Kunstneren fandt sin egen vej

Kunstneren Bodil Kaalund, der har udsmykket 27 kirker, fylder 85 år i morgen

Trods sin høje alder er Bodil Kaalund stadig i fuld gang som kunstner. Blandt andet med portrætter.
Trods sin høje alder er Bodil Kaalund stadig i fuld gang som kunstner. Blandt andet med portrætter. . Foto: Leif Tuxen.

Hun stammer fra et ateistisk hjem. Ikke desto mindre er hun en af vore mest fremtrædende kirkekunstnere.

Tidligt søgte maleren, grafikeren og forfatteren Bodil Kaalund, der fylder 85 år i morgen, sine egne veje. Det begyndte allerede i skoletiden, hvor hun efter ønske især fra sin mor blev fritaget for kristendomsundervisningen. Men den ordning ville datteren ikke blive ved med at finde sig i.

”Så, nu skal du jo gå,” sagde lærerinden til hende ved indledningen til en religionstime. ”Nej, jeg skal ej,” lød svaret. Og hun fik sin vilje. Med ordene ”nå ja, hvis du synes, det er morsomt” resignerede moderen over for Bodil Kaalunds ønske om at blive undervist i det hidtil forbudte fag.

Et andet ”varsel” om hendes fremtidige virke var det, at hun ligeledes allerede i barndommen blev grebet af religiøs malerkunst.

Bodil Kaalund er stadig fuldt optaget af det arbejde, der har fyldt hendes lange og meget aktive liv. Tilmed har hendes kunstneriske virke taget en ny drejning - hun er blevet portrætmaler. Blandt de portrætterede er en nuværende og en forhenværende minister, Bertel Haarder (V) og Manu Sareen (R). Og for tiden er konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, model for hende. Endvidere skal hun illustrere en bog, der er på vej, ”Drama og poesi. Nordisk salmedigtning fra Luther til Brorson”. Så alt i alt: Den nære bekendte, der bemærker, at hun er ”frisk som en havørn”, har uden tvivl ret. Men naturligvis har alderen sat nogle spor.

Fødselsdagen markeres med udstillingen ”Bodil Kaalund. Et grafisk strejftog”, der vises på Schæffergården i Gentofte indtil den 15. januar 2016. Ferniseringen sker i forbindelse med et fødselsdagsarrangement i morgen, hvor Manu Sareen taler. En anden udstilling med Bodil Kaalund åbner i februar 2016 på Sophienholm. Det bliver den første separatudstilling med hende i den kommune - Kongens Lyngby - hvor hun har boet det meste af sit liv. Og hele tiden i det hus, hvortil hun og hendes familie flyttede i 1942 efter opbruddet fra hendes fødeby, Silkeborg.

Fødselaren er vokset opi kunstnerkredse. Hendes far var maleren Martin Kaalund-Jørgensen. Så tidligt som i 1948 debuterede hun på Kunstnernes Efterårsudstilling. Efterfølgende, i årene 1950-54, fik hun sin uddannelse på Kunstakademiet i København, blandt andet hos Kræsten Iversen.

Arbejdet med kirkekunsten, som Bodil Kaalund først og fremmest er kendt for, indledtes i begyndelsen af 1970'erne og omfatter såvel malerkunst som bispekåber, messehagler og anden tekstiludsmykning.

Hun er den fortællende, der tydeligvis udfolder sig i et nordisk univers. Og netop dette medvirker til den umiddelbare følelse af fortrolighed, der præger oplevelsen af hendes bibelske billeder. Blandt de vigtige motiver i disse er skabelsen, kaldelsen, nadveren og opstandelsen.

Af Bodil Kaalunds 27 kirkeudsmykninger må den meget omfattende, hun i årene 1977-88 udførte til Lemvig Kirke, fremhæves. Ikke alene for udsmykningens egen skyld, men også for følgerne: den nære forbindelse, hun via opgaven fik til egnen. En slags symbol på forholdet er ”Museet for Religiøs Kunst” i Lemvig, hvor hendes værker er rigt repræsenteret. Det indholdsmæssige fundament til museet, der åbnede i 1994, blev lagt med de illustrationer, hun udførte til den seneste autoriserede bibeloversættelse, der kom i 1992.

En ganske særlig status i Bodil Kaalunds tætte nordiske relationer har Grønland. Hun har gjort en stor indsats for at øge kendskabet til landets kunst, både i Danmark og i udlandet. Hendes banebrydende bog ”Grønlands Kunst (1979), revideret og udvidet i 1990 og 2011, betragtes som en klassiker inden for sit felt. Desuden har hun skrevet to bøger, begge fra 1997, om et par af landets centrale kunstnere, Aron fra Kangeq og Hans Lynge. Og ikke mindst var hun i 1972 medstifter af Grønlands Kunstskole.

Bodil Kaalund, der har en søn fra et for mange år siden opløst ægteskab, har modtaget en række priser. Blandt andet Høyens Medalje (2002) og - som den første ikke-grønlænder - hjemmestyrets kulturpris (2006). I 2005 blev hun udnævnt til æresborger i Lemvig. Og sidste år blev hun æresmedlem af Hans Lynge Fonden. Hun er bosat i Lyngby nord for København.