Prøv avisen
Portræt

Kritisk, grundtvigsk og grøn

80-årige dr.theol. Ole Jensen modtog i går N.F.S. Grundtvigs Pris, som Grundtvigsk Forum hvert år tildeler en person eller institution, der har formidlet kendskab til Grundtvig eller gjort det grundtvigske gældende. – Maleri: Peter Holmgård.

Dr.theol. Ole Jensen var mange år forud for sin tid, da han i 1976 bekymret skrev om miljø og natursyn. I dag, hvor han modtager Grundtvigsk Forums pris, ærgrer han sig over, at bekymringen har vist sig at være berettiget

Ole Jensen dyrkede konkurrencegymnastik som dreng i Aarhus. Men en dag gik det galt, da han skulle slå en forlæns salto. Desværre fik personen, der skulle gribe ham, ikke fat i ham. Så den unge Ole endte med at skade ryggen.

Indtil da var det egentlig tanken, at den i dag 80-årige dr.theol. skulle være håndværker ligesom sin storebror, der var tømrer. Men på grund af rygskaden tænkte han, at han nok hellere måtte interessere sig for åndsliv.

Det skulle blive en afgørende beslutning for manden, der i går – 67 år senere – modtog N.F.S. Grundtvigs Pris, der hvert år tildeles en person eller institution, der har formidlet kendskab til Grundtvig eller gjort det grundtvigske gældende.

”Det er en kæmpehæder, synes jeg. Jeg har min baggrund i det grundtvigske helt fra barndomshjemmet, og har følt mig hjemme i den sammenhæng lige siden,” siger han.

Rygskaden gjorde, at Ole Jensen blev interesseret i poesi og litteratur. Han traf den svære beslutning at læse teologi og ikke litteraturvidenskab, da han på Askov Højskole blandt andet gennem daværende forstander Knud Hansen fandt ud af, at det poetiske kunne forenes med kristendommen som udtryk for det mirakuløse.

På teologistudiet stødte han på sin karrieres hovedinspiration K.E. Løgstrup. Aarhus-teologen blev Ole Jensens lærer, siden kollega og til sidst faderlige ven, som han beskriver det. Han har skrevet bøger om Løgstrup og holder jævnligt foredrag om hans tænkning.

Løgstrup og interessen for poesi førte Ole Jensen på sporet af skabelsesteologien. Digtere som Thorkild Bjørnvig fascinerede ham og bekræftede ham i, at naturen går forud for det menneskeskabte, og at mennesker derfor er forpligtet til at værne om den.

Dette blev grundlaget for hans doktordisputats i 1976, hvor han kritiserer den protestantiske kirke i det 19. og 20. århundrede for at give legitimitet til det, han kalder det moderne vækstsamfunds destruktive natursyn, der opfatter naturen som menneskets ressourcelager.

”Det var ikke nogen udbredt sag dengang. Men det viser sig desværre, at jeg fik ret i min bekymring. Dengang blev standpunktet imidlertid i høj grad hånet i teologiske kredse, og særligt hos de grundtvigsk-tidehvervske. Her var det dominerende syn, at etik var noget, der foregik udelukkende mellem mennesker, mens det var gledet ud, at jorden var skabt,” siger teologen, der i en periode fra 1978 var domprovst i Maribo i Lolland-Falsters Stift.

Han skrev i 1976 bogen ”I vækstens vold. Økologi og religion” og ”På kant med klodens klima” i 2011.

De seneste år har han været synlig i den offentlige debat med kritik af nationalkonservatisme. Han ser den særligt udbredt hos unge mennesker.

”Hos nogle af disse unge mennesker, inklusive unge præster, ligger denne nationalkonservatisme farligt tæt op ad en radikal højredrejning. Man bruger krigsmetaforer og tegner et fjendebillede op, der retter sig mod hele islam og ikke bare den radikale udgave af religionen,” siger han.

Selv er han politisk bred og har både konservative og socialdemokratiske tendenser, siger han.

De sidste 15 år har han boet i Thy med sin hustru Iris Nielsen-Refs. Men for tiden leder de efter lejlighed i hans barndomsby Aarhus. I takt med, at de bliver ældre og svagere, stiger behovet for at være tættere på parrets i alt otte børn, der bor i Aarhus og København.