Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Det er ubetinget at blive far til tre utroligt skønne og vitaliserende børn. Det er kommet bag på mig, hvor meget jeg kan blive hylet ud af den på trods af, at jeg kender til retningslinjer for god kommunikation, affektregulering og anerkendelsens betydning. Igen og igen ser jeg mig selv optræde mindre konstruktivt og kærligt, end jeg egentlig ønskede. Det er også kommet bag på mig, hvor stor og dyb en kærlighed man har til sådan nogle små poder, og hvor meget det ligger mig på sinde at se dem udvikle sig og trives.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Det må være mine fem barndomsår i den her skovlandsby i Norge på Modum Bad. Her kunne jeg løbe trygt rundt i naturen med en masse legekammerater i et miljø, hvor der var meget varme og kærlighed og plads til fysisk udfoldelse. Paradoksalt nok var det de år, hvor mine forældre var mest presset på grund af min handicappede lillebror, men selv om det var tilfældet, husker jeg det som en særlig tid.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Mine forældre, som gennem hele min opvækst har mindet mig om, at jeg har værdi. De har givet mig en grundlæggende oplevelse af, at mine tanker og følelser er vigtige, og at mit liv har betydning. Jeg føler mig meget trygt placeret i verden, og det hænger sammen med det, mine forældre har givet mig.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession?
Overvejer man at blive psykolog, skal man spørge sig selv, om man magter at besøge menneskers mest sårbare områder. Man får aktiveret sine egne tanker, følelser og historier og samtidig kræves et ret så stort nærvær, som kan gå ud over nærværsressourcen i ens privatliv.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få det arbejdsliv, du gerne ville have?
Grundet den tryghed jeg har fået med mig, har jeg haft en åbenhed over for nye udfordringer; vel og mærke også udfordringer som måske kan virke overvældende. Jeg har sagt et reflekteret ja til opgaver, som er forankret i mine værdier og bestræbt mig på ikke at lade bekymringer spærre vejen.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Jeg har en lillebror, som ikke har noget sprog, som jeg derfor har haft svært ved at lære at kende, og jeg har ikke kunnet fortælle ham om mit liv. Jeg ser det som et afsavn, men så længe jeg husker, har det været et vilkår, og fordi det er en velintegreret del af mit liv, har det ikke været en kæmpe krise.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Det gjorde jeg, da jeg spurgte min hustru, om hun ville gifte sig med mig. Hun er en smuk, klog og varm kvinde, men alligevel er det angstprovokerende at kaste sig ud i et forpligtigende engagement med et andet menneske, hvor man lover evigt troskab.
Hvor ser du dine forældre i dig?
Jeg ser et stort engagement i forhold til at ville noget med sig selv, ens nærmeste og verden, som jeg kan genkende fra mine forældre. Jeg er et menneske af mange ord. Det er et træk, jeg helt klar har fra min mor, og jeg kan se, at min søn har det samme. Hvad min far angår, så har jeg musikalske, sportslige og filosofiske interesser fra ham.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg ville gerne være bedre til at holde mig fra digital junkfood. Det tænker jeg, hver gang jeg har brugt en halv time med min telefon og må konstatere, at jeg har brugt tid på noget, som ikke skaber værdi for mig selv eller andre.
Hvad tror du på?
Jeg synes, det er svært at tale om tro som en sikkerhed, men jeg har et dybt forankret håb om, at Gud er til, og at der er en mening med livet. Jeg synes, det er urovækkende at tænke på, at alt bare skulle bero på tilfældigheder.
Beskriv en scene fra din barndom
Vi bor i Norge, og jeg er seks år og er for første gang på en alpinbakke. Da vi boede i Danmark, døjede jeg med astma og havde nedsat lungefunktion, som betød, at jeg ikke kunne gå særlig langt. Men efter to uger i Norge, kom jeg mig. Jeg sidder i stoleliften ved siden af min far, og jeg er ved at glide ud, men han holder mig. Da det ikke længere er farligt, slipper han mig, og jeg lander trygt.