Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
De seneste år kan jo være mange år, og det vigtigste, der er sket for mig, er nok, at jeg for 25 år siden flyttede sammen med en dame, min samlever, Marianne Nybo, men også da min søn og svigerdatter for 13 år siden fik mit barnebarn Axel. Det personlige og familiemæssige har altid været meget vigtigt for mig, og jo ældre man bliver, des mere sætter man pris på, at man har en vidunderlig familie, som man har det godt med og elsker, og som man føler elsker en tilbage. Det har altid været vigtigt for mig.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Det er nok den fase for snart 50 år siden, da jeg fødte min søn, Niclas, og hvor jeg også havde meget travlt med at gøre karriere. I dag fatter jeg ikke, hvordan jeg magtede at gøre alt det, jeg gjorde med teater, revy, danseskole og virksomhed, samtidig med at jeg havde en lille dreng, som jeg passede på. Men der er jo også en grund til, at man får børn, mens man er ung.
Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg dog, at hele mit liv har været fyldt med glade og varme perioder. Der er kun fem år i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne, hvor jeg mistede både min storebror, min mor og min daværende eksmand, som var nogle meget hårde år og en meget trist og sørgmodig tid. Ellers har jeg haft et meget lykkeligt liv. Det skyldes måske, at jeg hele livet har beskæftiget mig med et fag, der har med glæde at gøre. Du kan simpelthen ikke danse og være sur på samme tid.
Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Det er min svenske mormor og min mor. Der er ingen tvivl om, at det er de to damer, der primært har formet mig. De har lært mig om renhed, og jeg husker sætninger som ”hvis du altid fortæller sandheden, kan du altid huske, hvad du har sagt”. De var begge to begavede og kloge og passede godt på mig. De opdragede mig til at være et ordentligt menneske og viste mig en ren vej at gå.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?
Det er jo drømmen for rigtig mange unge mennesker i dag at leve af tv, dans og teater. Jeg voksede op på en danseskole, men det hele startede med, at jeg var en rigtig god danser. Jeg fandt også ud af, at selvom alle teatrene syntes, jeg var dygtig, så skulle jeg være endnu dygtigere, hvis jeg ville drive det til noget inden for det her fag. Da jeg var 12 år, forærede min mor mig en bog af Betty MacDonald med titlen ”Hvemsomhelst kan hvadsomhelst” med beskeden om, at ”hvad du end beslutter dig for at blive til her i livet, så skal du bare sørge for at være en af de allerbedste”. Og mit råd er fortsat, at hvis du har evnerne og talentet, så handler det om at blive dygtig nok. Drømmene er ikke nok. Du er nødt til at gøre en indsats og gøre dig umage med alt, du gør.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Det er nok tabet af min mor og min storebror. Min eksmand var også et stort tab, men ham havde jeg været skilt fra i en periode, da han døde. Det er naturens gang, men alle mennesker, man har elsket, og som går bort, er et tab. Jeg gennemgik selv en dobbelt bypassoperation for to år siden, og det har heldigvis forlænget mit liv, så selvom jeg fylder 80 år nu, håber jeg, at jeg lever noget længere.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Det gjorde jeg første gang, jeg sagde ja til at koreografere en stor revy.
Det var på Nykøbing Falster Revyen i 1969, hvor jeg for første gang skulle stå alene som koreograf og bestemme det hele selv. Når man skal lave dansenumre, skal man på ganske få minutter nå at fortælle en lille historie, og det var vanvittigt spændende, men også grænseoverskridende pludselig at stå der som ansvarlig. Jeg var helt vildt ambitiøs, og det gik heldigvis godt med gode anmeldelser, men man glemmer aldrig det første store spring ud på dybt vand.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
I dag ved jeg faktisk ikke, hvad jeg ville have gjort anderledes.
Da jeg var yngre, var der en periode, hvor jeg gerne ville have studeret sprog på universitetsniveau og måske også læst historie eller noget i den dur. Det ærgrer jeg mig overhovedet ikke over i dag, og jeg er lykkelig for, at mit liv tog den drejning, det har gjort.
Hvad tror du på?
Jeg tror på, at jeg har en lykkestjerne deroppe, som passer på mig, når noget kunne have gået galt, og jeg husker altid at takke den. Og så tror jeg også på nemesis. Man må ikke være ond ved andre mennesker, for det falder direkte tilbage på dig selv. Du er nødt til at være et ordentligt menneske, hvis du vil komme godt igennem livet.