Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Det er barnebrudssagen og heraf den efterfølgende rigsretssag. Den har haft stor betydning for mig, både personligt og politisk. Derfor er det vigtigste i virkeligheden, at jeg traf beslutningen om at adskille barnebrudene fra deres ægtefæller. I alt har den sag taget en fem-seks år, fra jeg tog beslutningen, til jeg havde afsonet min dom. Alt det, der skete i den forbindelse, har været en kæmpe omvæltning for mig. Jeg blev smidt ud af Folketinget og har startet en ny tilværelse med et nyt parti. Det lyder forkert at sige, at jeg ikke ville være det foruden, for det ville jeg gerne. Men jeg har lært en masse og taget en masse med mig. Kommer man ud for en form for krise, kommer der altid noget godt ud af den bagefter.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Jeg havde en fantastisk barndom, som jeg ser tilbage på med kæmpe glæde og varme. Jeg er født og opvokset i et meget trygt miljø med en farmor, som boede 100 meter væk. Jeg er opkaldt efter hende, hun hed også Inger Støjberg. Mine forældre drev vores gård, så de var hjemme. Mine to søskende er noget ældre end mig, så vi har aldrig haft søskendeskænderier. Jeg har været enormt privilegeret. En heldig kartoffel.
Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Uden tvivl mine forældre, min farmor og mine to storesøskende, som jeg kunne se op til. Mine forældre har altid stillet store krav til mig, og det blev krævet, at jeg bidrog derhjemme. Man kommer ikke sovende til noget. I dag er jeg glad for at have fået det med hjemmefra. Man har orden i sit penalhus og passer sine ting. Det blev gjort i stor kærlighed, og det var jeg heller ikke i tvivl om dengang. De gav mig stor frihed inden for de faste rammer. Man skulle spise hjemme, men ellers har jeg aldrig fået et tidspunkt at skulle komme hjem på. Heller ikke da jeg var ung. Det måtte jeg selv finde ud af, men der var ikke noget at rafle om næste morgen. Der skulle jeg i skole.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?
Man skal lære sig håndværket, for politik er langt hen ad vejen et håndværk. Jeg var en meget langsom starter og i begyndelsen ikke særlig dygtig til at være på Christiansborg. Det betød, at det var nødvendigt for mig at sætte mig ned og lære det politiske håndværk. Et andet råd er, at man skal lade være med at læse kommentarspor på de sociale medier.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Det var et stort tab, da min far døde for fem år siden. Jeg var tæt knyttet til ham, det er jeg også til min mor. Hende har jeg heldigvis endnu. Hans død betød, at familien rykkede tæt sammen.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Egentlig ikke noget. Jeg synes, jeg har lært af alting. For mig er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt ting skulle være gjort anderledes, det er et spørgsmål om, hvad man har lært undervejs og taget med sig.
Hvad tror du på?
At alting altid løser sig til sidst. Måske ikke på den måde, man havde forestillet sig, men det løser sig. Jeg har et lyst sind og en dårlig hukommelse, så jeg går ikke og ærgrer mig. Og jeg tror på, at man skal lade være med at være smålig. Herregud, hvis nogen skylder mig en 50’er – når man ligger på sin sidste dag, er det ikke den 50’er, man tænker på. Jeg har også en enorm stor respekt for at begå hybris, for jeg har en fornemmelse af, at hvis man udviser overmod, bliver man ramt af nemesis med det samme. Om jeg tror på Gud, er et stort spørgsmål. Jeg er i hvert fald medlem af folkekirken.
Beskriv en scene fra din barndom.
Vi havde på et tidspunkt en roemark med en masse ukrudt. En dag jeg gik derude med min far, sagde han, at ukrudtet skulle fjernes. Jeg spurgte ham, om jeg måtte få en ny cykel, hvis jeg gjorde det. Det måtte jeg. Næste morgen klokken 6 stod jeg op og gik i gang. Det tog over en uge, og ingen måtte hjælpe mig for min far. Min farmor kunne ikke holde ud at se på det, så hun kom ud flere gange om dagen med is og saftevand og slik. Hun ville også hjælpe, men det gav jeg hende ikke lov til, for jeg skulle have min nye cykel. Da jeg var færdig, syntes min far ikke, at det var godt nok. Så jeg måtte bruge tre-fire dage yderligere. Derefter var det i orden, så han gik i bad, og vi kørte til Skive, og jeg fik præcis den cykel, jeg ville have. Moralen er selvfølgelig, at man skal gøre sig umage og ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Til gengæld kom belønningen også prompte.