Imamen der hejste Dannebrog

Læge og imam Jehad Al-Farra er død efter kort tids sygdom. Han kæmpede i flere år for at få opført en stormoské i København og mødte kritik for sin støtte til Det Muslimske Broderskab, men talte selv for, at muslimer bør tilpasse sig det danske samfund

Jehad Al-Farra var tilhænger af Det Muslimske Broderskab i Syrien. I Danmark talte han for, at muslimer skal følge Koranen, samtidig med at de tilpasser sig samfundet, tager uddannelse, deltager i valg og undgår parallelsamfund.
Jehad Al-Farra var tilhænger af Det Muslimske Broderskab i Syrien. I Danmark talte han for, at muslimer skal følge Koranen, samtidig med at de tilpasser sig samfundet, tager uddannelse, deltager i valg og undgår parallelsamfund. . Foto: Ceciliie Philipa Vibe Pedersen.

En af drivkræfterne bag Danmarks første store moskébyggeri, lægen Jehad Al-Farra, er for nylig død efter kort tids sygdom, kun 55 år.

Jehad Al-Farra var afdelingslæge i ortopædkirurgi på Frederiksberg Hospital. Som formand for Dansk Islamisk Råd var han en af drivkræfterne bag den omdiskuterede og Qatar-finansierede Hamad Bin-Khalifa Moské i Rovsingsgade i Københavns nordvestkvarter, og her virkede han også som imam.

Moskéen åbnede med pomp og pragt den 19. juni 2014. Diplomater fra hele Mellemøsten deltog, men ceremonien blev boykottet af blandt andre daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti, som sagde, at ”det var brandærgerligt, at vi i København har tilladt et monument, som står for nogle af de mest konservative islamistiske holdninger, vi har i Danmark.”

Jehad Al-Farra afviste, at moskéen repræsenterede yderligtgående islam. I et interview i Kristeligt Dagblad et halvt år før moskéens åbning erklærede Jehad Al-Farra, at den nye moské ville arbejde for åbenhed og kontakt mellem muslimer og ikke-muslimer. Imamen skulle kunne tale dansk og være en del af det danske samfund, og idéen var at skabe en moské, der kombinerede dansk og muslimsk arkitektur.

Jehad Al-Farra var født i Syrien og voksede op i den syriske by Homs, der var en af Det Muslimske Broderskabs højborge. Jehad Al-Farra blev tidligt tiltrukket af broderskabets budskaber om at arbejde for islam og social retfærdighed. I 1979 forlod han Syrien for at studere medicin i Rumænien. I 1982 mistede mindst 20.000 mennesker livet, da daværende præsident Hafez Assad kvalte broderskabets opstand i de to byer Homs og Hama. Efter de voldsomme massakrer kunne Jehad Al-Farra ikke længere rejse tilbage til Syrien. Han risikerede dødsstraf på grund af sin tilknytning til broderskabet.

Jehad Al-Farra fik medicinsk embedseksamen i Rumænien i september 1987, og i 1991 flyttede han til Danmark med sin rumænskfødte hustru, Gina Al-Farra, der er konverteret til islam. Gina Al-Farra er i dag overlæge på Herlev Hospital.

Jehad Al-Farra fik dansk autorisation i 1996, og han blev specialist i ortopædisk kirurgi i 2005. Ved sin død var han ansat på Frederiksberg Hospital, og ifølge overlæge Arne Borgwardt fra Frederiksberg Hospital var han en meget vellidt læge. Jehad Al-Farra hjalp også syriske flygtninge i Tyrkiet. I en sommerferie var han kirurg på et hospital i grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet. Han rejste også med nødhjælp til Pakistan og Gaza.

Gina og Jehad Al-Farra holdt foredrag om deres liv som troende muslimer og danskere. De boede i et parcelhuskvarter i Røvovre, hvor de havde tæt kontakt til naboerne, og her voksede parrets seks børn op.

Jehad Al-Farra blev i flere omgange hængt ud i pressen på grund af sine kontakter til den kontroversielle egyptiske imam Yossef al-Qaradawi, der er Det Muslimske Broderskabs åndelige vejleder og bedst kendt for et religiøst tv-program på den arabiske tv-station Al-Jazeera. Selv forklarede Jehad Al-Farra, at han var inspireret af den muslimske tænker Tariq Ramadan og hans tanker om en moderat udlægning af islam i Europa.

”Som muslimer skal vi arbejde, uddanne os, stemme ved valgene og ikke danne parallelsamfund,” sagde Jehad Al-Farra for nogle år siden til Kristeligt Dagblad.

Kodes Hamdi, der er talskvinde for moskéen i Rovsingsgade, betegner Jehad Al-Farra som en faderskikkelse og et ideal for især mange af de unge frivillige i moskéen.

”Han var en bror, en kærlig person og en far for os unge. Han kom til moskéen direkte fra sit job på hospitalet, lavede te til os og havde altid tid til at lytte. Hver gang vi havde højtider, insisterede han på, at det danske flag skulle op at hænge. Vi er dybt berørte af hans alt for tidlige død,” siger Kodes Hamdi.

Jehad Al-Farra efterlader sig udover sin hustru og seks voksne børn også tre børnebørn.