Islamforsker Jørgen Nielsen er blevet kaldt naiv. Men han holder fast i sin optimisme

Islamforsker Jørgen Schøler Nielsen holder fast i sin optimisme på vegne af islam i Vesten. Han fylder 75 år i dag

Jørgen S. Nielsen har boet i en menneskealder uden for danmark, hvor han har forsket i europæisk islamisk tænkning. Han fylder 75 år i dag. – Privatfoto.

Den pensionerede islamforsker Jørgen S. Nielsen bor ved siden af et sydafrikansk ægtepar i Birmingham i England. Ved siden af dem bor et par, der praktiserer religionen sikhisme. Længere nede ad gaden er en kinesisk familie og familier med rødder i Pakistan og Jamaica.