Grundtvig-kender med internationalt udsyn

Knud Eyvin Bugge var en af landets førende eksperter i Grundtvigs skoletanker og var med til at etablere et internationalt netværk af religionspædagoger. Kontakterne til forskerkolleger og venner i hele verden holdt han ved lige til det sidste. Han blev 91 år

Ved Knud Eyvin Bugges 90-årsfødselsdag i oktober 2018 fik alle gæsterne en lille bog med titlen ”Hvorfor Grundtvig?”, hvor fødselaren beskrev baggrunden for sit livslange engagement i Grundtvig, hans skoletanker og den religionspædagogik, der kunne udledes deraf. – Foto: Leif Tuxen.
Ved Knud Eyvin Bugges 90-årsfødselsdag i oktober 2018 fik alle gæsterne en lille bog med titlen ”Hvorfor Grundtvig?”, hvor fødselaren beskrev baggrunden for sit livslange engagement i Grundtvig, hans skoletanker og den religionspædagogik, der kunne udledes deraf. – Foto: Leif Tuxen.

Hele Knud Eyvin Bugges liv var præget af internationalt udsyn. Han blev født 28. oktober 1928 i Godthåb (Nuuk) i Grønland som søn af provst og lektor Åge Bugge og døde i Danmark den 2. januar 2020. Som stort barn boede han fire år i Canada fra 1941 til 1945 og oplevede der vanskelighederne ved integrationsprocessen i et fremmed skolesystem. Det var medvirkende til, at han senere brugte en del af sin karriere på at forske og undervise i folkeskolens arbejde med fremmedsprogede elever.

Det var dog Grundtvigs skoletanker og – som en udløber heraf – religionspædagogikken, der optog K.E. Bugge allermest, og det var hans Grundtvig-forskning, der førte til, at han i 1965 og flere gange siden blev udsendt af Dansk Missionsselskab til Bangalore i Sydindien, hvor han var gæsteprofessor på United Theological College. Her og mange andre steder gjorde han en stor indsats for at udbrede kendskabet til Grundtvig og hans religionspædagogik.

At det netop blev Grundtvig, som kom til at præge K.E. Bugges liv og virke, skyldtes til dels hans tidligere underviser og vejleder, professor Hal Koch.

Da K.E. Bugge i 1954 bestod sin teologiske kandidateksamen ved Københavns Universitet, havde han allerede tilmeldt sig Pastoralseminariet og regnede med at skulle begynde en tilværelse som sognepræst. Men Hal Koch mente, at den unge kandidat i stedet burde dykke dybere ned i de hidtil ukendte Grundtvig-manuskripter, han havde fundet frem til i forbindelse med sin specialeafhandling. Manuskripterne handlede om Grundtvigs skoletanker, og de viste sig at indeholde så meget banebrydende stof, at K.E. Bugge 11 år senere fik en dr.theol.-titel for sin disputats ”Skolen for livet. Studier over N.F.S. Grundtvigs pædagogiske tanker”. Med disputatsen satte han Grundtvigs skoletanker i et idéhistorisk perspektiv og placerede ham i forhold til tidens pædagogiske bevægelser.

”Især hans banebrydende forskning i Grundtvigs pædagogik står tilbage. Med sin grundige historiske tilgang og sansen for Grundtvig som oplysningstænker og politisk tænker – og dertil hans fine fornemmelse for Grundtvigs teologi – har han åbnet et felt, som al senere forskning på dette område står i dyb gæld til. Jeg har meget stor respekt for hans kildearbejde og hans sans for den humanitet, man kan finde hos Grundtvig,” siger lektor ved Afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet Anders Holm.

”Jeg har kendt Bugge fra Grundtvigforskningen og konferencer gennem snart 20 år, men det var især, da han hjalp mig med en række oplysninger i forbindelse med min udgivelse af en introduktion til Grundtvig for syv år siden, at jeg lærte ham nærmere at kende. Som menneske var han meget hjælpsom og generøs, dog også kritisk, når det var nødvendigt, men altid fuld af venlig humor og samtidig naturligt beskeden. Der var en egenartet og ganske særlig værdighed over ham,” uddyber Anders Holm og tilføjer:

”Det var også Bugge, der åbnede mine øjne for vigtigheden af Grundtvigs indflydelse uden for Danmark. Det er jeg ham meget taknemmelig for.”

Netop det internationale potentiale i Grundtvigs tanker har fyldt meget i K.E. Bugges virke. I 1957 blev han ansat som videnskabelig assistent på Institut for Kirkehistorie ved Københavns Universitet, hvor han i 1962 blev amanuensis. Et par år senere kom han til Danmarks Lærerhøjskole som afdelingsleder i kristendomskundskab, siden som professor fra 1981 til sin pensionering i 1998. I en årrække underviste han kommende lærere i indvandrernes religion og kulturelle traditioner, og sideløbende tog han kontakt til forskere i England, hvor der blæste nye religionspædagogiske vinde. K.E. Bugge blev medstifter af et forum for religionspædagogik, som i begyndelsen omfattede engelske og skandinaviske forskere, men siden fik stor international udbredelse. Netværket afholdt konferencer hvert andet år, som Bugge lagde mange kræfter i at organisere og deltage i. I en periode flyttede familien til Bangalore, da K.E. Bugge var udsendt som gæsteprofessor i Sydindien der.

Til konferencerne opbyggede K.E. Bugge et vidtforgrenet netværk, og kontakten med dem holdt han ved lige til sin død.

”Han var meget omhyggelig med at holde relationerne ved lige, om ikke andet så ved at sende lange julebreve. Han insisterede på at holde kontakt, og han havde hele livet et internationalt udblik,” fortæller hans enke, Ilse Bugge. De to mødtes under studierne på Københavns Universitet, hvor de begge sang i studentersangkoret. Hun blev siden underviser i religion og dansk i gymnasieskolen, og i deres 66 år lange ægteskab delte de både interessen for religion og glæden ved musik.