Journalist om formiddagen og forfatter om eftermiddagen

Freelancejournalist og forfatter Claus Grymer er ekspert i at finde det store i det små. I dag fylder han 70 år og udkommer med sin femte roman, ”Vinterfrugt”

I dag fylder Kristeligt Dagblads mangeårige freelancejournalist og anmelder Claus Grymer 70 år og fejrer det med udgivelsen af sin femte skønlitte-rære roman, ”Vinterfrugt”. - Privatfoto.
I dag fylder Kristeligt Dagblads mangeårige freelancejournalist og anmelder Claus Grymer 70 år og fejrer det med udgivelsen af sin femte skønlitte-rære roman, ”Vinterfrugt”. - Privatfoto.

At interviewe journalist og forfatter Claus Grymer om ham selv er lidt af en udfordring. Det har denne og andre af Kristeligt Dagblads skribenter gennem tiden måttet sande. For den indfødte jyde er ikke meget for at henlede opmærksomheden på sig selv.

Arbejde helt alene i felten, som ulven, der ensomt strejfer rundt på den jyske hede? Tjoh, det har han vel altid gjort. Er det ikke hårdt? Njah, det har han det sådan set godt med. Hvad gør ham glad? En lille gåtur, det er fint. Og hvorfra kommer mon hans helt og aldeles omsiggribende interesse for litteratur? Tjah, hvor kommer sådan noget fra?

Nej, så er han afgjort mere tryg med blokken i hånd eller i den anden ende af røret, Claus Grymer. I dag fylder Kristeligt Dagblads mangeårige freelancejournalist og anmelder 70 år og fejrer det med udgivelsen af sin femte skønlitterære roman, ”Vinterfrugt”, på forlaget Unitas. Titlen henviser til teksten fra salmen ”Giv mig gud en salmetunge”, der beretter om den ”fineste frugt ved vintertide”. Bogen trækker på hans egne erindringer om 1970'erne og tiden som journalist på Morsø Folkeblad.

”Det er en bog om kærlighed. Og ikke mindst tilgivelse,” siger han.

Sideløbende med Claus Grymers journalistiske virke har en skønlitterær skrivekløe resulteret i i alt 17 værker. Flere af dem er hjemstavnsbundne til barndommen og ungdommen i Redsted på Mors. Her voksede præstesønnen op med en lurende drøm om at blive digter. Det skete, men på en noget mere nedtonet måde, end han havde forestillet sig til at begynde med. Efter studentereksamen i 1966 kom Claus Grymer i lære på Morsø Folkeblad i 1970 og tog siden bifags-eksamen i dansk ved Aarhus Universitet. Siden 1973 har han arbejdet for Kristeligt Dagblad, både som freelancer og fast jyllands-medarbejder, før avisen fik en redaktion i Aarhus.

Digterlivet kom bogstaveligt talt i anden række - gennem hele sit arbejdsliv har Claus Grymer været journalist om formiddagen og forfatter om eftermiddagen. Det stille, men poetiske hverdagsliv, der blev hans, hyldede Claus Grymer siden i sine roste erindringer ”Fra evigheden til Horsens” fra 2011 - en titel, der henviste til et vist fald fra digterdrømmens tinder. Der skulle brød på bordet til hustruen og de to døtre, og det var helt i orden. Når man er som Claus Grymer, lærer man ikke bare at trives i det, men også at finde det store i det små.

Som en ven udtrykker det, så er Claus Grymer ikke sådan en journalist, der presser noget ud af nogen, men han ejer en iagttagerevne ud over det almindelige. Han arbejder sig roligt ind på sit emne og skriver det, han oplever. Evnen til på den måde at opsuge virkeligheden har han draget nytte af i sin tid som teateranmelder. I det spraglede korps af spinatfugle til premiererne i Aarhus, har han været en undselig, men smukt syngende jysk nattergal.

Den skønlitterære inspiration kommer især fra kristendommen og ture i naturen omkring Hovedgård ved Horsens, hvor han har boet med hustruen, Kirsten, gennem 35 år. I dag er de flyttet til Gedved i nærheden, men det er stadig en simpel nødvendighed at gå tur, ellers ”bliver han som et batteri, der mangler opladning”.

Han har to døtre, som er blevet henholdsvis præst og psykiatrisk sygeplejerske, og i alt seks børnebørn. Fødselsdagen bliver en stille dag med familie og venner. Den helt store fest kommer til sommer, når hustruen også fylder 70 år.