”Jeg er mere barn af kulturradikale Hørup end af Karl Marx”

Den tidligere VS’er Preben Wilhjelm er det nærmeste, man kommer et ikon på venstrefløjen. Han er især kendt for sit retspolitiske engagement. Selvom flere af hans politiske handlinger er blevet kritiseret, fortryder han ikke fortiden. I dag fylder han 85 år

Preben Wilhjelm har i mange år været engageret i retspolitik, et emne, der traditionelt ikke har spillet den store rolle for venstrefløjen. ”Retsstaten er helt afgørende for beskyttelsen af den enkelte borger,” siger Preben Wilhjelm, der i dag fylder 85 år. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Preben Wilhjelm har i mange år været engageret i retspolitik, et emne, der traditionelt ikke har spillet den store rolle for venstrefløjen. ”Retsstaten er helt afgørende for beskyttelsen af den enkelte borger,” siger Preben Wilhjelm, der i dag fylder 85 år. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Sidste sommer flyttede Preben Wilhjelm fra Frederiksberg til en andelslejlighed i Stege på Møn. Flytningen var et led i det, Preben Wilhjelm betegner som en gradvis ”aftrapning”. I øjeblikket overvejer han at gå ind i den lokale roklub, og han spiller også golf på Møn, selvom han bedyrer, at han ikke er særlig god til det.

Preben Wilhjelm fylder 85 år i dag og på trods af, hvad han betegner som ”alderdommens skavanker”, blander han sig stadig i samfundsdebatten.

”En tidligere rokammerat, som desværre er død, sagde, at man som gammel kan vælge at fokusere på det, man ikke kan, eller på det, man kan. Det har jeg taget til mig, og jeg taler ikke om mine skavanker,” siger Preben Wilhjelm.

Han holder blandt andet foredrag om sin bog ”Kampen for retsstaten”, der kan læses som en hyldest til de borgerlige politikere og jurister, som efter vedtagelsen af Grundloven i 1849 brugte årtier af deres liv på at udbygge retsstatens frihedsgarantier. En historie, han mener er værd at huske på i en tid, hvor retspolitiske principper ifølge Preben Wilhjelm ”har det forfærdeligt”, blandt andet på grund af bandepakken og ghettopakken, der giver mulighed for øget straf i særlige boligområder. Retspolitikken er blot et af de felter, hvor Preben Wilhjelm har gjort sig gældende. Fødselaren kan se tilbage på en karriere som blandt andet atomfysiker, politiker, journalist, retspolitisk ekspert og leder af dokumentargruppen i Danmarks Radio.

Det lå ikke i kortene, at Preben Wilhjelm skulle blive en af Danmarks mest fremtrædende politikere på den yderste venstrefløj, da han voksede op under små kår i Valby ved København i et konservativt og autoritetspræget hjem, hvor der stort set aldrig blev diskuteret politik. Faderen var styrmand i handelsflåden og omkom i 1940, efter at hans skib var blevet torpederet.

Som dreng var Preben Wilhjelm dygtig i skolen, og lærerne pressede derfor på for at få ham i gymnasiet. Skolens velvilje mærkede han også, da rektor på Sankt Jørgens Gymnasium i København skaffede ham et legat, der kunne dække hans udgifter til en femårig uddannelse som kemiingeniør. Dog uden at spørge Preben Wilhjelm først.

”Jeg sagde nej tak. Det var nok mit første oprør overhovedet,” siger Preben Wilhjelm.

Han besluttede sig for at blive militærnægter på grund af Frankrigs brutale kolonikrig i Algeriet, som franskmændene bad Nato gå ind i. Derefter begyndte han at studere atomfysik på Niels Bohr Institutet i København.

Hans politiske engagement begyndte med et kortvarigt medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti. Derefter spillede han en vigtig rolle i dannelsen af SF og senere Venstresocialisterne, der blev dannet i 1967. Den daværende VS’er Steen Folke, der arbejdede tæt sammen med Preben Wilhjelm mellem 1975 og 1984, hvor de begge sad i Folketinget, betegner ham som det nærmeste, man kommer et ikon på venstrefløjen.

”Han er meget velbegavet og knivskarp, og han havde en næse for at rejse samfundsmæssige spørgsmål, der rakte ud over det næste folketingsvalg ikke mindst inden for det retspolitiske område, som han stædigt forfulgte,” siger Steen Folke.

Han fremhæver, at Preben Wilhjelms retspolitiske engagement betød, at VS og Fremskridtspartiet var de eneste, der stemte imod, at Mogens Glistrup blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget efter en dom for skattesvig i 1983.

Skal Steen Folke drysse malurt i bægeret, er det, at Preben Wilhjelm har været eminent til at fremføre sine synspunkter, men ikke altid lige opmærksom på at dele æren med andre.

”Han siger det selv i sine erindringer: ’Jeg er måske ikke holdspiller af gemyt, men ubetinget af overbevisning’,” siger Steen Folke.

Den retspolitiske forkæmper er blevet skoset for ikke i tilstrækkelig grad at se kritisk på sin egen fortid. Han var for eksempel medforfatter til en omdiskuteret kronik, som anklagede journalist Lars Villemoes’ afslørende artikler om Blekingegadebanden i Information for at være dårlig journalistik. Venstresocialisternes støtte til PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), der har stået bag flere terrorangreb, er også blevet kritiseret. Selv siger Preben Wilhjelm i dag, at han tidligt sagde fra over for de kræfter i partiet, der støttede PFLP. For et par år siden var det fremme, at Venstresocialisterne i 1980 stemte imod et forslag om at forbyde børneporno.

Den sidste sag fortryder Preben Wilhjelm ikke.

”Vi så forslaget som en udløber af et moralsk korstog fra Kristeligt Folkepartis side. I dag havde vi nok håndteret sagen anderledes, og det er godt, at børneporno er forbudt,” siger han.

Han er stadig tilhænger af en demokratisk socialisme. Den stigende ulighed og klimakrisen gør ifølge Preben Wilhjelm kritikken af kapitalismen så aktuel som nogensinde:

”Jeg har ikke noget imod at kalde mig selv marxist, selvom jeg nok er mere barn af den kulturradikale Viggo Hørup end af Karl Marx.”