På lektor Hans Hauges universitetsprofil på nettet er oplistet ikke færre end 35 forskningsområder. Fra polarområder over Australien til kirker, kommuner, musik og meget andet.
Det er dog ikke på grund af hans store viden om polarområderne, at han har udviklet sig til en af de mest toneangivende stemmer i den intellektuelle debat herhjemme. Det er snarere for hans vid og bid om dannelse, filosofi, kirke og kultur, at han har gjort sig bemærket. Og i dag fylder han så 70 år.
I årtier har han kompromisløst kastet sig ind i den offentlige debat med skarp kritik af alt fra uddannelsesinstitutioner, folkekirkens aktivisme og det ifølge ham venstreorienterede Folkekirkens Nødhjælp. Men han er også bredt anset som en af de stærkest analytiske og mere forfriskende stemmer i debatten. Simpelthen fordi man sjældent ved, hvor man har ham.
Det bemærker tidligere biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm, som har været en af Hans Hauges nære venner i mange år.
”Politisk befinder vi os på hver sin fløj, og det er i virkeligheden kun, når det handler om kirkelige og uddannelsesmæssige forhold, at vi kan enes en smule,” siger Kjeld Holm.
”Men Hans Hauge er lynende begavet, og så har han en mærkelig position i kulturdebatten, fordi man ved aldrig, hvor man ham. Det hænder også, at han siger noget, han ikke mener og ikke siger noget, han ellers mener. Han er ironiker i alle henseender, og derfor skal man altid tage ham med et gran salt. Men det betyder ikke, at han ikke har spændende indsigter og fornuftige synspunkter. I forhold til det uddannelsespolitiske er han en af dem, der har sagt fra over for, at universiteterne er blevet undervisningsanstalter og ikke dannelsesinstitutioner,” siger Kjeld Holm.
Hans Hauge er præstesøn fra Hirtshals, og selvom teologien og religion i det hele taget fylder meget hos ham, sprang han over teologistudierne og studerede i stedet engelsk, filosofi og litteratur. I studietiden bevarede han da også båndet til teologerne med sit engagement i den grundtvigske forening Studenterkredsen, og årtier senere var han redaktør af Dansk Kirketidende. Hans doktorafhandling handlede også om en teolog, nemlig K.E Løgstrup. Alle årene i den akademiske verden har været med base på Aarhus Universitet, hvor han er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur. Her han i de senere år særligt gjort sig bemærket med studier om filosoffen Martin Heidegger og den norske forfatter Karl Ove Knausgård.
Og så har han som sagt også tid til at debattere. Han har tidligere haft klummer i Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de senere år også været en del af Groft Sagt-panelet på Berlingske.
Diskussionslysten har Hans Hauge ikke kun foldet ud i det offentlige rum.
Heller ikke hans børn er blevet forskånet for Hans Hauges trang til at ”pille alt fra hinanden”. Det fortæller den ene af hans to døtre Nana Hauge, der er præst ved Høve og Havrebjerg valgmenigheder i Sydvestsjælland.
Hun husker, at hun allerede som 9-10-årig begyndte at blive udfrittet om, hvor hurtigt man sang en given salme, når hun talte med sin far. Senere blev det diskussioner om, hvorvidt Amerika var en velfærdsstat eller ej
”Man kunne ikke bare komme og påstå noget. Måske havde man lært noget i skolen eller læst om et emne, men skulle man fortælle om det, så skulle der argumenteres. Nogle gange var det måske lidt anstrengende, at alting skulle pilles fra hinanden, men jeg tror også, at det har skærpet min egen lyst til at debattere,” siger Nana Hauge.
Hun husker også, hvordan venner, der havde overværet diskussionerne ved middagsbordet, spurgte, om ”de var blevet gode venner igen”.
”Men vi var jo aldrig uvenner. Diskussionerne har bare altid været livlige og også ophedede,” siger Nana Hauge.
Hun bemærker også hans store evner som fortæller, og hvordan han skabte imaginære universer for hende og søsteren, da de var børn.
Og så er der trylleriet. En egenskab, som de færreste formentlig forbinder med Hans Hauge, er det trylleri, han som barn begyndte at praktisere. Og som han stadig underholder med til børnefødselsdage og andre særlige lejligheder i familien.
”Flere har draget sammenligninger med det at trylle alting væk og hans filosofi. Han blev jo kendt som dekonstruktivist,” siger Nana Hauge.
Hans Hauge bor med sin kone Winni Hauge i Aarhus. Han fejrer sin 70-årsfødselsdag med familie i den kommende weekend.