Prøv avisen
Portræt

For Kørner hænger eksistens og problemer sammen

John Kørner har som kunstner arbejdet med både maleri, skulpturer, grafik og installationer. Her fra kunstprojektet ”Griskhed” i 2016 på teatret Republique. Foto: Mads Nissen/Polfoto

Udsigten til frihed var hans motivation til at blive kunstner. At det nogensinde skulle lykkes, havde den tømreruddannede John Kørner dog ikke regnet med. I dag fylder han 50 år

Som studerende ved kunstakademiet skyldte John Kørner penge i skat, og da han ikke havde noget andet af værdi, tilbød sagsbehandleren at tage et par af hans malerier i pant. Kunstneren gik grinende derfra og følte, at han havde snøret systemet. Dengang repræsenterede hans kunst ingen værdi for ham, og han havde ikke forestillet sig, at det nogensinde skulle blive en økonomisk succes.

John Kørner, der fylder 50 år i dag, blev født i Aarhus, men voksede op på den yderste spids af Lolland i byen Onsevig, hvor forældrene ejede en kro.

Hans kunstinteresse opstod i mødet med nogle af forældrenes venner, der var kunstnere. Han forstod, at der var frihed forbundet med at være kunstner. At man kan agere på sine egne vilkår. Det tiltrak ham, og han drømte om at bygge noget stort og mærkeligt. Det var derfor kærkomment, at der var et større skovareal med til forældrenes kro.

”Vi var konger af den skov, mine venner og jeg. Vi brugte utallige timer i den skov på at bygge alt muligt. Vi havde nærmest vores hjem der halvdelen af året,” fortæller John Kørner.

Efter folkeskolen tilbragte han et år på en high school i delstaten Ohio i USA. Da han vendte hjem, var familien rykket til København, og han blev, som han siger det, ”tvunget ind i storbyen”, hvor han har boet lige siden. Han gik i lære som tømrer for et firma, der havde flere opgaver på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Det blev et skæbnesvangert møde for den unge John Kørner.

Han havde aldrig rigtig gjort sig i at tegne og male, så mens han stod i lære, begyndte han at øve sig, når han kom hjem om aftenen. Flere gange faldt han i søvn foran lærredet, men han fik gradvist mere smag for det.

Da han var udlært tømrer, søgte han ind på akademiet, men blev afvist. For at forsørge sig selv begyndte han i stedet at bygge scenografi for forskellige teatre og udføre andet tømrerarbejde.

Han købte en stor kassebil med to sidedøre. I den ene side havde han værktøj til at bygge og sætte køkkener op. I den anden side var der lærreder og pensler. I den tid boede og arbejdede han i et lejet erhvervslokale, mens han igen søgte ind på akademiet. Tredje gang lykkedes det.

I 1998 blev John Kørner færdiguddannet fra akademiet. Han gjorde sig bemærket både i konstellation med andre kunstnere, men også solo. Særligt i 2008, hvor han annoncerede, at han ville male et billede for hver falden dansk soldat i Afghanistan.

To år senere var han med til at udsmykke Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg med maleriet ”Afghanistan” af to soldater, der bliver ofre for en eksplosion. Kirkekunst har han også lavet, som man kan forvisse sig om ved at besøge Østerhåb Kirke i Torsted ved Horsens, der blev indviet i 2011.

Selvom John Kørner i dag er en internationalt anerkendt billedkunstner, er hans drengedrøm om at bygge noget stort og kunstnerisk ikke blevet glemt. Med ”Tsunami” på Heart i Herning viste han i 2012 talent for installationer med den 15 meter lange og fem meter høje tæppebølge.

Selv betegner han ofte sine værker som ”problemer”. Ifølge John Kørner er den menneskelige eksistens nemlig centreret om og afhængig af problemer. Hans kunst udpeger derfor problemer, men uden nødvendigvis at give svar.

Hans egne økonomiske problemer med skat løste sig, og de har nok solgt malerierne, fortæller han, for han har dem ikke selv i dag.

John Kørner bor på Nørrebro i København, er gift og har tre børn, hvoraf to er hjemmeboende.