Prøv avisen
Portræt

Landbrugets skarpe frontmand

Ingen er i tvivl om, at når landbrugets formand taler, er det for landbrugets interesser. Her ses Martin Merrild på talerstolen ved organisationens delegeretmøde i Herning sidste år. Foto: Henning Bagger

Som formand for Landbrug & Fødevarer er Martin Merrild ikke bleg for at tale med store bogstaver eller gå rettens vej for at kæmpe for landbrugets interesser. I dag fylder han 60 år

Martin Merrild står stadig op i de tidlige morgentimer for at trække i gummistøvler og se til drift og dyr på sin gård Feldborg i det omfang, han overhovedet kan komme til det.

For selvom formanden for den magtfulde organisation Landbrug & Fødevarer i dag bruger langt hovedparten af sin tid på møder, strategier og politik, er det fortsat landbruget, der er hans primære drivkraft.

Sådan har det været, siden han som dreng så sin far dyrke jorden på et traditionelt jysk landbrug med både heste, køer og får. Og sådan bliver det ved med at være, hvis man spørger formanden selv:

”Det var ikke sådan, at der ikke var andre veje at vælge. Jeg var bare aldrig i tvivl om, at landbruget var den rigtige vej for mig. Det er uforudsigeligheden, mod- og medspillet med vind og vejr og de skiftende årstider, der har fascineret mig fra starten. Det tror jeg ikke nogensinde holder op,” siger formanden, der i dag fylder 60 år.

Martin Merrild og hustruen, Ulla Merrild, købte familiens gård, Feldborg i Hjerm tæt ved Struer, i 1980,erne, da landbrugskrisen var på sit højeste. Gården var ligesom så mange andre i de år sat på tvangsauktion. Krisen og de mange landbrug, der måtte dreje nøglen om, gjorde stort indtryk på den unge landmand, der tidligt gik ind i kampen for at forbedre sit fags betingelser og vilkår.

Martin Merrild stillede første gang op som kandidat til formandskabet for Danmarks landmænd i 1995, men måtte trække sig på grund af sygdom i familien. Han forsatte ikke desto mindre den politiske karriere, både i Venstre som borgmester i Struer og landbrugspolitisk som medlem af blandt andet Landbrugsraadet og formand for Dansk Erhvervsfjerkræ, mens han sideløbende opbyggede en stor produktion af kyllinger og mink på gården i Hjerm. Da formandsposten igen kom i spil i 2011, slog han til og vandt.

Dengang som nu er det først og fremmest det økonomisk pressede landbrug, der optager Martin Merrild. Og selvom han har fortsat organisationens dialogsøgende stil, har han også lanceret en skarpere og mere slagkraftig retorik. Der er ingen, der er i tvivl om, at når landbrugets formand taler, er det for landbrugets interesser.

”Danskerne har på mange måder mistet kontakten til landbruget og dermed også indsigt i dets drift, og jeg tror, der er meget at vinde ved at give dem større viden. Det vil jeg gerne være med at til at sikre. Men mit største ansvar er for medlemmernes interesser, der i alt for mange år er blevet presset i en helt urimelig grad,” siger Martin Merrild.

Det er blandt andet lykkedes formanden at afværge offentliggørelsen af en omdiskuteret liste over MRSA-inficerede svinebrug ved at prøve ombudsmandens afgørelse i retten.

Og det er ikke første gang, at Martin Merrild har svaret igen på indblanding fra det offentlige med retssager. Også i sager om randzoner og vandplaner er Merrild gået rettens vej i et forsvar af sine medlemmers interesser.

Den offensive strategi har ført til kritik fra politikere, forbrugerorganisationer og klimaforkæmpere. Til gengæld har den vundet ham flere loyale tilhængere blandt dem af organisationens medlemmer, der mener, at landbruget nu endelig har fået den landbrugets mand, som det så længe har haft brug for.