Karen Møller var en af Danmarks første kvindelige borgmestre. Det var ikke helt nemt

Kampen for ligestilling og forbrugerrettigheder blev den røde tråd i Karen Møllers vidtforgrenede karriere. Hun var en af landets første kvindelige borgmestre, og onsdag fylder hun 95 år

Da Karen Møller som en af de første kvinder blev borgmester, var det en fasttømret mandeverden, hun kom ind i. – Foto: Anne Kiib Larsson.
Da Karen Møller som en af de første kvinder blev borgmester, var det en fasttømret mandeverden, hun kom ind i. – Foto: Anne Kiib Larsson.

Karen Møller hoster. Hun er på vej op igen efter at have haft corona. Det var ikke de par dage, sygdommen varede, der slider, det er eftervirkningerne, siger hun. Men onsdag fylder hun 95 år, og det skal fejres med familie og venner i privaten på Frederiksberg i København. En niece fra Aabenraa kommer over og står for det hele.

Karen Møllers karrierer har været vidt forgrenet, men den røde tråd har været engagementet for forbrugerne og deres rettigheder. Den sag har hun arbejdet for som både embedsmand, journalist (syv år i Danmarks Radio) og politiker.

"Jeg hader, når folk bliver snydt og ikke får deres varer til en ordentlig pris og kvalitet. Jeg kan ikke have, at der er nogen, der udnytter andre mennesker. En kritisk holdning til tilværelsen er mit arbejde vel udtryk for," siger Karen Møller, som, da Danmark i 1973 indtrådte i EF blev ansat ved Kommissionen i Bruxelles i en stilling, der var oprettet til udvikling af forbrugerpolitik. Dengang var hun kommissionens næsthøjest rangerende kvinde, og gennem sine år i Bruxelles var hun med til at skabe en platform for flere kvinder indenfor systemet.

Netop fordi det gennem et langt arbejdsliv har ligget Karen Møller på sinde, at folk ikke blev snydt og at tingene gik retfærdigt til, er det måske ekstra ærgerligt, at hun i foråret selv hoppede på et svindelnummer. En person, der udgav sig fra at være fra politiet fik hende franarret et "pænt" pengebeløb.

Selv tror hun, at fupnummeret lykkedes, fordi hun ved siden af sin kritiske tilgang til tingene også har en grundfæstet tillid til myndigheder som politiet.

Efterfølgende tog Karen Møller den beslutning, at hun ikke ville være vred og bitter.

"Jeg ville beholde mit livssyn, og i dag er det ikke noget, der fylder, bortset fra at jeg ikke hopper på den slags igen," siger hun.

Karen Møller var en af de første kvindelige borgmestre i Danmark, og det er hun stolt af, for hun er med egne ord feminist. Efter kommunalvalget i 1970 blev hun - lidt overraskende og som den eneste kandidat fra Venstre - borgmester i Karlebo Kommune ved Hillerød.

Karen Møller har i sin lange karriere fokuseret på forbrugerrettigheder og ligestilling — Foto: Anne Kiib Larsson.
Karen Møller har i sin lange karriere fokuseret på forbrugerrettigheder og ligestilling — Foto: Anne Kiib Larsson.

Arbejdet var spændende, men det var også en fasttømret mandeverden, hun kom ind i. Ved festlige lejligheder var der "tale til damerne" og efter byrådsmøderne var hun formentlig den eneste, der ikke fik stillet sutskoene frem til de trætte fødder, når hun kom hjem, som hun formulerer det.

Og så var der de mere alvorlige udfordringer:

"Hvis MeToo havde eksisteret, havde jeg benyttet mig af det. Men dengang var der slet ikke forståelse for sådan noget. Jeg havde nogle episoder, som jeg bestemt ikke ønsker for nogen. En gang måtte kroværten på en kro, hvor jeg havde forhandlinger med en fra kommunalbestyrelsen, hjælpe borgmesteren - altså mig - med at kravle ud af et toiletvindue for at komme væk. Og en anden gang ville en politiker ikke stemme for årsbudgettet, hvis jeg ikke ... og så videre," siger hun.

Med sig hjemmefra havde Karen Møller også en skepsis overfor manglende ligestilling mellem kønnene. Hun blev født som den midterste af syv søskende, hvoraf de seks var piger.

"Min far kunne ikke se, at piger kunne meget, så det var vores bror, der skulle overtage virksomheden (forældrenes teglværk). Men han gik i stykker på det, det var synd og uretfærdigt. Min far ville bestemme alt, og min bror gjorde, hvad der blev sagt. Der gjorde jeg nok mere oprør."

Selv mener Karen Møller, at faderen har været medvirkende til, at hun aldrig selv stiftede familie.

"Min mor var et fantastisk menneske, og at hun klarede min far, har jeg aldrig fattet. Jeg vil ikke bruge ordet vrede, om det jeg tog med mig hjemmefra, men at kvinder i den grad skulle tjene mænd, det kunne jeg ikke have. Min far roste mig aldrig, heller ikke da jeg blev borgmester, han ønskede mig aldrig til lykke."

Har Karen Møller ikke selv mand og børn, har hun til gengæld et tæt forhold til nevøer og niecer og til sine to tilbageværende søstre.

Kvindesagen har altid ligget Karen Møller på sinde, og i Bruxelles arbejdede hun for, at der blev skabt en platform for flere kvinder i Kommisionen.

"Da jeg kom til Bruxelles, var jeg den næsthøjest placerede kvinde. Den højest placerede kvinde var også dansker (Inger Nielsen, red.). Og sammen med Petra Kelly (medlem af partiet De Grønne/Die Grünen, død 1992) blev vi grundlaget for, at der kom flere kvinder med," siger hun.

Som 90-årig, i 2017, fik Karen Møller udgivet biografien "Karens kampe - som jeg husker dem", hvor hun fortæller sin livshistorie.

Og var det kampene værd?

"Ja det var det! Selvom det var hårdt ind imellem, har det, jeg har arbejdet med i mit liv, været spændende," svarer Karen Møller, som om det at fylde 95 år siger:

"Jeg opfatter alderdommen som en proces, sådan er det bare."