Ingen skal fortælle forfatter Benn Q. Holm, hvordan han skal leve

Forfatter Benn Q. Holm har skrevet anmelderroste romaner i snart tre årtier. Gennembruddet kom i 1998 med ”Hafnia Punk”, og mange kender storværket ”Album” fra 2002. I morgen fylder forfatteren 60 år, og i den forbindelse svarer han på en række spørgsmål om livet

"Det er et langt sejt træk at være romanforfatter. Og det er ensomt.  Til gengæld kan du få et fantastisk liv, hvis det lykkes. For det er et liv i frihed," siger forfatter Benn Q. Holm.
"Det er et langt sejt træk at være romanforfatter. Og det er ensomt. Til gengæld kan du få et fantastisk liv, hvis det lykkes. For det er et liv i frihed," siger forfatter Benn Q. Holm. Foto: Nicholas Tobias Følsgaard.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Børnene er store, så det er lang tid siden, at der er sket noget. Jeg har skiftet forlag. Fra et stort til et lille, nystartet forlag, hvor der er nogle mennesker, jeg arbejdede med for 10-15 år siden. Det har været sjovt og en positiv forandring. Og så har vi også fået kat. Det er stort, for jeg er vokset op med hunde og er slet ikke et kattemenneske. Katte er sådan nogle, der sidder og kigger ondt og underligt på én. Den er meget kærlig det ene øjeblik og i det næste det stik modsatte. På den måde minder katte meget om kvinder. Man skal lige vænne sig til det uforudsigelige. Det gode ved en kat er, at man ikke skal ud med den sent om aftenen i regnvejr og stå og tale med en mærkelig nabo ved lygtepælen.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Jeg husker en periode, inden vi fik vores andet barn, hvor jeg var ekstremt produktiv. Jeg sad og skrev på bestillinger til aviser og magasiner om dagen og romaner om aftenen. Det var efter udgivelsen af ”Hafnia Punk”. Det var en følelse af at skulle lave noget, mens tid var. Aviserne ringede, opgaverne rullede ind, og det var bare om at tage imod. ”Album” udkom i 2002, og det var en stor, tyk sag, men den flød bare. Så bliver man overvældet, og der indtræffer en mæthed. Fra begge sider, oplevede jeg.

Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Jeg kom ind i en klike i 8.-9.klasse, og en af dem hev mig med til et møde i KU (Konservativ Ungdom, red.). Vi ses stadig. Vennerne i de formative år betyder utrolig meget, også selvom man vokser hver sin vej. Det politiske optog mig, og da jeg gik i gymnasiet, blev jeg næstformand for KUK (Konservativ Ungdom København, red.). Den ungdomsvennekreds ligger meget fjernt fra det kunstneriske miljø. Jeg har et ben i hver lejr, kan man sige. Jeg har ikke mange kunstnervenner, for jeg synes, de kan blive meget selvoptagede. Politikkens og kunstens verden er meget forskellige. For mig blev det politiske alt for sort-hvidt, modsat kunstens verden som udforsker gråzonerne.

Hov – katten forstyrrer. Den kan ikke tåle, at man taler i telefon.

Der er med tiden kommet flere borgerlige stemmer i det kunstneriske miljø, men jeg har aldrig dyrket det. Eller været god til at netværke.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

At man skal blive ved og ved. Hvis man drømmer om at eje en Porsche eller en stor taglejlighed, er det ikke den vej, man skal gå. Det kræver afsavn. Er du parat til at sidde at skrive fredag aften, hvor vennerne er til fest? Og lørdag aften, hvor familien sidder og hygger sig? Det er et langt sejt træk at være romanforfatter. Og det er ensomt. Til gengæld kan du få et fantastisk liv, hvis det lykkes. For det er et liv i frihed. Jeg føler mig utrolig privilegeret. Jeg må indrømme, at det gør mig lykkelig at kunne sidde herhjemme. Og slippe for at sidde i en kantine og høre på kollegaers brok.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

Det har jeg aldrig gjort! Altså mod – jeg sidder her i mit lille kontor stort set hele tiden. Jeg har aldrig standset et slagsmål eller overværet et…

"Det er et langt sejt træk at være romanforfatter. Og det er ensomt.  Til gengæld kan du få et fantastisk liv, hvis det lykkes. For det er et liv i frihed," siger forfatter Benn Q. Holm.
"Det er et langt sejt træk at være romanforfatter. Og det er ensomt. Til gengæld kan du få et fantastisk liv, hvis det lykkes. For det er et liv i frihed," siger forfatter Benn Q. Holm. Foto: Nicholas Tobias Følsgaard

Jeg sad i bestyrelsen for Dansk PEN (international organisation af forfattere og journalister, der kæmper for det frie ord, red.) da Muhammed-tegningerne kom frem. Til et proppet krise-stormøde for alle medlemmer stillede jeg mig op og forsvarede retten til at skrive og tegne det, man har lyst til. Det var generelt populært at tage stærk moralsk eller politisk afstand fra tegningerne i de kredse. Det var ikke sådan, at jeg skulle have skudsikker vest på af den grund. Mange ting blev blandet sammen i den sag, men jeg mener, at der går en lige linje fra Muhammed-tegningerne til Charlie Hebdo. Jeg vil til hver en tid forsvare retten til at ytre sig frit.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Jeg havde en periode, hvor jeg arbejdede utrolig meget, og når jeg endelig havde fri, skulle jeg i Parken og se FCK. Når nogle inviterede til fødselsdage, koncerter eller komsammen, blev jeg ligesom lammet. Jeg kunne ikke rigtig overskue det. Måske skulle jeg ikke have haft så travlt. Jeg ville ønske, at jeg havde haft lidt mere overskud til at drikke en kop kaffe med en ven.

Hvad tror du på?

Hvis der er noget, jeg tror på, er det demokrati og ytringsfrihed. Det er et fundament for, at folk kan leve som de vil i frihed. Det har altid været vigtigt for mig. I mit miljø er jeg nok en lidt fremmed fugl – men der skal ikke komme nogen og sige, at sådan her skal du leve. Det er også det, der rørte sig i mig i forbindelse med, at jeg forsvarede Muhammed-tegningerne.

Beskriv en scene fra din barndom.

Da jeg var fire-fem år, var jeg ved at drukne i Gardasøen. Jeg har en erindring om, at jeg står på en badebro, og sekundet efter er jeg langt under vand. Mine forældre havde vendt ryggen til i ét sekund. Jeg husker vandet og en krop, der hiver mig op. Der kunne det hele være sluttet, inden det var begyndt.