Da Kirsten Langkilde i begyndelsen af 2019 blev udnævnt som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi, var hun ikke noget kendt navn i danske kunstkredse. Hun blev selv uddannet som skulptør fra Kunstakademiet i 1986, men valgte kort efter at forlade Danmark til fordel for stillinger på kunstinstitutioner i Berlin og Basel. Derfra så hun sig ikke tilbage før sin hjemkomst til Kunstakademiet sidste år.
På trods af sin anonymitet blev Kirsten Langkilde ved sin tilbagekomst hyldet. Både fordi hun i modsætning til tidligere rektorer selv havde en baggrund som kunstner, samt fordi hun, som daværende kulturminister Mette Bock (LA) fremhævede ved udnævnelsen, blev anset som en stor og vigtig international profil.
Men efter lidt under to år ser det ud til, at Kirsten Langkilde atter trækker sig fra den danske kunstscene.
Ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet er rektoren fratrådt sin stilling med omgående virkning. Og således har den kontroversielle ”happening”, hvor institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld kastede en gipsbuste af Frederik den Femte i Nyhavn, krævet endnu et offer.
Da busten blev sænket i november, gjorde kulturminister Joy Mogensen (S) det klart i et Facebook-opslag, at aktionen kunne hænge sammen med det ”problem med identitetspolitiske strømninger”, som akademiet døjede med.
”Det kommer ministeriet til at have en dialog med skolens ledelse om,” skrev kulturministeren dengang.
Ifølge Kulturministeriets seneste pressemeddelelse har det altså ikke været muligt for Joy Mogensen at nå til enighed med Kirsten Langkilde, om hvad der skal til for at løse Kunstakademiets udfordringer.
Selvom Katrine Dirckinck-Holmfeld blev bortvist fra Kunstakademiet efter hændelsen, var rektorens indstilling til den kontroversielle aktion fra begyndelsen præget af en tvetydighed, som hun aldrig formåede at ryste af sig.
Der gik tre dage, før Kirsten Langkilde kommenterede hændelsen, og før det blev offentligt kendt, at Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag, sendte rektoren en mail ud til akademiets ansatte med et link til en video af aktionen.
”Jeg ønsker jer alle en god weekend,” skrev hun ifølge dagbladet Politiken i mailen, som skabte forvirring og vrede blandt flere af skolens ansatte. For hvordan skulle det dog fortolkes?
Selvom forvirringen og usikkerheden blandt akademiets ansatte først brød ud til offentligt skue efter den kontroversielle buste-aktion, havde konflikten luret længe inden. Weekendavisen beskrev i en række artikler, som blev bragt allerede i foråret, at identitetspolitiske strømninger i lang tid havde forårsaget problemer på akademiet. Her blev det beskrevet, at miljøet på skolen var præget af en form for ”frygtkultur”, der var styret af et ”identitetspolitisk politi”, som bremsede den kunstneriske frihed for at håndhæve en politisk korrekt undervisning.
At det stod problematisk til på skolen kom særligt til udtryk den 28. august, da fire af akademiets højtprofilerede professorer erklærede deres mistillid til Kirsten Langkilde i et brev til Kulturministeriet.
Her fremgik det ifølge Politiken, at professorerne havde mistet troen til deres rektors strategi og ledelsesstil, og der blev derudover klaget over ”usunde og uproduktive arbejdsforhold forårsaget af en autoritær og uklar ledelse.”
Tankevækkende nok har der i dækningen af Kunstakademiets problemer under Kirsten Langkildes ledelse været ekstremt få kilder, som har ønsket at stå frem med deres eget navn.
”Ord tages meget bogstaveligt, så det er ekstremt svært at tale frit, fordi tolerancen er meget lille over for ens udtalelser. Der skal så lidt til, før man træder ved siden af og bliver stemplet,” har Ditte Johanne Krogh Bertelsen, én af de få studerende, som ikke var bange for at stå frem, sagt til Weekendavisen.
I samme ånd har Kirsten Langkilde også kun ved ganske få lejligheder udtalt sig til medierne, og selv da forargelsen over den ødelagte buste var på sit højeste, var hun meget påpasselig med at stå frem.
Og nu ser tiden altså ud til at være løbet fra den forhenværende rektor. For lige så pludseligt som Kirsten Langkilde efter årtiers fravær vendte tilbage til den danske kulturscene, er hun nu forsvundet igen.