Prøv avisen
Portræt

Overlæge: Jeg glemmer aldrig første gang, jeg oplevede et barn dø af mæslinger

Anja Poulsen har tilbragt megen tid i Afrika, hvor hun også mødte sin ægtefælle. – Foto: Rigshospitalet

Adskillige ture til Afrika, hvor hun blandt andet har arbejdet med at forbedre behandlingen af børnesygdomme, har givet overlæge Anja Poulsen stærke holdninger om vaccination

De højteknologiske sygehuse var erstattet af stråhytter, og konsultationerne foregik på en jordveranda. Den nu 55-årige overlæge Anja Poulsen tilbragte som medicinstuderende 15 måneder i Guinea Bissau på Afrikas vestkyst, hvor hun blandt andet arbejdede med børn med mæslinger.

Mødrene kunne stå i kø hele dagen for at få vaccinationer til deres børn, og der var ikke mange henvisningsmuligheder, kun en meget dårligt fungerende børneafdeling. Og derfor gjorde man, hvad man kunne, i hjemmet. Særlig én situation husker Anja Poulsen tydeligt.

Det var et barn med lungebetændelse, som hun og hendes kollega gav antibiotika. Anja Poulsen tog hjem fra arbejde, og da hun mødte ind næste dag, var barnet ikke længere i live. Det var første gang, hun oplevede et barn dø af eftervirkningerne af mæslinger, og hun husker tydeligt, hvordan moderen led over tabet af sit barn. Siden da har hun arbejdet hårdt for at sørge for at forhindre lignende tilfælde.

I dag er hun overlæge, ph.d. og ansat ved BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, og hun mener, at forældre bør tage ansvar for, at deres børn bliver vaccineret – også i Danmark, hvilket hun argumenterede for i gårsdagens Kristeligt Dagblad.

Hun er født og opvokset i Store Heddinge på Stevns, hvor hun boede de første 18 år af sit liv. Faderen var dyrlæge og moderen hjemmegående. Ofte var hun med sin far med ude på gårde, hvor hun blandt andet var med til at trække kalve ud, når koen ikke kunne kælve.

På Køge Gymnasium blev hun klar over, at hun ville læse medicin. Hun var meget interesseret i biologi og mennesker, og der var gode muligheder for at komme ud at rejse – noget Anja Poulsen meget gerne ville.

I sin tid på medicinstudiet drog hun således til Guinea Bissau, hvor hun arbejdede med at udbrede viden om børnesygdomme og vacciner. Efterfølgende har hun boet fem og et halvt år i Afrika, og det har været med til at give hende et større perspektiv på sit fag.

”Nu arbejder jeg på en højtspecialiseret afdeling på Rigshospitalet, hvor der er gode ressourcer. Vi kan jo gøre rigtig meget for at gøre børnene raske. Det sætter altså tingene i perspektiv, at man har set, hvordan det står til i dele af verden, hvor folk ikke har de samme muligheder. Sådanne steder kan man opnå en betydelig bedre sundhed for relativt ganske få midler. Det tror jeg er meget gavnligt at vide som læge,” siger hun.

Det er vigtigt for hende at slå fast, at hun ingen tilknytning har til vaccineindustrien. Som hun selv formulerer det, kan fortalere for vaccinationer let få skudt i skoene, at de har en agenda, men det er ikke tilfældet. Hun mener blot, at man skal gøre, hvad man kan, for at børn ikke bliver syge.

Når ikke hun bruger sin tid på Rigshospitalets gange, holder hun af at gå tur med sin hund, gadekrydset Chili. Hun bor i Vanløse i København med sin mand, som hun mødte i Guinea Bissau, og med hvem hun har to voksne sønner.