Jazzsaxofonisten Ole Kongsted blev kantor i katolsk kirke

Ole Kongsted er ikke selv katolik, men blev i sin studietid spurgt af en bekendt, om han ville synge med i koret i den katolske domkirke i Bredgade. Herfra blev han rekrutteret til jobbet som kantor i Jesu Hjerte Kirke

Ole Kongsted har de sidste 11 år boet i Faaborg for foden af Svanninge Bakker, som han kalder ”paradis på jord”. Efter at være gået på pension fra jobbet som kantor og organist i Jesu Hjerte Kirke i København vil han hellige sig sin forskning i renæssancemusik.
Ole Kongsted har de sidste 11 år boet i Faaborg for foden af Svanninge Bakker, som han kalder ”paradis på jord”. Efter at være gået på pension fra jobbet som kantor og organist i Jesu Hjerte Kirke i København vil han hellige sig sin forskning i renæssancemusik. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

Da Ole Kongsted gik i 2.g. på Metropolitanskolen i København, havde han ikke forestillet sig, at han skulle være hverken musiker eller forsker. Men så forærede hans mormor, der selv spillede klaver, sit barnebarn en saxofon, og så var Ole Kongsteds livsbane med et ændret.

”Jeg blev fuldstændig vildt optaget af det instrument og af jazzmusikken. To år senere spillede jeg med de største navne inden for jazzen,” siger han med henvisning til, at han i 1960’erne gjorde karriere som jazzmusiker, hvor han blandt andet spillede på jazzklubben Montmartre med saxofonister som Ben Webster og Ornette Coleman. Han spillede også med den danske bassist Niels Henning Ørsted Pedersen.

I 1976 blev han kandidat i musikvidenskab med så flot en eksamen, at det udløste et forskningsstipendium. I fire år arbejdede han med dansk musikhistorie, inden han i 1980 blev museumsinspektør på Musikhistorisk Museum og senere seniorforsker ved Forskningsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek.

Ole Kongsteds helt store passion er renæssancemusikken, som han kaldet ”det smukkeste udtryk for menneskelig ånd i sin mest afklarede form til alle tider”. I sin forskning har han sammenstykket og udskrevet kompositioner af renæssancekomponister, som har været stort set ukendte.

En del af disse værker er blevet uropført i Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade, København, hvor Ole Kongsted har været kantor siden december 1982, og fra 1983 også organist. Her har han spillet og ledet koret, som han selv har sunget med i, ved højmesser hver søndag og ved de store påske- og julemesser. Koret, som han har ledet, består af frivillige, men ifølge præst for den italienske messe ved Jesu Hjerte Kirke Michael Hornbech-Madsen, har Ole Kongsted ”formået at få det bedste ud af de frivillige i koret og har altid sørget for meget flotte messer”.

Ole Kongsted er ikke selv katolik, men blev i sin studietid spurgt af en bekendt, om han ville synge med i koret i den katolske domkirke i Bredgade. Herfra blev han rekrutteret til jobbet som kantor i Jesu Hjerte Kirke, og selv om lønnen er lav sammenlignet med tilsvarende stillinger i folkekirken, har Ole Kongsted i alle årene været glad for sit arbejde.

”Foreningen af musik og tekst er noget helt guddommeligt i den gregorianske sang og i de polyfone renæssancemesser. Når man synger på den måde og synger rent, opstår der overtoner, som man ikke synger, men kan høre. Mange tror, at det er kedeligt, men oplevelser, man kan få derigennem, kan gøre én helt høj. Man kan slet ikke få samme oplevelse gennem for eksempel den romantiske musik, hvor man synger med vibrato,” forklarer han.

Til forskel fra folkekirkemusikken er den katolske kirkemusik først og fremmest tekstbaseret, og for Ole Kongsted har de bibelske tekster fået en helt anden dimension via den gregorianske sang og renæssancekirkemusikken.

I løbet af sine år som kantor og organist i Jesu Hjerte Kirke har Ole Kongsted overvejet at konvertere, men har dog ikke gjort alvor af tanken. Til gengæld har han nydt at tjene menigheden.

I søndags havde Ole Kongsted sin sidste arbejdsdag i Jesu Hjerte Kirke, og her fejrede biskop Czeslaw Kozon messen, og vokalgruppen Capella Hafniensis, som Ole Kongsted stiftede i 1990 og stadig er kunstnerisk leder af, sang med. Vokalgruppen beskæftiger sig udelukkende med renæssancemusik fra Nordeuropa.

”De seneste 11 år har jeg kørt 370 kilometer hver søndag fra mit hjem i Faaborg til Stenosgade på Vesterbro – det svarer til 5½ gange rundt om Jorden. Så nu glæder jeg mig til at være i mit paradis på Fyn og fordybe mig i forskningen,” siger Ole Kongsted.

Hans håb er, at han kan få midler til at ansætte to medarbejdere i tre år, der sammen med ham kan kortlægge den såkaldte Herlufsholmsamling, der består af ukomplette stemmebøger – nodebøger til korsangere – over kirkemusikalske værker fra renæssancen. Ole Kongsted ønsker med arbejdet blandt andet at dokumentere det høje musikalske niveau i Danmark i perioden.

”Den kongelige hofmusik i Danmark var på et uhyre højt musik i 1500-tallet, hvor man havde nogle af de bedste musikere i Europa,” siger musikforskeren, der har besøgt 230 biblioteker rundt om i Europa for at identificere komponisterne bag de værker, han er stødt på i sin forskning.