Historiske Dage har ikke noget fast tema, men i år bliver det blandt andet markeret, at det er 800 år siden, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland.
Og der er også grund til at kippe med flaget for selve festivalen, der på få år er blevet en stor succes med et trofast publikum, der ifølge statistikkerne ovenikøbet bliver på messen i hele fire timer i gennemsnit, fordi de tilsyneladende ikke kan få nok gode historier om historien med hjem.
Det behov forudså festivalens idémand og nuværende formand, 64-årige Bjarke Larsen, allerede da han arbejdede som redaktør på branchebladet Bogmarkedet og lagde mærke til, hvordan der hele tiden udkom historiske bøger.
”Der var og er for eksempel tilsyneladende ingen ende på, hvor mange bøger man kan skrive om Anden Verdenskrig. Og jeg tænkte, at når nu man havde haft stor succes med at lave en krimimesse med fokus på krimier, kunne man også lave en messe med fokus på historie i stedet for,” fortæller Bjarke Larsen, der gennem nogle år fik idéen til at vokse, så Historiske Dage med fondsstøtte fra begyndelsen kunne søsættes som en stor begivenhed i 2015, der ikke ”bare fyldte en halv håndboldhal i Valby”.
Og i dag tiltrækker Historiske Dage flere gæster end krimimessen, der inspirerede til den. Således regner Bjarke Larsen med omkring 10.000 gæster her i weekenden, hvor 65 udstillere er klar til at give de historiehungrende danskere oplysende oplevelser.
Bjarke Larsens egen historie begyndte i Thy, hvor hans forældre drev en købmandsbutik og boede i lejligheden over butikken med deres fem børn.
Men da faderen døde, da Bjarke Larsen kun var en lille dreng, måtte moderen finde en ny måde at forsørge sin børneflok på, så hun uddannede sig til lærer og fik siden arbejde i Grindsted, hvor Bjarke Larsen voksede op i den ”lidt historieløse” vestjyske by, der var vokset ud af lyngen som en lille industrivenlig stationsby 100 år tidligere på grund af rigelige mængder vand i undergrunden.
Men det var her, Bjarke Larsen for alvor fik øjnene op for bøger, der både kunne bringe ham rundt i verden og tilbage i tiden.
Efter sin studentereksamen på Grindsted Gymnasium og et ophold i USA læste han derfor historie og engelsk, inden han i stedet besluttede sig for at blive journalist – uden at glemme forkærligheden for historien. For han har altid set fortiden som en nøgle til at forstå vor tids udfordringer.
Det præger ham også i dag, hvor han som debattør og forlægger på Forlaget Pressto udgiver fag- og debatbøger, som ofte har en historisk vinkel.
Som journalist har han blandt andet også redigeret blade for Folkekirkens Nødhjælp, Mediekommissionen og Det Radikale Venstre, mens han i dag er passivt medlem af Socialdemokraterne. I 10 år redigerede og udgav han også ”Æ Rummelpot”, et satirisk, sønderjysk årshæfte. Han boede også i Sønderborg gennem 25 år med udsigt til Dybbøl Banke.
”De 25 år lærte mig virkelig, hvad historien betyder på et sted, hvor historien stadig er levende. Der var hele tiden rasende debatter i avisen om, hvordan man skulle markere mærkedagene og forholdet til tyskerne. Sådan så jeg, hvor vigtig historien kan være for politiske ideologier og for forståelsen af de konflikter, der kan være,” siger Bjarke Larsen, der har to voksne døtre fra et tidligere ægteskab, og i dag bor i Sydhavnen i København med en ny kone, der også har to voksne børn.