Junihave med farver og håb

Der er mange gøremål i den smukke have med både lus og skvalderkål

Kaniner rydder jorden for skvalderkål og andet grønt. Dog kan de ikke lide de kraftige bregner, der sammen med bl.a. kraftigtvoksende Hosta kan trives i et skvalderkålsbed.
I juni folder utallige farverige blomster sig ud. Her silkepæoner, valmuer, brudeslør, margeritter, fingerbøl og hyld. Det store træ, et fuglekirsebær, har travl med at samle næring til de utallige bær. Foto: Mette Østergaard

Juni er fyldt med mange frydefulde gøremål, og bruges alle 30 dage, bliver det mageløst. Maj måned var også mageløs med et køligt, vådt og langsomt forår, hvor hvide skyer af blomster kunne ses hver eneste dag. Først mirabel, så kræge, kirsebær, blomme, pære, æble, hestekastanje, paradisæbler, røn, og lige nu på den sidste majdag folder hvidtjørnen sig ud.

Tid til udplantning

Alt, hvad der er forspiret, pottet op og passet i måneder, skal plantes ud i havemulden nu. Jeg flytter også rundt på noget af alt det, der selv har sået sig i haven. Såsom hjulkroner, stolte kavalerer, mamelukærmer og dusksalvier, skønne sommerblomster, der altid selvsår, men ikke lige der, hvor jeg gerne vil have dem. Har du ikke nået at så sommerblomster som for eksempel frøkenhat, Zinnia, kan det snildt nås endnu.

Jorden skal dækkes

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden længe skal jorden dækkes under jordbærplanterne, så regn eller vanding ikke pisker jord op på jordbærrene. Vi har gennem nu mange år afprøvet en nem og bæredygtig metode for jorddækning. Lige før bærrene begynder at modne, klipper vi de første avnbøgehække. Kvistene herfra lægges ud under bærrene. De første par dage er det hele et grønt virvar, men hurtigt visner avnbøgebladene til gulbrunt, og bærrene træder tydeligt frem. Jeg har den teori, at bærmodningen får et ekstra skub, idet bladene frigiver gode stoffer, alt mens de visner. En anden mulighed er at lægge tørret græsafklip fra græsplænen under bærrene.

Hold øje med lus

Tag en haverunde hver dag om muligt. Medbring en saks og en spand, der er altid et eller andet, som lige skal håndteres. Forleden fik jeg øje på nogle sammenbuklede blade på de endnu ret små sødkirsebærtræer. Sammenbuklede blade er et sikkert tegn på, at der er noget skidt indeni. Her var det kirsbærbladlus, som sidder tæt og godt beskyttet inden i sammenrulningen. Får vi varmt og tørt vejr en periode, formerer bladlus sig med lynets hast. Jeg snuppede tre kviste med buklede blade, og holder stadig øje med sagen. Mine hjælpere, mariehønsene, er i fuld sving derude og tager forhåbentlig over inden længe.

Nogle læsere har spurgt, hvad man stiller op med lus i roserne. Her gælder det også om at tage lusemiseren i opløbet. De første lus ses ofte i skudspidserne, dér hvor væksten er, og hvor der er rigeligt med næring til lusene. Klip de mest angrebne skud af, og sprøjt rosen med vand, flere gange om dagen, flere dage i træk. Det kan være tilstrækkeligt. Tager lusene alligevel overhånd, kan løsningen være at sprøjte med en omgang sæbevand/insektsæbe. Husk, at sprøjtning skal foregå, når rosen står i skygge, da sol og sæbevand vil svide bladene. Vil du selv lave sæbevandet, er opskriften her: bland 5 liter vand med 1/2 deciliter flydende brun sæbe og 1/2 deciliter husholdningssprit.

Æblespindemøl

I æbleespalieret ses de første tætte spind mellem bladene. Det er æblespindemøl, der spiser af æbletræets blade og hurtigt kan sprede sig til hele træet. Jeg klipper kviste med spind af træet, alt imens frugtsætningen studeres, og inden længe skal der tyndes ud i frugten. Der er basis for mange gode ture.

Lug ud i skvalderkål

Lige nu er der en kollosal vækstkraft i have og natur. ”Vi luger skvalderkål, aldrig set så frodigt før,” skrev min gode veninde Kirsten i søndags. Det er jo sådan, det er, når skvalderkålen først har sneget sig ind i havens bede, er den svær at komme af med igen. Den skal holdes i ave netop nu, så den ikke breder sig uhæmmet. Man må lære at få et afslappet forhold til skvalderkål og glæde sig over dens smukke hvide kniplingsblomster, der er suveræne i buketter.

Vil man af med skvalderkålen, kan den radikale løsning være at holde kaniner og lave løbegården i skvalderkålsbedet. Kaninerne vil hurtigt rydde stykket for skvalderkål og næsten alt andet grønt. Holder man kaniner gennem et par sæsoner, vil rødderne under jorden blive udsultet, da alle nye skud bliver spist. Det er en hyggelig og afslappet måde at få has på den omsiggribende skvalderkål.