Nu siger Dansk Folkeparti det selv. Den magtfulde finansordfører og formand for Folketingets finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl, skal efterfølge Pia Kjærsgaard som partileder. Det fremgår af en kommende biografi om ham, "Kristian - Kronprinsen", skrevet af hans fætter, journalist Niels Thulesen Dahl. Bogen markedsføres i det seneste medlemsblad, hvor Kristian Thulesen Dahl også pryder hele forsiden i anledning af 40-års fødselsdagen, som han runder i morgen.
Læst som et nordkoreansk kampskrift er budskabet til undersåtterne ikke til at misforstå:
Det kan godt være, at Morten Messerschmidt netop har vundet en historisk valgsejr ved Europaparlamentsvalget, og det kan godt være, at politiske kloge-Åger taler om, at Messerschmidt har talent for at blive partileder en dag, men det kan de og I glemme alt om i mange år. DF's næste chef hedder Kristian Thulesen Dahl. Hvis nogen skulle være i tvivl.
Han kommer fra et radikalt hjem, men forældrene blev i 1970'erne grebet af Mogens Glistrups oprør mod den høje skat. Kristian blev selv som 13-årig medlem af Fremskridtspartiets Ungdom, som han fra 1991 til 1995 var formand for. Det var altså ikke et ungdomsoprør mod forældrene, snarere et oprør sammen med dem.
Ved den store fløjkrig i midten af 1990'erne fulgte han med Pia Kjærsgaard ud af Fremskridtspartiet og var med til at danne Dansk Folkeparti, der blev et topstyret parti, hvor eksklusionerne sidder løst.
Det er et paradoks, for Kristian Thulesen Dahl beskrives selv som både venlig og konfliktsky. Det er fejlagtigt blevet tolket sådan, at han er lidt af en "slapper", der ikke har det så godt med eksempelvis den stramme udlændingepolitik.
I virkeligheden har han overhovedet ikke haft problemer med at stille skrappe udlændinge- eller kulturpolitiske krav i finanslovsforhandlingerne.
Kendere af Kristian Thulesen Dahl fortæller, at han, der tidligere var meget liberal, er blevet stadig mere konservativ og nationalistisk. Hvorfor hans retorik mod EU i dag er en tand hårdere end for eksempel Pia Kjærsgaards.
Det er især partiets to præster, Søren Krarup og Jesper Langballe, der har præget hans synspunkter, også på religion. Der har han selv en "typisk dansk blufærdighed", men han er på god luthersk vis blevet optaget af at skelne mellem det verdslige og det åndelige regimente.
Af samme grund er hans væsentligste indvending mod islam i dag, at det er en lovreligion, der blander regimenterne sammen. Han har tidligere været medlem af en grundtvigsk valgmenighed i nærheden af hjemmet i Give, men familien kom så sjældent, at medlemskabet blev droppet.
Han værner om sit privatliv, men for nylig blev han gift med sin samlever gennem mange år, Berit, og parret har to sønner og en datter.
Han er cand.merc.jur., men anses for at være alt andet end en tørvetriller. Allerede som musik-sproglig student var musikinteressen levende, og han er fast pianist ved alle partiarrangementer, hvor han ofte er blandt de sidste, der forlader festen.
En dag kommer han til at spille førsteviolin hos DF. Spørgsmålet er alene, om det sker inden næste valg, eller om partiet udskyder generationsskiftet endnu en valgperiode. Som bekendt er det småfarligt at være kronprins i dansk politik over længere tid.