Jacob Mark (SF) bruger mindre tid på politik og mere tid på det, der giver udsyn

Efter fire år med fuldt fokus på det politiske arbejde har SF’s Jacob Mark nu valgt at prioritere kærligheden, vennerne og familien. I dag fylder han 30 år og svarer i den anledning på en række spørgsmål om livet

SF’s Jacob Mark køber ikke fortællilngen om, at ”politik er gået i stykker.” ”Hvis man forbereder sig og kommer med nogle idéer, så er der enormt meget plads til at udfolde sig på Christiansborg,” siger han.
SF’s Jacob Mark køber ikke fortællilngen om, at ”politik er gået i stykker.” ”Hvis man forbereder sig og kommer med nogle idéer, så er der enormt meget plads til at udfolde sig på Christiansborg,” siger han.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Det er, at jeg har fundet sammen med Christina (Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune red.). I den forrige valgperiode arbejdede jeg med politik dag og nat. Jeg boede i en lejlighed i København, så jeg kunne være tæt på Christiansborg og TV 2 News-studiet. Det betød, at der ikke var tid til så meget andet. Nu er jeg flyttet sammen med Christina i Holbæk, jeg er mere hjemme, og jeg ser mine venner og min familie oftere. Jeg bruger generelt mindre tid på politik og mere tid på alt det, der giver udsyn. Det er rigtig dejligt.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Jeg har kendt mine bedste venner siden børnehaven. Vi gik på en lille landsbyskole, hvor der ikke var meget at lave, men vi havde det virkelig sjovt og kom enormt tæt på hinanden. Jeg kunne også have sagt min gymnasietid, for der var de der også. I det hele taget ser jeg tilbage på min barndom med enorm glæde og varme. Jeg føler mig virkelig heldig, for en god barndom er ikke noget, man skal tage for givet.

Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Det har min mor og far på hver deres sindssyge måde. Min far er nordjyde og fængselsbetjent, og min mor er lærer og stemmer Enhedslisten. Min mors hjerte banker for dem, der har det sværest, og min far er meget varm overfor sine bedste venner, men helt ligeglad med, hvad andre mener om ham. De har meget forskellige værdier og prioriteter. At skulle sidde i midten og forstå begge synspunkter har formet mig enormt meget.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

Mit bedste råd er at forberede sig. Jeg synes ikke, politik er gået så meget i stykker, som der er mange, der går og siger for tiden. Hvis man forbereder sig og kommer med nogle idéer, så er der enormt meget plads til at udfolde sig på Christiansborg.

Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?

Det var at stille mig op på en talerstol, selvom jeg syntes, at det var noget af det mest modbydelige, jeg kunne forestille mig. I hele mit liv har jeg kæmpet med at overvinde frygten for at gøre det. Da jeg var lille, gik jeg et år ekstra i børnehave, fordi jeg var meget genert, så det ligger ikke i min natur at stå i ”Debatten” eller oppe på talerstolen. Men jeg har meget på hjerte, og meget jeg vil politisk. Min pointe er, at selv de mest introverte mennesker kan blive politikere.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Min absolut og med længder største sorg var, da min hund døde. Jeg fik Oscar, da jeg var 10 år gammel, og jeg var 20 år, da han døde, så han har fulgt mig og min søster gennem hele vores barndom. Da vores forældre blev skilt, blev han en skilsmissehund, der flyttede med frem og tilbage mellem vores forældre. Da han døde, var jeg i sorg over, at jeg mistede en tro følgesvend. Men det var også der, det gik op for mig, at jeg var blevet voksen.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Jeg er enormt lykkelig over alt det, jeg har udrettet i politik. Men jeg synes også, at det har haft sin pris. Hvis jeg skulle leve et liv mere, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville stille op til byrådet som 18-årig og til Folketinget som 23-årig. Så havde jeg levet et mere normalt studieliv og brugt mere tid på mine venner.

Beskriv en scene fra din barndom

Da jeg gik i folkeskole, havde jeg et voldsomt uvenskab med en dreng fra min klasse, der hedder Nicklas. På et tidspunkt blev han bortvist fra klubben, fordi han tog kvælertag på mig, efter jeg havde snuppet en computer lige foran næsen på ham. Et stykke tid efter det skete, var vi på cykeltur med klassen, hvor Nicklas og jeg for vild ude i en skov. Vi kunne ikke lide hinanden, men vi var jo nødt til at holde sammen. Vi endte med at blive efterlyst af politiet, før vi blev fundet. Men efter den dag blev vi bedste venner og har været det lige siden. Det viser, hvordan specielle oplevelser kan ændre ens liv.