”Jeg er en beach boy,” lyder det i første sætning i novellen ”Bad Mexican Dog”, som Jonas Eika med blødt bølgende diktion læste højt ved Forfatterskolens afgangsoplæsning i foråret 2015.
”Jeg er en beach boy,” gentog han, mens tilhørerne gled ind i fortællingen om en strand i Cancún, Mexico, hvor 15-årige drenge sælger sig selv til liderlige vestlige par, der også er der for at tjene penge på sex og ender med at udnytte drengene til pornoproduktion. En rå fødekæde, hvor hund æder mindre bemidlet hund, men hvor magien vender tilbage under drengenes natlige, kultiske ceremonier i sandet. Kan de overvinde deres skæbne?
Det umuliges mulighed er et hovedtema for forfatteren Jonas Eika, der i dag fylder 30 år. ”Bad Mexican Dog” indgår i novellesamlingen ”Efter solen”, som udkom i 2018, og som indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris året efter, i 2019. Det var også hér, forfatteren, den yngste nogensinde til at modtage prisen, med ét slag blev kendt i det bredere Danmark.
Det skete, da han i sin takketale i Konserthuset Stockholm, ansigt til ansigt med statsminister Mette Frederiksen (S), proklamerede, at vi i Danmark har ”statsracisme”. Mens statsministeren under seancen fik et mere og mere stramt ansigtsudtryk over Eikas kritik af flygtningepolitikken, var der andre i salen, der hujede, og i forfatterlandskabet høstede han respekt for sit frontalangreb på den gode stemning.
Senere opstod en vis forvirring, idet Eikas forlag, Basilisk, kom til at meddele, at pengepræmien på 350.000 kroner skulle doneres til Udrejsecenter Sjælsmark, men det afviste Eika selv. I stedet udtalte han, at pengene skulle ”omfordeles” – blandt andet til kampen for at få lukket udrejsecentrene.
Jonas Eika er født i 1991 i Hasle uden for Aarhus og blev student fra Aarhus Statsgymnasium i 2010. Han gik på Testrup Højskole i 2012 og blev optaget på Forfatterskolen i 2013, hvorfra han dimitterede i 2015. Han debuterede samme år med arbejdspladsromanen ”Lageret Huset Marie”, om et nonfood-lager uden for Aarhus.
I et interview til Kristeligt Dagblad forklarede den dengang 24-årige Eika, at romanen bygger på hans egne oplevelser med at arbejde ved samlebånd, og at det påvirkede ham som menneske. Til magasinet Atlas har Jonas Eika forklaret, at ”Efter solen” er et forsøg på at fremskrive en ny, tilsyneladende umulig verden. Til det formål har han været meget optaget af tanken om Messias og apostlen Paulus.
”For Paulus og dem, han henvendte sig til, skabte messiasforestillingen en vild følelse af noget presserende: Messias er ikke en, der bare kommer, hans komme må forberedes. Så der er noget, der må gøres hele tiden. Man må skabe et nyt samfund eller leve på en bestemt måde, for at han kan komme,” lød det.
Man kan ikke se bort fra det politiske med Jonas Eika, men har man brug for en anden indgang til hans forfatterskab, er det måske værd at vide, at hans prosa af Kristeligt Dagblads anmelder er blevet kaldt ”stilsikker”, hans fortællinger ”veludførte”, omend tidstypisk dystre. ”Efter solen” udkom i august på tysk, og avisen Die Zeits anmelder kaldte Eika for en ”shooting star” og fremhævede hans evne til at forbinde sprogbevidsthed med fortællehåndværk.
Til Kristeligt Dagblad fortæller Jonas Eika, at han har været meget optaget af kristen mystik på det seneste og er i gang med at skrive på en historisk roman om en katolsk kvindebevægelse i 1200-tallet kaldet ”beginerne.” Kvinderne organiserede sig i små kollektiver, delte deres ejendele og levede med kropslig, til tider erotisk spiritualitet, fortæller han.
”Det var en måde at være kvinde på, som lå uden for de gængse normer, der tilsagde, at kvinder enten skulle være gift eller i kloster,” siger han.
Ud over det arbejder Jonas Eika for øjeblikket som underviser i Skrivekreds i Nordvest, en skriveskole i København, og har netop været med til at oversætte den amerikanske forfatter Jackie Wangs ”Carceral Capitalism”, der udkommer i år under den danske titel ”Fængselskapitalisme”.
Om sit forhold til kristendommen siger Jonas Eika:
”Jeg bekender mig ikke til nogen tro, men jeg er heller ikke ateist. Jeg har følt en nødvendighed de seneste år af at stille mig selv nogle spørgsmål om tro, og jeg har fundet meget inspiration i Bibelen. Det er en spændende og mærkelig bog. Jeg er interesseret i, hvordan kristendommen gennem historien har spillet sammen med andre, mere hedenske praksisser. I og med, at jeg skriver om det, jeg gør lige nu, så er det også blevet en del af mit verdensbillede, at der findes noget, der kan kaldes Gud.”