I begyndelsen af februar blev 100-året for afstemningsdagen om grænsedragningen i Nordslesvig i 1920 markeret med en festgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke i sønderjyske Aabenraa. I gudstjenesten indgik blandt andet salmedigter Holger Lissners salme ”Herre, du vandrer forsoningens vej” og den nye salme ”Vi bygger broen over grænser”, som er skrevet af to elever fra byens tyske gymnasium. Og netop de to salmer satte meget præcist fokus på det, som domprovst i Haderslev Torben Hjul Andersen opfatter som folkekirkens helt centrale opgave.
”Kirkens opgave er at fastholde, at vi er mennesker først, og minde os om, at vi får vores identitet i kraft af relationer – til os selv, til hinanden, til Gud og til naturen. Men netop fordi vi er mennesker, som bliver til i og bæres af relationer, er det også afgørende, at vi lever i en konkret historisk relation – en tid og et sted. Det gør budskabet om forsoning absolut afgørende, og det er jo ikke mindst tydeligt i et område som det sønderjyske,” siger domprovsten, som i dag fylder 60 år.
Torben Hjul Andersen er selv født på en lille gård i det nordjyske Himmerland, hvor han som den første i familien blev student. At læse på universitetet virkede som en umulig tanke, så den historieinteresserede unge mand søgte i stedet ind på seminariet i Haslev i Sydsjælland og tog lærereksamen derfra i 1984 med linjefag i kristendom. Torben Hjul Andersen var vokset op i et kirkeligt hjem med engagement i KFUM og KFUK, og kristendomsundervisningen på seminariet tændte for alvor hans interesse for teologien. I 1991 begyndte han derfor på teologistudiet på Københavns Universitet. I mellemtiden var han blevet gift og havde fået tre børn, og studietiden på teologi blev derfor – modsat tiden på seminariet – præget af intens faglig fordybelse og få fester.
”Sideløbende var jeg børneklubleder i KFUM og KFUK, og jeg nød at fortælle bibelhistorier for børn og unge den ene dag og sidde til nørdede kirkehistoriske forelæsninger den næste dag,” husker han.
Efter sin kandidateksamen i teologi fortsatte Torben Hjul Andersen på Pastoralseminariet, og i 1999 blev han sognepræst i Sct. Peders Sogn i Slagelse. I 2008 blev han provst i Slagelse Provsti, hvor han var frem til udnævnelsen til domprovst i Haderslev i 2016. Sideløbende har han været engageret i forskellige former for frivilligt arbejde, beklædt tillidsposter i blandt andet KFUM og KFUK og Folkekirkens Nødhjælp og deltaget i internationalt fælleskirkeligt arbejde.
Gennemgående i Torben Hjul Andersens engagement har været interessen for historien og passionen for at skabe gode strukturer og rammer, der kan understøtte forsoning, fællesskab og samarbejde. Og det oplever han, at han som domprovst i Haderslev har de optimale muligheder for.
”Som historisk interesseret var det en drøm at flytte til Sønderjylland og tilmed at flytte hertil lige op til markeringen af Reformationsjubilæet og nu markeringen af 100-året for Genforeningen. Det var fantastisk at komme til en kommune, der havde nedsat et reformationsudvalg og sat ganske mange penge af til markeringen, og så opleve, hvordan alle aktører i kommunen indgik i et formidabelt samarbejde omkring det,” siger han.
Han fremhæver også den fælles markering af afslutningen på Første Verdenskrig i november 2018 som en markant og bevægende begivenhed at deltage i.
”Ved festgudstjenesten i domkirken var der læsninger på russisk, fransk, engelsk, tysk og dansk, og efterfølgende var der mindehøjtidelighed på kirkegårdene klokken 11, mens kirkeklokkerne ringede over hele Sønderjylland. På klosterkirkegården, hvor jeg var med, blev der lagt ens kranse på både det tysk- og dansksprogede mindesmærke – doneret af hæren, kommunen og den tyske forbundsrepublik. En historiker sagde om det, at den dag sluttede kampen om eftermælet, og det var meget præcist, synes jeg,” siger Torben Hjul Andersen.
I hverdagen i Haderslev oplever han samkvemmet mellem det danske flertal og det tyske mindretal som uproblematisk og konstruktivt – både som præst og som borger.
”Jeg er med i den danske roklub, og når vi ror forbi den tyske roklub, hilser vi altid på dem. Mangler vi en mand til 8’eren, ringer vi som det naturligste i verden til den tyske klub og spørger, om de har en, der vil med,” siger han og tilføjer, at en af præsterne i hans provsti desuden er ansat som præst for den tysktalende del af menigheden.
”Det blev skrevet ind i lovkomplekset omkring Genforeningen i 1920, at der skulle ansættes en præst til den tyske del af menigheden i de fire sønderjyske købstæder, og sådan er det stadig i dag. Så vi har gudstjeneste på tysk i Haderslev stort set hver søndag.”
Han glæder sig også over, at 2020 er udnævnt til dansk-tysk venskabsår.
”En ung fra det danske mindretal syd for grænsen sagde det meget præcist ved sin tale efter festgudstjenesten den 9. februar. For ham var det vigtigt at være både tysk og dansk. Kirken kan være med til at fastholde brobygning og forsoning,” siger han.