Bortset fra italienernes uvane med at betragte kaffe med mælk som noget pjat efter klokken 12, har Susanne Utzon kun lovord tilovers for det land, som hun de sidste syv år har dækket som journalist. Blandt andet for Kristeligt Dagblad. Italien er ikke blot det smukkeste land i verden, efter hendes mening - og hun har rejst så meget, at hun betragter sig selv som en habil dommer - italienerne har også den rigtige blanding af livsglæde, spontanitet og skøre påfund.
”Jeg føler mig efterhånden meget som en italiener. De er nogle vidunderlige mennesker, og her er så ufattelig smukt de fleste steder. Når jeg kommer tilbage efter et ophold i Danmark og runder den sidste bakke til mit lille stenhus, så bliver jeg så glad, at det tindrer i mig. Alting spiller sammen hernede. Jeg bliver et gladere og bedre menneske af at være her,” siger Susanne Utzon, der fylder 60 år i morgen.
Og man tror hende gerne, når man ser hendes store smil, når hun træder ud af naboens mark med kurven fyldt med økologiske grøntsager til dagens måltider. For vel er journalistikken vigtig, men det er maden sandelig også. Så det er mange timer, der bliver tilbragt over det gamle gaskomfur, blandt andet for at afprøve opskrifter til Kristeligt Dagsblads læsere.
”Det sjoveste og allerbedste ved det italienske køkken er, at det er så forskelligt fra egn til egn,” siger Susanne Utzon.
Italien er det tredje land, hvor hun arbejder som korrespondent. Først var der Spanien fra 1989 til 1993 for Politiken og TV 2 Nyhederne. Siden USA med base i New York fra 2006 til 2009 for TV 2 alene, og endelig Italien fra 2009 til nu. Ind imellem en lang periode på TV 2 i Odense fra 1993 til 2006, hvor hun fortrinsvis arbejdede som en populær og højt profileret nyhedsvært, men undervejs også nåede at være vært på sit eget talkshow, ”Utzon”.
Når turen endte med at gå fra New York til Italien, hænger det sammen med, at TV 2 nedlagde stillingen i New York og ønskede at trække Susanne Utzon tilbage til Odense som studievært. Den tanke kunne hun dog slet ikke forene sig med, og hun endte derfor med at sige sit job op og satse på en fremtid som freelancer i stedet.
Italien blev valgt, fordi ”jeg havde lovet mig selv, at jeg ville lære det bedre at kende på et tidspunkt,” som Susanne Utzon siger. Det tidspunkt kom i 2009. Hun var klar over, at hun ikke skulle lave tv igen, og hun blev efterhånden også klar over, at hun skulle bo på landet, ikke i Rom. Det bragte hende til ”et fortryllende sted” en times kørsel nord for Rom, hvor Umbrien og Toscana støder sammen.
I dag kan Susanne Utzon ikke forestille sig noget andet end at være skrivende journalist igen.
”Jeg føler lidt, at jer er 'kommet hjem' journalistisk. Jeg er nået dertil, hvor jeg har stort behov for at gå i dybden med tingene, og det er alt andet lige vanskeligere med tv,” siger Susanne Utzon.
En af de opgaver, der stadig sidder i kroppen på hende, er sommerens rejse til Sicilien, hvor hun var for at skrive reportager til Kristeligt Dagblad om flygtninges rejse til Europa.
”Det var hårdt at møde så mange ulykkelige skæbner. Der kan jeg godt mærke, at alderen har sat sit præg. Jeg berøres mere af det, jeg oplever,” siger hun, men kalder det samtidig et ”privilegium” at være i stand til fortælle historierne.
”Det er 'nyttig' journalistik. Journalistik skal handle om noget vigtigt.”
Susanne Utzon er fraskilt og har ingen børn.