80-årig frivillig soldat: Jeg er ikke specielt interesseret i at komme ud og slås, men ...

80-årige Ejnar de Fries er en af 45.000 frivillige soldater i Hjemmeværnet. Han er et engageret menneske, der får tingene til at fungere bag linjerne i det frivillige beredskab, som i dag fylder 70 år

Ejnar de Fries er 10 år ældre end det beredskab, han tjener. Hjemmeværnet opstod af modstandsbevægelsen, blev i 1949 til det statslige hjemmeværn og fylder dermed nu 70 år. –
Ejnar de Fries er 10 år ældre end det beredskab, han tjener. Hjemmeværnet opstod af modstandsbevægelsen, blev i 1949 til det statslige hjemmeværn og fylder dermed nu 70 år. – . Foto: Tine Maria Winther.

Ejnar de Fries var 76 år, da han meldte sig ind i hjemmeværnet, og han stopper ikke foreløbigt.

Alder er nemlig ikke en hindring for at være frivillig i det beredskab, som skal passe på Danmark – ved grænsen, ved militære anlæg, i tilfælde af oversvømmelse, i forbindelse med overvågning, eftersøgning, terroranslag og trafikkaos.

Selv tilhører den 80-årige Ejnar de Fries en årgang, hvor man var værnepligtig soldat i 16 måneder, og gennem et langt arbejdsliv i det civile drømte han altid om at komme tilbage til militæret – til det helt særlige kammeratskab, til korpsånden og de spændende ting, som ikke sker i en almindelig dagligdag. Og så er han interesseret i, hvad der sker ude omkring i verden og opmærksom på de uroligheder, som rykker tættere på.

I den henseende er han en typisk repræsentant for mange af de frivillige i hjemmeværnet: Det er sammenholdet, oplevelserne og ønsket om at gøre en forskel, der ligger bag de mange timer, han og mange af de 15.000 aktive i tjenesten, lægger i organisationen.

”Og så synes jeg godt, jeg kan yde mit bidrag. Jeg har jo i princippet ikke andet at lave,” siger pen-sionisten beskedent.

Tidligere har Ejnar de Fries arbejdet med mange forskellige ting: solgt kontormøbler, arbejdet på tegnestue, siddet med i bestyrelser, blandt andet i sportsklubber. I det bofællesskab for seniorer, hvor han nu bor sammen med sin hustru, Vera, er han også med i bestyrelsen.

Ejnar de Fries er nemlig sådan en, der får tingene til at fungere. Lidt som Radar i tv-serien M.A.S.H., hvis der er nogen, der kan huske den. Og det er det, der er brug for bag linjerne og de yngre frontløbere. For bag hver soldat i forreste led står der 10 andre bagved.

”Der er nogen, der skal give dem plaster på, hvis de er sårede, nogen der skal sørge for, at de får noget at spise, at der er en uniform klar, og at de meldinger, der skal frem til dem, kommer frem,” siger Ejnar de Fries, som af titel er rekrutteringsspecialist i hjemmeværnet.

Det er sådan en som ham, man møder, hvis man vil undersøge mulighederne for at blive optaget og gerne vil høre, hvad det hele går ud på. Det med at dirigere rundt med folk, er ikke det, Ejnar de Fries holder mest af, og derfor gør han det heller ikke. Han skal heller ikke ud at slås. Men alt det andet er han suveræn til, er man enige om i flyverhjemmeværnets eskadrille HVE 223, hvor han hører hjemme. Eskadrillen har til huse i Jonstruplejren ved Ballerup.

Skyde kan Ejnar de Fries naturligvis stadig, det er ikke noget, man glemmer, og når han holder færdighederne ved lige, har han på det seneste og efter en knæoperation fået tilladelse til at gøre det stående.

På uniformen er hæftet et emblem, som forestiller en egekrans med krone og vinger. Vingerne symboliserer flyverhjemmeværnet. De andre værn er hærhjemmeværnet og marinehjemmeværnet.

Ejnar de Freis er på 56. år gift med Vera, ægteparret har to sønner – den yngste er 50 år og den ældste 53 år.