Jens Rugsted er stadig den stille bassist med de uopslidelige melodier

Jens Rugsted er ikke en udpræget frontfigur, men han har skrevet en håndfuld uforglemmelige popsange og medvirket ved et utal af koncerter og pladeindspilninger, ofte i samarbejde med makkeren Stig Kreutzfeldt. I dag fylder han 75 år

Jens Rugsted har knap 60 års erfaring som musiker og har både været studiemusiker, producer og for en stund i 1980'erne frontfigur foran et tusindtalligt publikum i duoen Rugsted & Kreutzfeldt.
Jens Rugsted har knap 60 års erfaring som musiker og har både været studiemusiker, producer og for en stund i 1980'erne frontfigur foran et tusindtalligt publikum i duoen Rugsted & Kreutzfeldt. Foto: Kim Matthäi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

Da The Beatles den 4. juni 1964 gav to koncerter i K.B. Hallen i København, markerede det, at en ny musikstil var kommet til landet. Blandt publikum befandt sig som så mange andre steder en del hvinende teenagepiger, men også en hel del af de unge gutter, som 10-15 år senere skulle udgøre grundstammen i den første generation af rendyrkede danske rockmusikere.

En af dem, der den berømte sommerdag i hovedstaden blev slået totalt omkuld af den nye musik og fik sit liv sendt ud på en afgørende ny kurs, var en 16-årig middelklassedreng fra Amager, som 40 senere over for dagbladet B.T. skulle erklære: "Jeg ser min alder som en Guds gave. Et enormt held, at jeg har fået lov til opleve den revolution, der skete dengang. The Beatles og alt det, der fulgte med."

Hans navn er Jens Rugsted, og han fylder 75 år i dag. Gennem de mange år, der er gået siden den magiske dag i K.B. Hallen, har han tilført dansk rock og popmusik en imponerende mængde basgange, guitar-riffs, sangtekster, musikarrangementer, producer-fingeraftryk og ikke mindst koncertoplevelser og uopslidelige melodier.

Jens Rugsted var aldrig en rockstjerne af den type, som bader i rampelyset, nyder at blive genkendt på gaden og gerne ytrer sig om alt mellem himmel og jord. Tværtimod udtaler han til Kristeligt Dagblad, at han ikke har noget at sige, men foretrækker at tale gennem sin musik.

Så måske burde læsningen stoppe her og erstattes af en stribe popsange på lydafspilleren. Det kunne for eksempel være "Jeg' i live", som Sanne Salomonsen havde et hit med i 1989, og som Burhan G gjorde til et hit for en ny generation i 2011. Eller det kunne være "Jeg ved det godt, men det' for sent nu", som blev sunget af Jens Rugsteds faste makker gennem mange år, Stig Kreutzfeldt. At Rugsted ofte stod lidt i baggrunden af scenen med en bas eller guitar i hånden, når sangene blev spillet, ændrer ikke på, at det var ham, der havde komponeret melodien.

I fortællingerne om store rockstjerner som Elvis Presley indgår ofte historier om, hvor slemt de havde det som børn. Sådan er det ikke med Jens Rugsted, der selv har erklæret, at han blev opfostret som "dødforkælet enebarn" med rigelige mængder kærlighed og deraf afledt tro på, at det hele nok skulle gå. Allerede i 1963 begyndte han at spille bas i orkestret Dandy Swingers, som senere blev til det legendariske hippieorkester The Savage Rose, hvor han var med frem til 1971 og blandt andet turnerede USA rundt midt i en musikalsk revolution.

Hjemme i Danmark spillede han i det mindre legendariske orkester Hvalsøspillemændene og var studiemusiker på en række pladeindspilninger. Da han sidste i 1970'erne dannede sin duo sammen med en anden rutineret studiemusiker, producer og lydspecialist, Stig Kreutzfeldt, var der ingen tvivl om, at de to rent teknisk og musikalsk havde en masse at byde på.

Rugsted & Kreutzfeldt opnåede da også meget stor folkelig popularitet med deres bløde, velsmurte pop-rocklyd, en håndfuld uopslidelige melodier og et tekstunivers, der appellerede mere til følelsesregisteret ved en ungdomsfest hen mod gå-hjem-tid end til dyb eksistentiel refleksion. Efter at have optrådt i koncertudsendelsen "Spil op" på DR TV i marts 1981 var der hul igennem til det brede publikum i et omfang, duoen overhovedet ikke havde forestillet sig. Næste stop var koncert for 50.000 ellevilde tilskuere i Tivoli.

"Vi var overhovedet ikke gearet til det, der ventede os efter den famøse fjernsynsudsendelse. Det var slet ikke meningen, at det skulle blive så stort. Vi var bare musikere, der håbede på, at vi kunne sælge så meget, at vi kunne få lov til at lave en plade mere. Så det kom virkelig bag på os," har Jens Rugsted sagt til Berlingske.

1980'erne var den tid, hvor rockmusik blev folkeeje, og danske rockalbums solgte i et antal som aldrig før eller siden. I alt udgav Rugsted & Kreutzfeldt i årene 1978-1984 fire studiealbums med ganske stor succes. Men i et 1980'er-univers fyldt med karismatiske, farverige, selvhøjtidelige og småskøre rockstjerner med sangstemmer, der lød som ingen andre, var Rugsted & Kreutzfeldt måske lidt for pæne, stilfærdige, almindelige, ligevægtige personligheder til for alvor at gennembryde lydmuren.

Dertil kom, at sulten efter at stå øverst på plakaten var til at overskue. Så hellere lave et stykke første klasses backingband- eller pladestudiearbejde for andre. Sammen har de assisteret Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Kim Larsen og mange andre, og Jens Rugsted var i slut-80'erne musiker i Sebastians orkester både til koncerter og ved pladeindspilninger. Som duo genopstod Rugsted & Kreutzfeldt i 2006 og har siden med jævne mellemrum givet koncerter, men ikke helt med samme gennemslagskraft, som da de i første halvdel af 1980'erne tilfældigvis kom forbi og lagde Danmark ned for en stund.