktivist, og selvom han kender Karl Marx’ tekster bedre end de fleste – og af og til kritiserer Enhedslistens politikere for, at de burde læse noget mere Marx – så er der ét synspunkt, som har været konsistent gennem hele hans virke, nemlig at alt har en grænse for, hvad det kan omfatte. Også Karl Marx og ’Kapitalen’,” siger han.
Samtidig opdeler Hauge imidlertid Hans-Jørgen Schanz’ mange udgivelser og ytringer om filosofi og idéhistorie i to perioder: En kapitallogisk periode, hvor han var akademisk superstjerne og blandt andet opnåede at blive romanfigur i en svært tilgængelig norsk bog, ”Det 7. klima” af Kjartan Fløgstad. Og så tiden efter Murens fald i 1989, hvor han ved siden af Marx gav sig til at studere ikke-marxistiske tænkere som Heidegger, Wittgenstein og Løgstrup og i stedet for det faste fokus på varegørelsen af alt og fremmedgørelsen af mennesket i det moderne kapitalistiske samfund begyndte at beskæftige sig med metafysik.
Udviklingen illustreres af nogle titler blandt Schanz’ mange bøger. ”Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status” lød den knudrede marxistiske titel fra 1973. I 1992 udgav han ”Er kapitallogikken flyttet i parcelhus?”, i 2008 ”Modernitet og religion”, og senest udgav han i 2017 ”Ånd”.
På tværs af hele virket som forfatter, universitetsforelæser og foredragsholder står Schanz ifølge Hauge frem som ”den mest markante dansker inden for filosofi og idéhistorie siden Sløk”.
Hvis kapitallogikken flyttede i parcelhus, så flyttede kapitallogikeren, der blev metafysiker, i luksuslejlighed med udsigt over Aarhusbugten. På det ellers officielt totalt røgfri Aarhus Universitet pulser han fortsat løs på sit kontor, og ingen har turdet skride ind over for det. Hans Hauge beskriver professoren som en person, der ved første møde kan forekomme brysk, men ved nærmere bekendtskab kan vise stor venlighed og hjælpsomhed.
Flittig er han også, men alt har en klar grænse. Han arbejder fast fra tidlig morgen til tidlig eftermiddag. Så er han ikke længere at finde på universitetet, og han tager så godt som aldrig sit arbejde med hjem til boligen, som han deler med sin ægtefælle, museumsinspektør ved Den Gamle By og leder af Dansk Plakatmuseum, Elsebeth Aasted Schanz.