Prøv avisen

Læseren skal føle sig godt tilpas

Grafiker Jørgen Kraglund modtager i dag en ærespris for sit arbejde for bogens udvikling

Som grafiker er man fantastisk synlig og samtidig helt usynlig. En bogs udseende er det første, læseren bedømmer – er den sat så tæt, at man ikke orker at læse den, eller inviterer den ligefrem én ind?

– Det skal ikke være sådan, at en bogs udseende skal analyseres for den almindelige læser. De skal bare føle sig godt tilpas med den, siger grafiker Jørgen Kraglund. Han har arbejdet som bogtilrettelægger i 34 år, og for det arbejde modtager han i dag Forening for Boghaandværks Ærespris. Prisen tildeles hvert år en person, der "har betydet meget for bogens udvikling".

Det har Jørgen Kraglund med sit arbejde på forlaget Wormianum og Skalk, hvor han blev ansat i 1971 kort efter kort efter sin afgangseksamen fra Den grafiske Højskole.

– Det var et ønskejob, og det er også derfor, jeg er blevet hængende. Jeg har været fotograf, har været ude på udgravningerne for at tegne kort, jeg har passet telefon og været den, der sloges med postvæsenet. Man får kontakt med utroligt mange på et lille forlag, fortæller han til Kristeligt Dagblad.

Det er ikke mindst på grund af Jørgen Kraglunds arbejde med den såkaldte kilde-serie fra forlaget Wormianum, at han i dag modtager æresprisen.

– Jørgen Kraglund har ikke bare tilrettelagt serien, han har også illustreret den. Og blandt arkæologer er hans illustrationsteknik meget anerkendt, fordi den er så detaljeret, siger formanden for Komiteen for Årets Bogarbejde, Bent Rohde.

For Jørgen Kraglund er hans arbejde et håndværk, ikke kunst. Hvis man vil være kunstner, skal man søge andre brancher, for som bogtilrettelægger er det formidlingen, der er i centrum.

– Hvis man vil være kunstner, skal man ikke blive bogtilrettelægger. På Den grafiske Højskole lærte vi for eksempel, at man skal "gøre en dyd ud af nødvendigheden", og at "funktionen går frem for æstetikken". Det er læresætninger, jeg har siddende på rygraden, siger Jørgen Kraglund.

– At udgive en bog er noget af det vigtigste for det menneske, der har lavet bogen. Som bogtilrettelægger skal man lægge vægt på samarbejdet, forfatteren skal også have lov at bestemme. Det er et diplomatisk arbejde.

Som da arkæologen P.V. Glob engang blev så begejstret for synet af sin brændevinsbog i et såkaldt blåtryk, at han syntes, hele bogen skulle trykkes i den specielle blå farve.

Han fik sin vilje, selvom det ikke var et forslag, grafikeren selv ville være kommet med. Men trods det har bogen været en af Wormianums største salgssucceser. Det skyldes dog nok mere indholdet end den blå farve.

Jørgen Kraglund fylder 62 år i næste uge, og i fredags var det så sidste arbejdsdag på Skalk og Wormianum. Hans arbejdsliv har været viet en af de brancher, hvor den teknologiske udvikling er tordnet allermest igennem de seneste 35 år. Fra dengang på skolen, hvor han så den første fotosættemaskine på et forlagsbesøg, til han selv skulle begynde at lave sine tegninger på pc. På et tidspunkt orker man ikke flere tekniske revolutioner, siger han. Så nu ser han frem til at få mere tid til læse bøger også, fremfor at lave dem.

kultur@kristeligt-dagblad.dk