Kommunalpolitikkens mediekonge bliver 50 år

I et kvart århundrede har Roger Buch forklaret danskerne om kommunalvalg og -politik. Han mener, at kommunernes gøren og laden er vigtigere for den enkelte borger end den politik, der føres fra Christiansborg

Roger Buch er en moderne akademiker, der både kan udgive artikler i videnskabelige tidsskrifter og fortælle i hverdagssprog til alle andre, hvad der står. –
Roger Buch er en moderne akademiker, der både kan udgive artikler i videnskabelige tidsskrifter og fortælle i hverdagssprog til alle andre, hvad der står. – . Foto: Hans Christian Jacobsen/ritzau.

Roger Buch var som altid på pletten, da DR for nylig afslørede, at mindst 25 offentligt ansatte direktører i 20 kommuner har fået udbetalt flere hundrede tusinde kroner, efter de er stoppet i tidsbegrænsede ansættelser – for kort tid efter at blive ansat igen.

Med pædagogisk tæft og omhyggelig tonegang udlagde han det system, der ifølge ham er ”løbet løbsk” og har resulteret i, at ”cheflønninger i det offentlige er eksploderet”.

Og sådan har han forklaret kommunalpolitikken her til lands i snart 25 år, lige siden han skrev ph.d.-afhandling om lokale partiorganisationer på institut for statskundskab på det gamle Odense Universitet og blev skubbet i reporternes arme af sin professor, som ikke havde tid til at tale med dem alle sammen selv.

”Forskning i kommunalpolitik var et meget tomt rum dengang i 1993, og det var mit held. Jeg kom ind i et lille bitte forskningsmiljø, men med en professor, Poul Erik Mouritzen, som var åben og inddragende og gerne gav mange godbidder videre. Sådan startede det,” siger han om både interessefeltet og mediemøllen.

På den måde er Roger Buch en moderne akademiker; en af dem, der både kan udgive artikler i videnskabelige tidsskrifter og fortælle i hverdagssprog til alle andre, hvad der står.

I dag fylder han 50 år.

Han blev født og voksede op i Randers, som det i øvrigt aldrig er ”lykkedes” ham at komme væk fra. Det var et tilfældigt match mellem emnet for hans speciale på Aarhus Universitet og et stillingsopslag til ph.d.-stipendiatet på Fyn, der førte ham ind i kommunalpolitikken. Han blev adjunkt og lektor på Syddansk Universitet og skiftede i 2004 til Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor han i dag er forskningschef.

”Heldigt” er et ord, han bruger flere gange om den vej, karrieren tog, og med den vurdering følger en indirekte, omend eksplicit, opfordring til, at man engagerer sig i den kommune, hvor man bor, og i valget den 21. november.

”Kommunalpolitik og kommunalvalg er meget vigtigt, og det har altid været et af mine mantraer; at fortælle, hvor afgørende kommunalpolitikken er, og at den også er vigtigere end landspolitikken. Det er kommunalpolitikken, der bes-temmer, hvordan vi behandler de gamle, skolebørnene og børnene i daginstitutionerne. Det er der, pengene bliver brugt, de ansatte er, og servicen bliver leveret,” siger han.

På sit cv har han skrevet, hvor ofte medierne trækker på hans viden om kommunale forhold. 4599 gange blev han citeret i 2013, som er det senest optalte år. Men selv om Roger Buch dokumenterbart forstår, at forskning i dag er forbundet med pligt til formidling, er han af den gamle skole, når det gælder om at holde skotterne tætte mellem det faglige og sit private jeg.

”I USA og England er mange forskere på en helt anden måde både private og meget politiske i det offentlige rum. Danmark har en lidt tysk tradition for, at en forsker er upolitisk og fokuserer på det faglige og substantielle. Den abonnerer jeg på.”

Han fortæller dog gerne, at han er far til fire børn og bor med sin kæreste.