Det tætteste, Danmark er kommet på en krigshelt siden den legendariske Anders Lassen, som gjorde britisk tjeneste under Anden Verdenskrig og døde med støvlerne på i april 1945. Dette skudsmål opnåede den danske officer Lars Reinhardt Møller i kølvandet på den militære træfning under konflikten i Bosnien den 29. april 1994, som siden skulle blive kendt og mytologiseret som Operation Bøllebank.
Lars Møller, som på daværende tidspunkt var oberstløjtnant, ledede en dansk kampvognsenhed, som indgik i en fælles nordisk FN-bataljon. Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien rasede, og de bosniske serbere slap igen og igen af sted med at bryde krigens spilleregler, fordi de udnyttede, at FN-soldaterne var sendt af sted med begrænsede beføjelser til at sætte hårdt mod hårdt. I den sammenhæng vakte det international opsigt, at Lars Møller gav ordre til at skyde igen, da hans enhed i forbindelse med en fremrykning for at undsætte svenske kammerater blev angrebet med serbiske panserværnsraketter. Nu var det nok.
LÆS OGSÅ: Nøgen aktionskunst ramte avisforsiderne
Militært set var Operation Bøllebank en succes. Det anslås, at 150 bosniske serbere døde, mens danskerne undgik tab. Der blev tillige trukket en vigtig streg i sandet over for serberne. Historikere konstaterer tørt, at det var dansk forsvars største træfning siden Anden Verdenskrig. Analytikere har set begivenheden som det mest konkrete udtryk for, at en aktivistisk udenrigs- og forsvarspolitik havde erstattet den moderate, nærmest konfliktsky holdning til militær indgriben, som havde præget Danmark siden 1864. Og medierne gik bagover i beundring af den barske, rapkæftede oberst med det buskede overskæg, piben lige i munden og handlekraft som filmhelten Dirty Harry.
Lars Møller, som i dag fylder 60 år, er siden Bosnien-konflikten avanceret til oberst. Han er nærmest født ind i det danske forsvar. Søn af oberstløjtnant Regner Reinhardt Møller. Opvokset i garnisonsbyen Fredericia. Begyndte i 1973 som værnepligtig i Den Kongelige Livgarde. Videreuddannede sig til officer og arbejede i en årrække i Forsvarsministeriet og Forsvarsakademiet, inden han i 1990erne gjorde aktiv krigstjeneste. Han er gift og har en datter, og trods de skiftende arbejdspladser verden over har det samme parcelhus i Farum nord for København siden 1984 udgjort hjemmebasen.
Siden Bosnien har Lars Møller været stabschef i Polen og ved Danske Division samt chef for Hærens Kampskole. Efter godt et års ansættelse blev han i 2008 flyttet herfra til en mindre synlig chefstilling i Hærens Operative Kommando. Dette hang direkte sammen med oberstens bramfri offentlige kritik af bureaukrati og ansvarsforflygtigelse i forsvaret og rivalisering mellem de tre værn i bogen Det danske Pearl Harbor samme år.
Den militære karriere har nemlig siden årtusindskiftet været kombineret med et succesrigt forfatterskab med tilhørende foredragsvirksomhed. Hans første bøger var Operation Bøllebank og Operation Hurricane efterretningsvirksomhed før og nu samt Pavemordet om attentatforsøget på Johannes Paul II i 1981. Senest har han udgivet Vi slår ihjel og lever med det samt Snigskytter. Førstnævnte bog bygger ikke kun på personlige erfaringer, men også på en spørgeskema-undersøgelse foretaget blandt danske soldater om, hvordan det er at slå ihjel. Sidstnævnte beskriver det håndværk, det er at dræbe med et præcist skud fra lang afstand.
Det kan lyde forskruet og makabert, men ligesom Lars Møller synes, offentligheden har krav på at vide, hvad der rent administrativt foregår i forsvarets administration, mener han, at beslutningstagere bør forstå, at krig handler om at slå ihjel. Det er ikke noget, man gør med glæde, men gør, fordi det er nødvendigt. Møller har også advaret om, at yngre generationer af soldater tager for let på deres gerning, fordi man i dag er flasket op med computerspil og film med drab på samlebånd. Lige så optaget han er af at bekæmpe enhver for for tabuer, er han af at bevare en vis moral og civilisation selv i menneskets mest ekstreme situation.
Men nogen udpræget diplomat er han ikke.