Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
At jeg er kommet i gang med at optræde igen. Det satte corona jo en stopper for. Jeg har været på landevejen i 30-40 år, og jeg er ikke indstillet på at holde op, bare fordi jeg fylder 70. Pension slår alt for mange mænd ihjel, men man skal have noget at give sig til.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Min mor. Hun lærte mig at tage det sure med det søde. Hun var enorm god til at sige "det må du få det bedste ud af," og det har jeg levet højt på lige siden.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
At jeg holdt op med at drikke. Jeg havde jo fået en stor karriere med Finn Nørbygaard, men jeg stod med mit liv i hænderne, og det var som sand i et timeglas, der løb ud mellem fingrene på mig. Så det var en strategisk genistreg, da jeg stoppede drikkeriet for 30 år siden. Det hele smuldrede. Jeg var fuld. Jeg missede jobs. Det eneste ultraliberale job, der findes i Danmark, er showbusiness. Alle bønderne stemmer på Venstre, de ved ikke noget om liberalisme, men det gør man i showbusiness. Der lader man falde, hvad ikke kan stå. Der er ingen hjælp at hente nogen steder.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Der er dødsfald, og så er der de svære dødsfald. Både min mor og far blev begge gamle. Min søn, som vi mistede til muskelsvind, blev næsten 38 år. Vi havde fået at vide, at det nok ikke blev til mere end 16-18 år, og så levede han 20 år mere. Det var også virkelig svært at sige farvel til alkoholen, jeg elskede det virkelig, jeg behandlede den manglende mulighed for at drikke, som var det en, der var død. Der var et par kammerater, der døde tidligt på grund af vores livsstil. Det er derfor, man har dage som allehelgensdag. Jeg tænker med glæde tilbage på de døde.
Hvad tror du på?
Gud. Jeg er en god grundtvigianer. Men fordi jeg er ud af en håndværkerfamilie, så er jeg også KDB'er - "kristen, der bander".
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Min far var fyldt med ordsprog, og der kan jeg minde om ham. Han havde sådan en hold-kæft-ironi. Jeg var tosset på ham dengang. Han sagde ting som "det eneste der kommer ud af lommeuld, er ingenting og lommeuld". Jeg kunne have kvalt ham. Og i dag går jeg og siger det samme. Så er der min mor, hun var meget dristig og modig. Som kvinde i 1950’erne var hun langt foran for sin tid, og alle mine kusiner så vildt meget op til min hende. Hun var en enorm stærk og vild kvinde. "Du skal have en uddannelse, du skal ikke stå og tigge penge af en mand." Jeg kan se hende i mit valg af kone.
Jeg kan godt lide kvindeligt selskab, sådan nogle lidt stride kvinder. Derfor har jeg det ikke svært med tiden i dag. Mange mænd, de klager sådan lidt over de kvinder, der er fremme i skoene og har meninger. De er lige efter mit hoved. Jeg kan godt lide Mette Frederiksen, hun går til stålet.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Nogle gange kan det godt irritere mig, at jeg ikke lyttede mere efter i skolen. Og at jeg aldrig fik en uddannelse, men det har mine børn heldigvis. Jeg ville gerne have lært noder. Når jeg går og roder med en opera, er det enormt bøvlet at arbejde med, fordi jeg ikke kan skrive det ned.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Da jeg blev valgt til Folketinget og turde stille mig op på talerstolen, der følte jeg mig virkelig modig. Jeg var ikke tør i hænderne. Jeg havde heller ikke helt sat mig ind i, hvad det var, jeg skulle. Den måde, jeg stillede op på, var en form for avanceret gadeteater - et kunstværk - hvor kulisserne var helt rigtige.
Det var lidt som at sidde på tilskuerrækkerne og råbe ad spillerne til en fodboldkamp. Og lige pludselig hiver Michael Laudrup fat i en og siger "Nu gider jeg ikke at høre mere på dig, din skrighals", hiver en ned fra tilskuerpladserne og giver en fodboldstøvler på og siger 'nu kan du prøve at spille.'
Men jeg gjorde det. De 23.000, som havde stemt på mig, deres stemmer skulle ikke gå til spilde. Så tænkte jeg, hvis jeg skulle repræsentere noget, så skulle det være mod.
Så det vil jeg råde folk til, hvis der overhovedet er kød på benet, skal det gøre én enormt bange. Hvis det nye du gør, slet ikke rør dig, så er det ikke nyt.