Prøv avisen
Portræt

Kritisk livtag med traditionen

Jens Glebe-Møller skrev som professor på RUC bøger om marxisme og kristendom. Selv var og er han medlem af Socialdemokratiet. Foto: Privatfoto

Tidligere professor i teologi Jens Glebe-Møller har hele sit liv været optaget af at kritisere den kristne tradition, han selv er vokset ud af. I morgen fylder han 85 år

”Fornægtelse af døden” hedder den bog, som tidligere professor i teologi Jens Glebe-Møller læser for tiden. Bogen er skrevet af den jødisk-amerikanske kulturantropolog Ernest Becker, der vandt Pulitzerprisen for den i 1974, og bogens hovedtese er, at den menneskelige civilisation former sig som en ultimativ forsvarsmekanisme over for erkendelsen af menneskets dødelighed. Selv er Jens Glebe-Møller bevidst om sin dødelighed, ikke mindst efter at han de senere år har været igennem en del sygdom. Men forfatterens måde at tage kritisk livtag med en tradition og dens store tænkere kan han sagtens spejle sig i.

Jens Glebe-Møller, der fylder 85 år i morgen, er ud af en gammel præsteslægt og blev selv sjette slægtsled i træk, der læste teologi. Hans far var provst i Østjylland, og Jens Glebe-Møller voksede op i et grundtvigsk-tidehvervsk hjem, hvor kirkegang og salmesang indgik naturligt i ugerytmen. Allerede under teologistudiet var det dog tydeligt, at Glebe-Møller ikke havde til sinds ukritisk at lægge sig i sporet efter fortidens teologer og præster. Som kandidatstuderende ved Københavns Universitet blev han valgt som formand for Studenterkredsen i København og blev kendt for at turde opponere mod et af datidens store koryfæer, K.E. Løgstrup. Lige siden har han været kendt som en mand, der tør gå imod strømmen – og ligesom i bokseringen, hvor han som ung var lige ved at blive jysk mester i fjervægt – har han aldrig været bange for at tage imod slag – eller for at slå igen.

”Det er nok bare hans natur at kunne lide at stå midt i stormen. Han har altid været parat til at kæmpe de kampe, han anså for vigtige, og er aldrig bøjet af. Det har aldrig været vigtigt for ham at gøre sig populær,” som hans hustru siden 1997, cand.mag. Marianne Møller, siger.

Efter sin kandidateksamen og et par studieår i udlandet blev Jens Glebe-Møller dr.theol. i 1966, og efter nogle år på Københavns Universitet blev han – baseret på sin bog ”Herbert Marcuse – Studenteroprørets filosof” – opfordret til at søge et professorat i filosofi på det nyoprettede og dengang kontroversielle Roskilde Universitets Center. På RUC blev han en del af opgøret med gamle dogmer og indførelse af nye pædagogiske former, og undervejs nåede han at skrive flere bøger med marxisme og kristendom som omdrejningspunkt. Politisk placerede han sig i Socialdemokratiet, som han stadig er medlem af.

Fra 1979-80 var han et år på det ansete Yale University i USA, og derefter blev han professor i dogmatik på Københavns Universitet. Her skrev han bogen ”Jesus og teologien. Kritik af en tradition”, som vakte både debat og kritik, ikke mindst fra den kirkelige højrefløj. I 1997 blev Glebe-Møller professor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet, hvor han fra 1991 også var dekan. I 1999 blev han og prodekanen dog tvunget til at gå i utide på grund af uenighed om Det Teologiske Fakultets fremtid.

I sin afskedsforelæsning i maj 2003 kritiserede professoren Martin Luther for alliancen med fyrstemagten under et bondeoprør i 1500-tallet. I dag siger Glebe-Møller, der så sent som sidste år bidrog til et trebindsværk om Reformationen i dansk kirke og kultur, at Luther var ”en nødvendig skikkelse, der dog ligesom alle andre havde sine svage sider og bør modsiges”.

Trangen til modsigelse stoppede ikke med pensioneringen, og i de senere år har Glebe-Møller blandt andet beskæftiget sig med en religions- og samfundskritik i begyndelsen af det 17. og 18. århundredes Europa.

Jens Glebe-Møller beskriver sig selv som troende, men kritisk. Han og hans hustru går jævnligt til gudstjeneste i den lokale Solbjerg Kirke på Frederiksberg i København, og her synger han gerne med på salmerne og nyder at høre de tekster, han har været fortrolig med siden barndommen. Når parret ikke befinder sig i hjemmet på Frederiksberg, opholder de sig gerne i sommerhuset i Kulhuse på Sjælland, hvor de samler svampe og leder efter flintestensøkser ved fjorden.Fødselsdagen fejres med reception for gamle kolleger og venner og en frokost for familien, som omfatter i alt fem børn og syv børnebørn.8