Da Henrik Saxgren i 8. klasse var på lejrskole på Bornholm, var der mange, der fotograferede klassekammeraten Ove, der som den eneste turde springe ud fra tremetervippen. Henrik tog også et foto. Men hvor de andre tog et typisk turistbillede, skabte han et fotografi af et menneske, der fløj.
"Jeg havde allerede fra konfirmationsalderen en selvopfattelse som fotograf. Mine billeder var måske ikke meget anderledes end de andres, men jeg syntes selv, de havde noget mere almengyldigt over sig," forklarer Henrik Saxgren, som tilføjer, at det vist var en af forældrenes venner, en journalist og ivrig fotoamatør med en lidt brovtende københavnerjargon, der i begyndelsen vakte fotografdrømmen hos den kvikke, autoritetsskeptiske Randers-dreng.
I morgen fylder Henrik Saxgren 70 år og kan se tilbage på en karriere som en af Danmarks fineste og internationalt mest anerkendte fotografer. En karriere, som har bragt ham vidt omkring og eksponeret ham for ekstreme menneskeskæbner og civilisationens yderste udkanter – aldrig til trygge ansættelsesforhold med stabile månedslønninger og arbejdstider.
"Jeg blev udlært som reklamefotograf, men jeg var også venstreorienteret, så jeg kunne ikke se mig selv som en del af forbrugersamfundets amokløb. Jeg var mere tiltrukket af dokumentarfotografi. Jeg føler, at jeg bygger på en humanistisk tradition for gennem billeder at forklare mennesker til mennesker," siger han.
Henrik Saxgren var aldrig ansat på et reklamebureau eller en avisredaktion, men var i 1979 med til at grundlægge fotogruppen 2maj og blev senere billedredaktør på månedsbladet Press, hvor hans mission var at trykke det bedste fra internationale dokumentarfotografer i et dengang meget jordnært tænkende dansk fotografmiljø. Via sine billedserier i Press og i fotografilærebogen "Tid" blev han inspirationskilde for de næste generationer af danske fotojournalister.
"I stedet for at sammenligne hinanden lokalt og nationalt begyndte de bedste danske fotografer at tænke internationalt. På den måde mener jeg at have været med til at hæve barren for fotografi i Danmark," siger Henrik Saxgren.
Fra 1990'erne og frem har Henrik Saxgren bevæget sig ud i verden til Mellemøsten, Latinamerika og andre fjerne lokaliteter og er gået mere og mere i retning af fotobøger og fotoudstillinger. I begyndelsen var hans motiver ofte mennesker i ekstreme situationer, blandt andet om teenagepiger i Nicaragua, der var tvunget ud i prostitution. Men i 2006 blev der slået revner i hans privatliv, som gjorde, at også arbejdslivet tog en markant drejning.
"At fotografere mennesker er meget krævende, fordi man er nødt til at være til stede med stort nærvær. Da min kone døde, efter at jeg havde passet hende i et år, var jeg helt flad og havde ikke psykisk overskud til det meget intime arbejde med at fotografere mennesker. Derfor følte jeg, at hvis jeg skulle fortsætte som fotograf, måtte jeg først finde ro. Det førte mig til det, jeg anser for mit hovedværk, 'Ultima Thule'," fortæller han.
Gennem et halvt år rejste han rundt i Nordvestgrønland. Halvdelen af tiden tilbragte han på havisen med fangerne på hundeslæde, og det bekom ham godt at være i en verden, hvor det rastløse moderne menneskes tidsfornemmelse er sat helt ud af kraft, hvor naturen er stor og mægtig, og hvor samtalerne på slæden er yderst sparsomme.
Siden det store grønlandske eventyr har Henrik Saxgren gennemført lignende bogprojekter omkring Tøndermarsken og langs den jyske vestkyst, hvor han ved at investere en masse tid fandt ro til at finde de helt rigtige lokaliteter at fotografere.
Hans seneste projekt er udstillingen “Crack", som åbner i dag på Hans Alf Gallery i det indre København. Her bygger han på naturfotografiet, sin optagethed af klima og sin livslange søgen efter at tage billeder, der ikke viser det ordinære som Ove i badebukser, men det mere almengyldige som det flyvende menneske eller den sprækkede jordklode:
"Udstillingen bygger på, at de dramatiske klimaforandringer indimellem får mig til at føle, at det er selve grundfjeldet, der revner under os. Derfor har jeg været på fotorejser til klipper i Saudi-Arabien, New Zealand og Utah og Arizona i USA for at fotografere revner og sprækker."