Flaget gik på halv over Downing Street, hvorfra premierminister Boris Johnson tirsdag aften kom med mindeord på tv. Dronning Elizabeth II sendte sine personlige kondolencer. Ærkebiskoppen af Canterbury talte om, hvordan ”hans mod, medfølelse, modstandsdygtighed, håb og generøsitet har været en inspiration for os alle”.
Alt sammen til en mand, der for små 10 måneder siden var helt ukendt i den britiske offentlighed. Det ændrede sig den 6. april sidste år, da krigsveteranen kaptajn Tom Moore besluttede at gå 100 runder i sin 25 meter lange have i landsbyen Marston Moretaine i Bedfordshire. Hvis han kunne gå 10 runder om dagen, så ville han nå sit mål, inden han fyldte 100 år den 30. april.
Hans barnebarn oprettede en online-indsamling med det beskedne mål at indsamle 1000 pund – lidt over 8000 kroner – som skulle gå til velgørende organisationer, der støtter det nationale sundhedsvæsen, NHS, som var hårdt presset under den første coronabølge. Familiens hjemmelavede video af den 99-årige mand, der gik bag sin rollator iklædt en jakke med sine medaljer fra Anden Verdenskrig, ramte folkenerven. Fra sociale medier spredte begejstringen sig til lokale medier, nationale aviser og tv – og siden også over store dele af verden.
Bidragene strømmede ind som resultat, og han endte med at indsamle fænomenale 33 millioner pund – svarende til næsten 280 millioner kroner. Hovedpersonen selv tog virakken med nærmest stoisk ro. Da han rundede de 100 år den 30. april, var der ikke alene en hilsen fra dronningen – men anslået 150.000 fødselsdagkort fra nær og fjern. Kaptajnen blev udnævnt til æresoberst, og kampfly fra Anden Verdenskrig, en Spitfire og en Hurricane, fløj hen over hans hjem.
”Overflyvningen var vidunderlig. De fløj i fred og ikke i vrede, og det var for min skyld. Jeg kunne ikke tro det,” fortalte han til britiske medier.
Hans rang af kaptajn stammede fra Anden Verdenskrig, hvor den da 19-årige lærling meldte sig som frivillig, da krigen brød ud i 1939. Han blev indrulleret i Hertugen af Wellingtons Regiment, hvor han lærte at styre Churchill-kampvogne.
Hans fronttjeneste foregik først i Indien og siden i Burma, det nuværende Myanmar, hvor han forgæves kæmpede imod japanerne. Han fik denguefeber, men undslap japansk fangenskab og sluttede krigen på Sumatra med rang af kaptajn. Moore forlod hæren i 1946, hvor han begyndte at arbejde i familiens byggevirksomhed.
Selv i det civile liv holdt han forbindelsen til sit gamle regiment. Igennem alle årene siden 1947 arrangerede han en årlig genforeningsmiddag.
”Det holdt vi fast i gennem 65 år. Men til sidst var jeg den eneste, der svarede på invitationen, ” har Tom Moore sagt om det faktum, at han var den sidste overlevende.
I 1949 blev han gift med en kvinde, som han i sin selvbiografi omtaler som Billie, men ægteskabet holdt ikke.
Anderledes lykkeligt var ægteskabet, som han indgik med den 15 år yngre Pamela Paull i 1968, med hvem han fik to døtre, Lucy og Hannah. Parret levede et ganske almindeligt liv, hvor hans sidste job var som rejsende sælger. Det nærmeste, han kom lidt berømmelse i de år, var en enkelt optræden på et quizshow på BBC.
Da han gik på pension, flyttede parret til spanske Costa del Sol, men da hustruen udviklede en form for demens, vendte de hjem igen. Hun døde i 2006. De sidste fire år var hun på et plejehjem, hvor Tom Moore trofast besøgte hende hver eneste dag.
Han flyttede ind hos sin yngste datter Hannah og hendes mand og to børn. Det var børnebørnene, som sidste år fik idéen til indsamlingen og de daglige vandreture, som var en del af rehabiliteringen efter et slemt fald, hvor Tom Moore blandt andet brækkede hoften, punkterede en lunge og slog hovedet.
Og dermed er vi tilbage ved de begivenhedsrige sidste 10 måneder af hans liv. I juli blev han således slået til ridder af den seks år yngre dronning Elizabeth II.
Efter at have fortalt i et interview, at hans yndlingssang var ”You’ll Never Walk Alone” (Du skal aldrig gå alene) fra musicalen Carousel, sang musicalstjernen Michael Ball sangen for ham på BBC, mens kaptajn Tom Moore sang med i det omfang, stemmen tillod. Resultatet endte med at blive udgivet som single med et kor af sundhedsarbejdere fra NHS.
Singlen røg til tops, og han vippede dermed Vera Lynn af posten som den ældste person, der har toppet hitlisten. Pudsigt nok så han selvsamme Vera Lynn, da hun underholdt tropperne i Burma.
Når folk spurgte, hvad opskriften på et langt liv var, så kom han med sin simple livsfilosofi: ”I morgen bliver en bedre dag, men dagen i dag har også været god.”
Tirsdag randt dagene så ud for den 100-årige nationalhelt. I sidste ende var det corona, der stoppede ham. På grund af medicin for en lungebetændelse kunne han ikke blive vaccineret. Men krigsveteranen var bevidst om risikoen ved pandemien:
”Hvis jeg får det, så får jeg det. Du har uendelige muligheder for at dø, og i sidste ende har alle deres tur. Det skal ske på et tidspunkt.”