Kongehusets lune fætter blev landmand

Grev Ingolf af Rosenborg, der fylder 80 år på mandag, kalder det skæbnens ironi, at han mistede muligheden for at arve den danske trone, men bitter har han aldrig været

Grev Ingolf har fortalt, at han fik sit navn, fordi hans far, prins Knud, engang på et af søværnets skibe sejlede på Ingolf-fjeldet i Grønland, og så havde han råbt, at den første søn, han fik, skulle hedde Ingolf. – Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.
Grev Ingolf har fortalt, at han fik sit navn, fordi hans far, prins Knud, engang på et af søværnets skibe sejlede på Ingolf-fjeldet i Grønland, og så havde han råbt, at den første søn, han fik, skulle hedde Ingolf. – Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Grev Ingolf af Rosenborg fylder på mandag 80 år, og det, synes han, er voldsomt.

”Selvom man nok havde forventet at blive så gammel, er det alligevel underligt. Det er også svært at miste familie og venner. Inden for de sidste år er en del døde og også min bror og søster. Men sådan er det,” siger greven i telefonen til Kristeligt Dagblad.

Han og hans hustru, grevinde Sussie af Rosenborg, er bortrejst på dagen. Hvortil vil han ikke røbe. Af samme årsag har han måttet melde afbud til de igangværende markeringer af 100-årsdagen for den folkeafstemning i Nordslesvig, der i 1920 førte Sønderjylland tilbage til Kongeriget Danmark.

Her ville grev Ingolf ellers have været en selvskreven gæst, idet han aktivt passer sine tre protektioner i grænselandet for henholdsvis Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Genforenings- og Grænsemuseet og Sydslesvigs Udvalg af 5. maj 1945. Både her og på sin hjemegn mellem Vejle og Kolding, hvor han bor på godset Egeland ved Egtved, er han kendt for at være en lun fætter – og en god landmand.

Grev Ingolf er landsbrugsuddannet og major af reserven i Den Kongelige Livgarde. Godset købte han i 1967 og drev i mange år land- og skovbrug på de 327 tønder land. I dag er han ikke aktiv landmand mere, og jorden er bortforpagtet, men sine protektioner, der også omfatter Julemærkemarchen og Landsgardeforeningen, holder han stadig i hævd.

”Jeg har det rimelig godt helbredsmæssigt, men når man bliver 80 år, får man alle mulige skavanker. Senest har jeg fået et nyt knæ og har skullet gå til genoptræning. Jeg synes, jeg har en fin tilværelse, hvor jeg dagligt læser flere aviser og nyder at tage til hovedstaden og se ballet og høre opera,” siger grev Ingolf til Kristeligt Dagblad.

Som forhenværende Prins af Danmark har grev Ingolf en særlig plads i det danske monarkis historie. Han blev født på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København som søn af arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde og voksede op på slottet sammen med sine søskende, prinsesse Elisabeth og grev Christian af Rosenborg.

Grev Ingolf var sandsynlig arving til den danske trone efter sin far, prins Knud. Men med ændringen af Tronfølgeloven i 1953 indførtes en delvis kvindelig arvefølge, og det betød, at prins Knuds børn fik plads i arvefølgen efter kong Frederik den Niendes døtre. Og at det blev den to måneder yngre kusine Margrethe, der stod til at blive og blev dronning af Danmark.

Det siges, at prins Knud aldrig tilgav sin bror, kong Frederik, dette. Men igennem årene er det aldrig lykkedes nogen offentligt at slå greven for en bitter bemærkning om, at danskerne ved folkeafstemningen i 1953 foretrak hans kusine. Til gengæld har han udtalt, at ”det er skæbnens ironi, at det skulle gå sådan for mig. Jeg er glad for mit liv og har aldrig kunnet tænke mig andet”.

Dog kunne han godt have undværet den spot og spe, som han og hans far har været udsat for, over at ingen af dem blev konger i Danmark. Og hans hustru, grevinde Sussie, har i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2016 undret sig over, at hendes mand i medierne er blevet hånet for sine skæve tænder og lidt anderledes udseende, hvilket hun fandt kritisabelt.

Da grev Ingolf i 1968 giftede sig med Inge Terney, frasagde han sig sin titel som prins af Danmark med dertil hørende prædikat af Højhed. I stedet fik han tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med prædikat af Excellence og modtager apanage, der i 2019 var på 1,8 million kroner om året.

Inge Terney døde i 1996 af kræft. To år efter blev grev Ingolf gift med den ti år yngre advokat Sussie Hjorhøy, som rykkede sit advokatkontor fra København til godset ved Egtved. Parret har ingen børn. De har offentligt sagt, at det endnu ikke er besluttet, hvordan arven efter dem skal fordeles. Til gengæld ligger det fast, at parret skal bisættes i Roskilde Domkirke.

Grev Ingolf er Ridder af Elefantordenen og dekoreret med Dronning Ingrids Mindemedalje samt Mindemedalje i anledning af hundredeårsdagen for Kong Christian den Tiendes fødsel.

Rettelse den 18. februar 2020 kl. 16.37: Af en tidligere version af dette portræt fremgik det, at grev Ingolf skal begraves i Roskilde Domkirke, mens hans hustru, grevinde Sussie af Rosenborg, skal begraves i Lyngby. Imidlertid har parret fået dronning Margrethes tilladelse til, at begge kan blive bisat i Roskilde Domkirke, når den tid kommer. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.