Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv i de seneste år?
Mine døtres skolestart, blandt andet. Og så har pandemien på godt og ondt haft en kolossal påvirkning på mit og alle andres liv. Teatret blev mødt af mange udfordringer undervejs, og det var især svært at navigere i de hele tiden skiftende omstændigheder, i usikkerheden – og i alle mulige spørgsmål om sundhed og smittefare, som jeg ikke nødvendigvis følte mig særligt kompetent til at vurdere og træffe beslutninger i forhold til.
Der er ingen tvivl om, at flere år med konstant bekymring har påvirket mit mindset, og at det er vigtigt at forsøge ikke at hænge fast i det.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Mine børns fødsel og opvækst er helt livsafgørende for mig. Skal jeg vælge en fase, som professionelt var noget helt særligt, var det at blive operachef i en alder af 27 år, og at vi samtidig fik nyheden om det kommende, nye operahus. At være med til at gøre klar til indflytningen i det og at lave Wagners ”Ringen” til det nye operahus var en helt exceptionel oplevelse.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Intet har ændret mig mere eller betydet mere for mig end at få mine børn. Og så har mine forældre givet mig en fantastisk platform i livet – en blanding af selvtillid og ydmyghed, forsigtighed og fandenivoldskhed, som jeg stadig indimellem forundres over kan gå hånd i hånd i mig.
I arbejdslivet har jeg været velsignet af at arbejde sammen med utroligt mange dygtige og inspirerende mennesker. Og endelig er der ingen tvivl om, at jeg har meget at takke et par gode psykoterapeuter for.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?
Det gælder om at bliver ved med at komme tilbage til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt for dig, og at forsøge at være så autentisk, som man nu kan i forhold til dette hvorfor.
Det er nemt – i vores branche i alle fald – at forledes til at tro, at man skal forsøge at være eller gøre som dem, der har succes. Men man kan alt andet lige kun forsøge at blive den bedste version af sig selv.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Jeg har arbejdet virkelig meget, så det er ikke i den forstand kommet af sig selv. Men jeg tror, at det vigtigste – og sværeste, nogle gange – er hele tiden at blive ved med at reflektere, være nysgerrig, turde være sårbar, se egne fejl og mangler i øjnene og at være sulten på at udvikle sig.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
De private tab og sorger synes jeg bør forblive private.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Da jeg i stedet for at søge ind på polit-studiet (økonomistudiet, red.) som mange andre i min familie tog chancen og troede på, at jeg kunne blive kunstner. Den dag i dag kan jeg have svært ved at tro på, at jeg virkelig er kunstner, og at turde insistere på at være det krævede en god portion mod – og held!
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Alle vegne. Næsten mere end jeg kan lide at indrømme over for mig selv og ikke mindre med årene. Men jeg er dem rigtigt taknemmelig for, at de alt andet lige gav mig en følelse af at være elsket og gerne at måtte være her i tilværelsen.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Der er bestemt ting, jeg ville ønske, jeg havde gjort anderledes, og det reflekterer jeg meget over, men de af dem, som virkelig betyder noget, deler jeg kun med mine nærmeste.
Generelt øver jeg mig dog stadig på, at jeg ikke skal blande mig i alt, styre alt, og at det ville klæde mig at lytte lidt mere og tale lidt mindre – være lidt mere i stedet for altid at skulle handle.
Hvad tror du på?
At vi må forsøge at være til stede her i livet og gøre vores bedste med det, hvad det så end betyder. Og så tror jeg på, at det er det vigtigste her i mit liv, om jeg kan sende mine børn ud i tilværelsen med en ballast af kærlighed.
Beskriv en scene fra din barndom
Jeg var engang i Rom med min far. Jeg har vel været en syv-otte år gammel. Jeg ville gerne have en is. Min far sagde, at det måtte jeg gerne og gav mig pengene, men han sagde, at jeg selv skulle gå hen og købe den. Jeg var rædselsslagen, men endte med at overvinde mig selv. Jeg var virkelig vred på ham i situationen, men tror jeg lærte en vigtig livslektie lige der.