Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Min barndom var tryg og enkel. Jeg levede tillidsfuldt i skyggen af mine forældres kærlighed. Jeg er overbevist om, at den solide indfældethed i et traditionelt familieliv har givet mig en grundlæggende tillid til mennesker og verden omkring mig.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
I Jan Kjærstads Wergeland-trilogi hører vi efter få sider om en, ”der var det mest betydningsfulde menneske” i hovedpersonen, Jonas Wergelands, liv. Men i næste afsnit optræder en person, der ”uden tvivl var det mest betydningsfulde menneske” i Jonas’ liv. Man undrer sig, ikke mindst da en tredje og fjerde person præsenteres på samme måde. Til sidst er 23 mennesker nævnt som ”det mest betydningsfulde menneske i Jonas’ liv”. 23 er også antallet af kromosomer, der opbygger et menneskes krop. Pointen er, at et menneske opbygges af et utal af relationer. Således også jeg.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil arbejde som sognepræster?
Vær bevidst om, at det ikke er dig, der er Frelseren. Du kan ikke det hele, slet ikke fjerne andres sorger med trylleord, hvor gerne du end ville det. Men vær bevidst om, hvor du har din glæde i arbejdet, og hold fast ved det. Find ud af, hvad du er god til – det kan tage overraskende mange år at finde frem til. Selv var jeg vist over 50, før det for alvor gik op for mig.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Min far blev ramt af en demens, der udviklede sig langsomt over 13 år. ”Jeg savner mine evner,” udbrød han klagende. De sidste år vidste han ikke, hvem vi var. Der var en smerte over at blive skilt fra hinanden i levende live, der langt overgik sorgen, da han til sidst døde. Her efter hans død har jeg faktisk følt mig langt bedre i kontakt med ham end de sidste år, han levede.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Jeg er ikke særlig modig. De gange, hvor det kunne se sådan ud, er det, fordi jeg er drevet af en skræk for at gøre det forkerte. Ellers var det nok, da jeg blev gift. Jeg var frygtelig skræmt af skilsmissestatistikken og frygtede, at jeg ville gøre alt galt i mit ægteskab og komme til at ødelægge den lykke, jeg havde fundet. Jeg fik ret: Jeg gjorde alting galt. Men nu er jeg gift på 34. år i et meningsfuldt ægteskab, så på en eller anden måde er det alligevel gået.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Min mor og far var engagerede i deres omgivelser, foreningsarbejde og så videre. Deres engagement og den måde, de kunne glæde sig og lade sig opsluge af det, der optog dem, er en god arv. Mindre godt var det, at de, ligesom jeg, tit spredte sig over for meget. Jeg har også arvet min fars forkærlighed for vanvittige ordspil.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
”Det værste er al den tid, jeg har spildt på mig selv,” som Søren Ulrik Thomsen siger.
Hvad tror du på?
Gud. Hvad skulle jeg ellers tro på?
Hvad har bragt dig størst glæde her i livet, udover din familie?
En gennemgående tråd i mit liv har været FDF. I nogle år fik jeg det hele her: venner, trosliv, musik, teater, bladarbejde. Jeg lærte praktiske færdigheder og friluftsliv – nyttigt for et upraktisk inde-menneske som mig – og fandt min kone. Her gjorde jeg erfaringer med forkyndelse, organisation, at tænke i skæve vinkler og samarbejdsprocesser. Jeg gik fra at være enegænger til at værdsætte samarbejde med mennesker, der er væsensforskellige fra mig selv.
Beskriv en scene fra din barndom.
Vi sidder sammen – min mor, far, søster og jeg – udenfor i solskinnet i et sommerhus i Blokhus. Jeg er fuldkommen ubekymret og til stede i øjeblikket. Det lyder ikke af noget særligt og er det på en måde heller ikke, men det er dog kernen i at være lykkelig: at være fuldt og helt til stede, hvor man er, og ikke have tankerne andre steder, hverken i fortid eller fremtid. Jeg øver mig stadig på det.