Jeg har arvet noget fra hver af fire forældre

For filosofiprofessor Vincent F. Hendricks var det en vigtig erkendelse, da han indså, at han faktisk ikke er specielt godt begavet og derfor må arbejde hårdt. I dag fylder han 50 år, og Kristeligt Dagblad har bedt ham svare på en række store spørgsmål om livet

Vincent F. Hendricks voksede op som skilsmissebarn med to sæt forældre. Den biologiske far var amerikansk professor i fysik ved Niels Bohr Institutet, mens den biologiske mor var litterat. Siden kom en papmor, der var læge, og en papfar, som var historiker og geograf, ind i hans liv. – Foto: Jens Welding Øllgaard.
Vincent F. Hendricks voksede op som skilsmissebarn med to sæt forældre. Den biologiske far var amerikansk professor i fysik ved Niels Bohr Institutet, mens den biologiske mor var litterat. Siden kom en papmor, der var læge, og en papfar, som var historiker og geograf, ind i hans liv. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Det har været at se min søn Milton udvikle sig fra barn til teenager og videre til voksen. Han fylder 20 år til oktober, og det at følge hele den transformation, som foregår i den alder, har været utrolig spændende og lærerigt. Selvfølgelig også fordi jeg som far spejler mig selv i ham og ser ligheder og forskelle. Han er for eksempel meget mere rolig end jeg. Det har han fra sin mor.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Det var, da jeg selv var i akkurat den samme transformationsfase fra barn til voksen. Da jeg efter nogle komplicerede gymnasieår oplevede, at pludselig lå verden stor og åben for mig, og at jeg var fri til at finde min egen vej. Tilværelsen kan være vanskelig, men lige siden dengang har jeg følt, at jeg kan leve i den her verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Det er ubetinget min mentor, professor i filosofi og videnskabsteori ved Roskilde Universitet Stig Andur Pedersen. Han var min akademiske læremester, og siden var han og jeg gode kolleger. Han var et dygtigt, empatisk, uprætentiøst menneske.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Tabet af samme Stig Andur Pedersen, som døde for to år siden. Jeg savner ham stadig og ser ham fortsat som et fyrtårn for, hvordan jeg skal forvalte mit embede og agere i verden. Der går ikke en dag, uden at jeg fører indre dialoger med ham.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

Jeg vil give det råd til alle, som vil læse filosofi, at der er brug for andre kvalifikationer end bare at have læst filosofi, for at man kan interagere med verden. Filosofi kan kombineres med alt: matematik, politologi, psykologi og så videre.

Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?

Jeg har altid bestræbt mig på at være mig selv. Derudover vil jeg sige, at semper ardens, altid brændende, er meget mere end et slogan på en Carlsberg-etikette. Det er også det princip, som har båret mig frem. Uanset hvad man opnår, sker det højst ved hjælp af 10 procent talent. Resten har været masser af hårdt arbejde og at gøre sig umage.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

Det gjorde jeg, dengang det gik op for mig, at jeg faktisk ikke er særligt begavet. Da jeg læste ph.d. i USA, stod det pludseligt klart for mig, at mine megalomane forestillinger om mit eget intellekt ikke holdt. Jeg har ikke mere på øverste etage end gennemsnittet. Når først dét står klart, bliver man afklaret om, at så må man til gengæld kaste al sin arbejdskraft ind på det, man gerne vil opnå.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Nogle gange kunne jeg godt havde ladet være med hele tiden at skulle bevise, at jeg var god nok og kunne følge med alle de andre – og mig selv. Alt det, jeg har følt, jeg skulle demonstrere over for andre, kunne jeg have skåret ned på, har jeg siden erkendt.

Beskriv en scene fra din barndom.

Jeg har en erindring om engang, hvor jeg ikke var særlig gammel, hvor min far sagde: ”Mennesker fødes alene og dør alene. Men derimellem er der mulighed for rigtig meget menneskelig kontakt.” Jeg kan huske, at det gjorde stort indtryk på mig. Det gjorde mig nysgerrig og også en lille smule bange.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Jeg ser dem i mange ting. Mine tænder. Min hudfarve. Min måde at være på. Jeg kan være hård i filten, men er også et påvirkeligt menneske. Jeg føler, jeg har fire forældre, fordi begge mine biologiske forældre fandt sammen med en anden. Og jeg har en oplevelse af at have arvet noget fra hver af de fire. Jeg har min systematik fra min papfar, min akademiske ihærdighed fra min far, min tendens til at være stor i slaget fra min stedmor og min påvirkelighed over for verden fra min mor. Jeg er egentlig ikke så meget for det der med pap- og stedforældre. Jeg foretrækker at omtale dem som forælder nummer ét til fire.

Hvad tror du på?

At mennesket dybest set er godt, nysgerrigt og ønsker at gøre det rigtige. Af og til kommer vi på gale veje og føler misundelse eller jalousi. Men trods alle de benspænd og fartbump, vi mennesker kommer ud for og udsætter hinanden for, er vi på rette vej.

Hvad har bragt dig størst glæde her i livet, ud over din familie?

Det, som har bragt mig størst glæde, har været virkelig at opleve, hvad kærlighed er.